Mozarts underskønne klarinetmusik
I slutningen af sin sørgeligt korte karriere komponerede Mozart to underskønne værker for klarinet. Først klarinetkvintetten i A-dur med Köchel-nummeret 581. Så – i sit dødsår 1791 – klarinetkoncerten, også i A-dur, nummer 622 i Köchel-fortegnelsen, der slutter med det ufuldendte rekviem, KV 626. Inspirationen kom fra, at han havde stiftet bekendtskab med klarinettisten Anton Stadler (1753-1812). Begge kompositioner hører til den blandt den smukkeste musik, han skrev – og det siger som bekendt ikke så lidt!
På det anerkendte svenske plademærke BIS kan man nu få begge disse værker med den fremtrædende engelske klarinettist Michael Collins. Han dirigerer selv Philharmonia Orchestra i KV 622, og i kvintetten ledsages han af violinisterne Alexander Sitkovetsky og Annabelle Meare, Isabelle van Keulen på bratsch og Adrian Brendel på cello. Det er en eminent konstellation, og selvom denne musik – og det gælder også klarinetkoncerten – findes i flere udmærkede indspilninger, er man bestemt ikke snydt med Michael Collins og Co.
Som en bonus, der bringer den samlede spilletid op på næsten 82 minutter, får man en koncert for bassetklarinet og orkester, komponeret i 2020 af den unge brite Richard Birchall og tilegnet Collins. Et 20 minutter langt værk, der emmer af respekt for instrumentet – og de traditioner, der er forbundet med det.
5 stjerner
Mozart: Concerto & Quintet. Birchall: Concerto. Michael Collins, clarinet. BIS-2647 SACD.
Et ganske særligt univers
“Der er ingenting i verden så stille som sne”, skrev digteren Helge Rode tilbage I 1896. Dette litterære citat rinder uvilkårligt en i hu, når man lytter til en ny udgivelse fra Dacapo, Hans Abrahamsens “Schnee” fra 2008, indspillet af Laplands Kammerorkester under ledelse af John Storgårds i februar 2020. Dirigenten fortæller i den medfølgende booklet:
“Da Laplands Kammerorkester og jeg skulle opføre og indspille 'Schnee', kom Hans herop til Lapland for at indstudere værket med os. Vi havde nogle gode og intensive dage. Hans’ musikverden er meget rig på nuance, og man kommer ind i et ganske særligt univers.”
Efter at have lagt ører til det næsten timelange værk, der består af en række kanons og tre intermezzi, må man give John Storgårds ret. Hans glimrende musikere I det lappiske orkester fører os ind i ganske særligt univers, hvor et enkelt øjeblik kan forekomme besynderligt udstrakt, men det er vel netop en del af komponistens ganske særlige tonesprog. Lad mig igen citere Helge Rodes digt, der kan have inspireret Abrahamsen: “O, så fin en klang, sølverklokkesang inderst inde i dit hjerte ringer.”
4 stjerner
Hans Abrahamsen: Schnee. Dacapo 6.220585.
