Jørgen Carlsen er egentlig på ferie i øjeblikket, men i disse dage ringer journalister mange gange dagligt til den danske udvalgsformand for den kommende 19. udgave af Højskolesangbogen – ovenikøbet også fra de udenlandske aviser The New York Times og Süddeutsche Zeitung. Det vækker også international interesse, at man herhjemme for tiden diskuterer, om den danske sangbog skal medtage ”Ramadan i København”, som den muslimske sanger Isam B har været med til at skrive.
”Jeg ser det her som en meget interessant diskussion af både det overordnede spørgsmål, hvad man skal forstå ved danskhed, og hvad der skal have adkomst til Højskolesangbogen og stå der som højskolesang. De to ting er meget nært forbundne. De fleste kritikere af den pågældende sang siger, at den for så vidt er smuk nok, men at den handler om islam, og at islam ikke bør have adkomst til Højskolesangbogen. Men til det må jeg sige, at det ikke er den måde, vi i højskolesangbogsudvalget tænker. Personligt går jeg ind for det, som Grænseforeningen også taler om, ’en åben danskhed’. Altså en imødekommelse af dem, der kommer til landet og gerne vil være danske, men også en imødekommelse af dem, der ikke er danske, men alligevel er en del af Danmark, nemlig det tyske mindretal. Hovedsagen er, at jo mere man kan dele sange, desto mere får man også forståelse af hinanden og hinandens virkeligheder. Det er en sund erkendelse, at vi ikke er ens. Selvfølgelig har den muslimske minoritet i Danmark en ganske bestemt opfattelse af livet og religionen, som ikke deles af de fleste andre, men den har de jo ret til at have.”
Men har de også ret til at få deres kultur blåstemplet som dansk i Højskolesangbogen?
”Jeg synes i hvert fald, at det er en forkert måde at forvalte danskheden eller kulturarven på, hvis man skulle sætte muslimer i detentionen i stedet for at lade dem komme til orde i Højskolesangbogen.”
Burde der så ikke også komme buddhistiske og jødiske sange med?
”Det kunne der sådan set godt. Nu er der bare ikke nogen buddhister, eller hinduer for den sags skyld, der har henvendt sig med en sang, som vi holder af. Men igen vil jeg sige, at det ikke er, fordi det er en muslimsk sang, at den måske kommer med. Den ville aldrig være kommet i kikkerten, hvis den ikke havde budt på nogle kvaliteter. Den er faktisk skrevet på et seminar, vi holdt, hvor vi inviterede forskellige etniske minoriteter til at skrive nye sange, som måske ville kunne bruges som deres stemme i en ny højskolesangbog. Og det kan være, at der kommer flere med tiden. At hævde, at Isam B, der har været medforfatter til sangen, ikke er dansk, er sludder. Han er ganske vist ortodoks muslim, men det er jo ikke nogen forbrydelse i sig selv.”
Vil I så også gøre noget aktivt for, at andre religiøse mindretal bliver repræsenteret?
”Vi sidder ikke med en tjekliste over religioner, der skal repræsenteres. Vi ser på sangene og den kvalitet, de har, og så ser vi mindre på, hvilken religiøs holdning de repræsenterer.”
Kan man så også forestille sig sange fra Scientology eller Jehovas Vidner i Højskolesangbogen?
”Det er sådan et typisk journalistspørgsmål. Jeg har mest lyst til at svare nej, for det ville være usandsynligt, men pointen er, at det er kvaliteten og ikke religionen, der afgør, hvad der kommer med. Og når man taler om ramadanen, er det lige så meget et kulturfænomen, der spiller en rolle for en masse mennesker.”
Man kan jo også læse ”Ramadan i København” som en egnssang, der ellers ikke er mange af. I sidste udgave tog I jo for eksempel ”Bornholm, du prude vikingemø” ud af sangbogen…
”Ja, men den ryger ind igen. Grunden til, at den røg ud sidste gang, var, at vi havde indtryk af, at den ikke blev sunget mere. Vi spurgte på Bornholms Højskole, og der sang de den ikke dengang. Men det udløste et ramaskrig på Bornholm, da vi tog den ud, så jeg har været villig til at love, at den kom med igen, så nu må den bevise sit værd i den kommende udgave. Der er også andre sange, der gør comeback. Men hvis sange ikke bliver brugt,så ryger de ud.”
Hvad er så meningen med at tage helt nye, ukendte sange ind?
”Det er også et sats, men hvis det for eksempel viser sig, at Isam B’s sang ikke bliver brugt, hvis den kommer med, så ryger den også ud igen.”
Betyder det, at der så kommer færre kristne sange?
”Det kristne antal sange og salmer bliver ikke reduceret overhovedet. Men vi vil måske se os mere som et supplement til salmebogen, så nogle af de traditionelle salmer må lade livet til fordel for nogle af de mange nye gode salmer, som bliver skrevet i disse år.”
Forfatter og debattør Hans Hauge har her i avisen kaldt Højskolesangbogen for en ufolkelig og symbolpolitisk sangbog, som en elite forsøger at præge folket med. Hvad siger du til det?
”Hans Hauge kan da godt have ret i, at den er elitær. Det er en stor misforståelse, at Højskolesangbogen er essensen af de sange, der bliver sunget i Danmark. Det ville være dansktoppen med en masse udmærkede, men også overfladiske popsange. Højskolesangbogen er elitær i den forstand, at den er kurateret. De sange, vi tilstræber, er sange med substans og som afspejler det liv, der leves i Danmark. Det gælder også ramadan-sangen.”
Ser du på den måde også sangbogen som et dannelsesprojekt af folket?
”Ja, det må du godt kalde det, forstået på den måde, at det ikke handler om at finde den laveste fællesnævner. Det skal være sange fra øverste hylde. Det er, hvad jeg vil kalde superligaen inden for både komponister og tekstforfattere. Og så kan der være sange, der af mere historiske grunde skal med.”
Flere kritikere mener dog, at det nationale langsomt siver ud af sangbogen …
”Det synes jeg er helt forkert. Det beror på en tilbageskuende opfattelse af det nationale. Hvis man mente, at det kun handlede om at komme med en hård kerne af det ægte danske, var der slet ikke grund til at komme med nye udgaver af Højskolesangen. Men den danske sangtradition og danskhed er dynamiske begreber, som også er i stand til at optage nye impulser. Tænk på, hvordan nogle afviste jazz som ’parfumeret negermusik’, men nu er jazzen en naturlig del af den danske kultur, og Danmark er fremme på verdenskortet på jazzområdet. Sådan udvikler danskheden sig hele tiden, og Højskolesangbogen afspejler også rummeligheden i danskhedsbegrebet. Der er kristne sange, hedenske sange, borgerlige sange, socialistiske sange og sange fra lande, vi deler grænser med. Der er sange om tro, sange om frihed og sange om fællesskab, sprog og historie. Der er det hele. Nogle kan så ikke lide at synge med på ’Internationale’, og andre føler ikke noget kulturfællesskab med dem, der holder ramadan. Men der skal være plads til uenighed i Højskolesangbogen, for den rummelighed er også en del af danskheden.”