Udendørs version af ”Romeo og Julie” har så travlt, at poesien forsvinder

Betagende udendørs omgivelser i Kongens Have samt spændende nye musikalske kompositioner er med til at sparke liv og tempo i ”Romeo og Julie” hos Odense Teater. Men forestillingen beskæres også så meget, at den vitale forelskelse og magiske poesi næsten forsvinder under den åbne himmel

Iscenesættelsens mest interessante greb er Jonas Munck Hansens musik, der smyger sig som en rød tråd gennem forestillingen, hvor skuespillerne også selv synger på scenen
Iscenesættelsens mest interessante greb er Jonas Munck Hansens musik, der smyger sig som en rød tråd gennem forestillingen, hvor skuespillerne også selv synger på scenen. Foto: Odense Teater.

Ingen teatersæson uden ”Romeo og Julie”! Shakespeares udødelige klassiker om ung kærlighed er en genganger på de danske teatre, hvor senest både Vendsyssel Teater og Aarhus Teater har haft fortællingen på plakaten. I Odense har man denne sommer valgt at opsætte forestillingen i skønne omgivelser i Kongens Have lige udenfor teatret midt i byen. Her møder vi Frederikke Dalums lyse sceneopbygning, der med trapper og forhøjninger falder flot ind i parken omkranset af grønne buske og træer.

Forestillingen (der normalt falder i to akter) er i Martin Lyngbos iscenesættelse skåret ned til 1 time og 30 minutter uden pause, og det betyder, at vi har travlt allerede fra starten. De forskellige karakterer præsenteres i hast, og det går ud over det karakteropbyggende samt forståelsen af de mange og ikke uvæsentlige bifigurer i fortællingen. Værst er det dog, at de særlige poetiske passager i Shakespeares tekst, her i Niels Brunses vellykkede oversættelse, langt fra får den plads, de har brug for.

Det kan på den måde være svært at fange hele den lyriske mening i en replik mellem to elskende, når resten af holdet løber rundt bagved på vej mod næste scene i forestillingen. Fortællingen om Romeos drab på Julies fætter Tybalt fortælles desuden i et flashback, hvor man hurtigt bliver forvirret over både form og fakta. Det hele samler sig dog langt bedre mod slutningen, hvor der er givet mere plads til at forstå og følge med i handlingens tragiske udvikling frem mod katastrofen.

Vender vi blikket mod kostumerne, er Romeos familie klædt i røde jakkesæt, mens Julies familie er i grønne farver. Der er desuden en stor portion italiensk mafioso-stemning over forestillingens udtryk, som bliver forstærket af skuespillernes kropsprog, det mørke tilbagestrøgne hår eller de markerede øjne.

Lea Baastrup Rønne spiller den uskyldige og dejligt barnlige Julie, som lader sit hjerte overrumple af en stor, nyfunden kærlighed. Overfor hende står Kristoffer Helmuths Romeo, der med lidenskab og fyrighed kæmper for at finde en plads til deres kærlighed. De når kortvarigt at opleve en gnist af lykke og håb for fremtiden sammen, inden de bliver overhalet af virkeligheden og deres familiers fjendskab, som presser dem til ekstreme handlinger.

Iscenesættelsens mest interessante greb er Jonas Munck Hansens musik, der smyger sig som en rød tråd gennem forestillingen, hvor skuespillerne også selv synger på scenen. Især de stemningsfulde eller sørgmodige numre, står flot til forestillingens univers, mens enkelte passager sunget på italiensk næsten klinger for karikeret og søgt.

Alt i alt er ”Romeo og Julie” i Odense et godt bud på en let og tempofyldt sommerforestilling i det fri med skøn musik og et herligt ensemble. Forlægget taget i betragtning, kunne man dog have drømt om mere.

Romeo og Julie. Tekst: William Shakespeare. Oversættelse: Niels Brunse. Iscenesættelse og bearbejdelse: Martin Lyngbo. Scenografi og kostumedesign: Frederikke Dalum. Komponist: Jonas Munck Hansen. Spiller i Kongens Have ved Odense Teater frem til 15. juni 2022.