Tyrkiske tvillinger spiller tre dobbeltkoncerter [Fire stjerner]
På det britiske plademærke Chandos, oprettet i 1979, udkom der for nogle år siden en herlig cd, der først nu finder vej til denne spalte, men er bemærkelsesværdig også qua sit fyldige repertoire.
To tyrkiske tvillingesøstre, pianisterne Güher og Süher Pekinel, spiller hele tre dobbeltkoncerter af så fremstående komponister som Mozart, Mendelssohn og Bruch.
Mozarts koncert for to klaverer i Es-dur med Köchel-nummeret 365 anses med rette for et af hans skønneste orkesterværker, og det siger som bekendt ikke så lidt. Geniet fra Salzburg skrev hele 23 klaverkoncerter, heriblandt denne for to klaverer og en enkelt for tre klaverer – samt orkester, naturligvis.
Max Bruchs dobbeltkoncert, som havde en omtumlet skæbne, inden den omsider blev genfundet 50 år efter dens tilblivelse, er et på én gang robust og romantisk værk i fire satser, mens man med Mendelssohn-koncerten i E-dur kommer ind i en langt mere lyrisk verden. Faktisk komponerede Mendelssohn to koncerter for to klaverer. Den anden, der står i As-dur, kom et år senere, men tragisk nok blev ingen af dem opført i Mendelssohns levetid.
De tyrkiske tvillinger tolker værker med den særlige lethed og ynde, der kendetegner og klæder så mange af Mendelssohns værker, og den rutinerede brite Sir Neville Marriner dirigerer det kendte Philharmonia Orchestra med vanligt overblik.
Double Piano Concertos – Güher and Süher Pekinel – Philarmonia/Marriner – Chandos CHAN 9711
John Damgaard spiller Poulenc [Fire stjerner]
Franskmanden Francis Poulenc (1899-1963) levede i en tid, hvor den traditionelle mol/dur-tonalitet var ved at gå i opløsning. Men den nye strømning, som eksempelvis kom til udtryk i tolvtonemusikken, var bestemt ikke Poulencs kop te. I stedet gav den franske komponist sig til at lege med de sædvanlige byggeklodser på nye og uventede måder. Påvirkninger fra andre skikkelser i musikken er tydelige, men Poulencs musik står alligevel som noget ganske unikt.
En ny cd med hans klavermusik rummer otte nocturner, tre intermezzi samt en del andre småstykker, der får den samlede spilletid op på 50 minutter. I sine senere år blev Poulenc rettroende katolik, og man sagde om ham, at han var ”halvt munk, halvt skidt knægt”.
Pianisten John Damgaard spiller disse lette stykker, der alle stammer fra tiden før Anden Verdenskrig, med suveræn forståelse. Damgaard har været gæsteprofessor ved Musashino Academia Musicae i Tokyo og har i det hele taget et imponerende cv med optrædener over hele kloden hovedsageligt med et klassisk, romantisk repertoire, men (sympatisk nok) næsten altid suppleret med et dansk klaverværk.
John Damgaard spiller Francis Poulenc: Piano Works DACOCD 960