Det kan føles som at holde en bunke løst sand i hænderne, hvis man prøver at få greb om, hvad yazidiernes religion går ud på.
For ikke nok med at den oldgamle, mellemøstlige religion kan virke som en fremmed og uhåndterlig størrelse for udenforstående. Hvis man også forsøger at sætte sig ind i dens indhold, vil man opdage, at den består af en række mundtligt overleverede historier, der kan ændre både form og betydning alt afhængig af, hvem der fortæller dem. Derfor vil religionen ofte begynde at smuldre for en, bedst som man troede, at man var begyndt at forstå den.
Den flygtige natur handler især om, at yazidierne ikke har nedfældet deres religion på skrift. I stedet bliver troen holdt i live igennem de ceremonier, fortællinger og sange, der knytter sig til dens hjemland og helligdomme i Nordirak.
Derfor var det ikke blot en menneskelig katastrofe, da de ekstremistiske krigere fra Islamisk Stat (IS) for to år siden erobrede en række af yazidiernes vigtigste byer i Sinjar og Nineve i Nordirak og massakrerede eller fordrev i titusindvis af dens følgere. Det var også en tragedie for den kulturelle verdensarv. Fordrivelsen af yazidierne fra det land, deres religion er knyttet til, kan nemlig i værste fald give dødsstødet til religionen i dens nuværende form, siger forfatter og sociolog Peter Wiingaard, der har skrevet bogen ”Påfuglens tårer” om yazidiernes religion.
”Situationen for yazidierne ligner på flere måder jødernes i år 70 og 132, da de blev jaget i eksil af romerne. Hele deres religion og selvforståelse var tæt knyttet til Jerusalem og Det Hellige Land. På samme måde er yazidiernes mytologi og identitet stærkt knyttet til Nordirak. Men hvor jøderne blandt andet havde Toraen som fælles udgangspunkt, uanset hvor de drog hen, og hvor den sande tro var skrevet ned, så har yazidierne ingenting. Hvis yazidiernes religion skal overleve i eksil uden tilknytning til Nordirak, vil den som minimum ændre kraftigt karakter,” siger han.
Peter Wiingaard er med sin bog en af de ganske få danskere, der har beskæftiget sig indgående med yazidiernes religion. Indtil for to år siden var religionen så godt som ukendt i Danmark. Det ændrede sig dog brat, da IS angreb yazidiernes byer i august 2014, og grusomme tv-billeder af desperate yazidier fanget på en bjergtop begyndte at dukke op i vestlige medier.
”Inden det skete, kiggede folk mærkeligt på mig, når jeg forklarede, at jeg beskæftigede mig med et folk i Nordirak, der er blevet beskyldt for både at være djævletilbedere og soldyrkere,” forklarer han.
Peter Wiingaards studie af yazidierne udsprang af en gammel drøm om at skrive en rejsebog med skildringer af Mellemøstens potpourri af glemte religiøse minoriteter. Den skulle handle om folkeslag med så eventyrlige navne som mandæere, zarathustriere, samaritanere, yazidier og drusere. Fælles for dem alle er, at de engang spillede en betydelig rolle i Mellemøsten, men i dag er så små, at de er truet på eksistensen.
Yazidierne var det første folk, han kastede sig over. Han begyndte at studere den akademiske litteratur, der fandtes om dem, og tog på flere rejser rundt til deres hellige steder og religiøse ledere i Nordirak.
Fascinationen og drivkraften i dette omfattende projekt har for ham hele tiden været at få udforsket, hvordan forskellige kulturer og religioner er inspireret af hinanden og ofte er knyttet sammen af fælles rødder. Og at der i disse portrætter af fjerne folkeslag også findes elementer til et selvportræt af europæere:
”Min skildring af disse religioner er en måde at bringe historien i spil om, at vi alle på et eller andet tidspunkt er forenet. Vi har eksistentielle slægtninge mange overraskende steder rundt omkring i verden,” siger han og forklarer, hvordan yazidiernes barnedåb for eksempel til forveksling ligner den kristnes, og at soldyrkelsen i Mellemøsten har klare fællestræk med den soldyrkelse, der engang fandt sted i Skandinavien, og som mange især vil kende fra Solvognen, der er udstillet på Nationalmuseet.
Det er dog ikke så firkantet, at alle religioner lineært går tilbage til samme arv, understreger han. Billedet er mere broget og stritter i mange retninger.
”Men alligevel kan man se, at der er tråde og religiøse bifloder, der krydser hinanden og flyder sammen, så de fleste mennesker i Eurasien er forbundet på en eller anden måde. Det synes jeg både er en spændende og vigtig fortælling,” siger han.
Virkeligheden nåede dog at overhale hans bog indenom. Da IS angreb yazidierne og indledte, hvad både EU og USA har betegnet som et decideret folkedrab, blev Peter Wiingaard og hans forlægger enige om, at bogen ikke kunne vente med at udkomme, til han var færdig med sit studie af alle religionerne. De besluttede derfor, at yazidierne skulle have deres egen bog, inden det var for sent.
For selvom en del af yazidiernes byer i Nordirak i løbet af det seneste år igen er erobret tilbage fra IS, er situationen stadig ekstrem svær for dem.
”Som det ser ud i dag, er der ikke grund til megen optimisme på deres vegne. Næsten ingen har villet eller kunnet flytte tilbage til deres byer, og mange er dybt traumatiserede,” siger Peter Wiingaard.
Efter bogen om yazidierne udkom, har han arbejdet på at samle alle de andre religioner i et større værk med titlen ”Om lidt er vi borte”. Med yazidiernes tragiske skæbne in mente er det blevet endnu mere presserende for ham at få besvaret spørgsmålet om, hvilken værdi der ligger i de gamle og i en europæisk sammenhæng glemte religioner? Og hvad vi mister, hvis de går tabt?
Først og fremmest er der de åbenlyse menneskeretslige problemer ved, at religioner bliver udryddet, understreger han. Men derudover er det også en uerstattelig del af verdens levende kulturarv, der er på spil.
”På mange måder repræsenterer kristendom, jødedom og islam en del af den samme religiøse pakke. De overlapper langt hen ad vejen hinanden. De små religioner bidrager med andre unikke perspektiver på, hvad det vil sige at være religiøse, og hvordan man kan forstå det guddommelige,” siger han.
Peter Wiingaard uddyber, at yazidiernes religion for eksempel er meget udogmatisk i en lang række sammenhænge. Mens både jødedommen, kristendommen og islams historie har været præget af bitre stridigheder om den rette lære og den rette udlægning af troen, ser man sjældent den slags konflikter hos yazidierne. Her har man en meget mere åben tilgang til det religiøse, hvor man accepterer hinandens forskellige fortolkninger og andre religioners sandhed.
”Hvis de små religioner forsvinder, vil vores forståelse af det religiøse ende med at snævre sig ind.”
Læs Kristeligt Dagblads anmeldelse af ”Påfuglens tårer” på