Hvilken musik/sang vil du gerne vågne til om morgenen?
Det er temmelig svært at vælge et nummer ud af alle de sange, der er løbet gennem systemet i over 50 år nu, men når det er sagt, så er der også en kunstner, der trænger sig på. Den blideste og mest behagelige opvågning må være til James Taylor. Jeg hører til dem, der venter med længsel på den næste udgivelse fra hans hånd, og det på trods af, at man helt præcist ved, hvad man får: helt igennem godt håndværk, hans dejlige singer-songwritersange, fløjlsbløde barytonstemme og lækre guitarspil. Skal jeg vælge en enkelt sang, bliver det September Grass fra hans seneste album.
LÆS OGSÅ: Kristendom og Amerika er den røde tråd i Bob Dylans karriere
Hvad skal man bruge musik til?
Jeg har ikke fantasi til at forestille mig en verden uden musik, det ville være et ret kedeligt sted, som Frank Sinatra sagde. I og med at jeg er ude at spille rigtig tit, er det ikke nødvendigvis hver dag, jeg sætter en cd på eller lytter på Spotify. Til gengæld hører jeg altid musik, når jeg kører til og fra jobs. Musik kan bruges i næsten alle situationer. Står den på rengøring, bliver der sat noget vildt på og skruet højere op, end fruen synes om. Jeg bruger også musik til at understøtte en følelse, eller når jeg lægger mig for at tage en powernap. Så sætter jeg musik på, der kan føre mig til et spændende område mellem vågen tilstand og søvn et vidunderligt sted at være.
Hvilke tre album ville du ikke være foruden?
Jeg har valgt tre album, som danner et hele og skal høres fra ende til anden. I den kategori må Beatles nødvendigvis indgå, og det kunne i princippet være dem alle fra Rubber Soul til Let it be, men jeg tror dog, jeg ville vælge Sgt. Peppers-pladen.
Wish You Were Here med Pink Floyd er en anden milepæl for mig. Jeg købte den i pladebutikken i Kjellerup i slutningen af 1970erne, mens jeg stod i lære som klejnsmed. Jeg købte som regel plader om fredagen, når jeg fik fri til middag, cyklede hjem og lagde den på min gamle grammofon, mens jeg tog en skraber efter en lang uge med hårdt fysisk arbejde.
Paradise Cafe med Barry Manilow er mit tredje valg. Barry Manilow er i de flestes øjne og ører flødebollen lige under Liberace. Alle er dog nok enige om, at han har skrevet en del evergreens gennem tiden. Men denne plade er anderledes. Den er bygget op med ene jazz-ballader, som flettes ind i hinanden på en meget smagfuld måde. Han har seje jazzmusikere med, som tegner lyden fantastisk flot.