Den fylder kun én væg med plancher og en enkelt montre. Alligevel har udstillingen Det armenske folkedrab og den skandinaviske reaktion fået Det Kongelige Bibliotek i København til at havne i en diplomatisk krydsild imellem Tyrkiet og Armenien.
I et samarbejde med den armenske ambassade viser biblioteket lige nu udstillingen på sin afdeling på Københavns Universitet.
Det er faldet den tyrkiske ambassade i Danmark for brystet, og efter et møde med den tyrkiske ambassadør har Det Kongelige Bibliotek indvilget i at være medarrangør af en alternativ udstilling om samme emne, som skal have titlen Det såkaldte armenske folkemord.
LÆS OGSÅ: Begrebet folkemord i Armenien skiller vandene
Det armenske folkedrab er omstridt, idet Tyrkiet fastholder, at de massakrer, der foregik under Første Verdenskrig i tiden omkring 1915, ikke kan kategoriseres som folkedrab, mens Armenien kæmper for at få begivenhederne anerkendt som folkedrab.
Det vækker undren, at Det Kongelige Bibliotek har sagt ja til den alternative udstilling.
Matthias Bjørnlund, der er historiker og ekstern lektor på Dansk Institut for Internationale Studier, mener at Det Kongelige Bibliotek underminerer sin rolle som forskningsinstitution, hvis man hævder, at alle udlægninger af historien er lige gode.
Den tyrkiske, den armenske og andre ambassader kan lave alle de udstillinger, de vil, det bør bare ikke foregå med officielle danske forskningsinstitutioners medvirken. Jeg formoder nu, at alle så kan få lov at arrangere udstillinger med deres syn på historien. For eksempel må de danske nynazister vel have lov at arrangere en udstilling om besættelsestiden, siger Matthias Bjørnlund til Berlingske.
Henrik Ertner Rasmussen, der er teolog og ansat i Dansk Europamission og har erfaring med flere projekter i Armenien, bryder sig heller ikke om Det Kongelige Biblioteks fremgangsmåde.
LÆS OGSÅ LEDER: Et folkedrab
Det er en kapitulation over for Tyrkiet fra museets side, som ikke burde være nødvendig. Som museum skal man have frihed til at arrangere udstillinger, der er videnskabeligt underbyggede uden nødvendigvis at have alle nuancerne med. Det er uden tvivl ordet folkedrab, der får tyrkerne op i det røde felt, for de anerkender ikke, at der har været tale om et folkedrab, men det skal ikke forhindre Det Kongelige Bibliotek i at fortælle det armenske folks udlægning, siger han.
Udenrigsordfører for Dansk Folkeparti Søren Espersen betegner sagen som et knæfald for tyrkerne.
Uden at sammenligne de to begivenheder i øvrigt svarer det jo til, at nynazister arrangerer udstillinger om holocaust, mener han.
Tidligere kultur- og udenrigsminister Per Stig Møller (K) undrer sig over sagen, men påpeger, at det kan være en god demokratisk tradition at lade alle komme til orde. Han mener, at bibliotekets direktør, Erland Kolding Nielsen, selv må stå inde for lødigheden og kvaliteten af udstillingen.
Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, har også tillid til, at Det Kongelige Bibliotek har taget saglige hensyn i sagen, sådan som direktør Erland Kolding Nielsen hævder.
Der kan ikke lægges pres på os. Vi har ikke snakket om at fjerne udstillingen, men blot givet den tyrkiske ambassade mulighed for at vise deres alternative fortolkning, siger han til Berlingske.