Ukendt kunstnerkoloni skal frem i lyset

Nymindegabmalerne er ikke et ord, der vækker genklang på samme måde som Skagensmalerne og Hornbækmalerne, men det skal der nu laves om på

Laurits Tuxen (1853-1927) var den første akademiuddannede kunstner, der kom til Nymindegab og blev fascineret af blandt andet fiskerkonerne, der kogte tran på stranden. Trankogning ved Nymindegab, ukendt årstal. –
Laurits Tuxen (1853-1927) var den første akademiuddannede kunstner, der kom til Nymindegab og blev fascineret af blandt andet fiskerkonerne, der kogte tran på stranden. Trankogning ved Nymindegab, ukendt årstal. – Foto: Nymindegab Museum

Kunstnerkolonierne i Skagen, Hornbæk og Faaborg har været genstand for forskning og udstillinger de senere år. Men hvad med Nymindegab? Jo, i det lille fiskerleje i den sydlige del af Ringkøbing Fjord lå faktisk også en kunstnerkoloni i landskabsmaleriets storhedstid. Og den skal længere frem i lyset nu.

I hvert fald bliver Nymindegab Museum denne vinter ombygget inden døre med henblik på at vise, at Nymindegab er et sted formet af mødet mellem fiskere og kunstnere, fortæller Anja Høegh, der er museumsformidler ved Vardemuseerne.

”Nymindegab er bygget på et kulturmøde, og det vil vi gerne sætte mere fokus på. Det er et sted, som virkelig har gjort noget ved dem, der er kommet rejsende hertil. Nogle har ment, at det var så øde, at det var et sted, man skulle holde sig langt væk fra, mens andre har set noget vildt eksotisk i det uberørte liv herude, for eksempel Laurits Tuxen,” siger Anja Høegh.

På museet hænger allerede et væld af malerier malet i området fra 1890’erne og frem til i dag, heriblandt flere af portræt- og landskabsmaleren Laurits Tuxen. De er indsamlet blandt lokale, indkøbt på auktioner eller doneret til museet af kunstnernes arvinger.

Nymindegab Museum er ikke registreret som kunstmuseum, og det skal fortsat være et kulturhistorisk museum, hvor billederne bidrager til en forståelse af, hvordan livet på stedet har været, og hvordan naturen omkring Ringkjøbing Fjord og Vesterhavet har ændret sig med tiden, forklarer Anja Høegh.

Langt de fleste billeder er malet i årene omkring Første Verdenskrig, hvor kolonien havde sin storhedstid, fortæller John Jensen, der er museumsinspektør ved Vardemuseerne og har skrevet bogen ”En malermesters pensel fuldkommen værdig”, der låner sin titel fra et citat af St.St. Blicher, sagt om Nymindegab.

Kolonien i Nymindegab blev ikke formelt grundlagt af Laurits Tuxen, men han var den første kunstner, der kom rejsende dertil i 1879.

”På det tidspunkt var det jo Udkantsdanmark, så det baskede. Han kom fra København, og det tog ham syv timer bare at komme med hestevogn fra togstationen i Varde til Nymindegab, så det har været en lang rejse, og man tog ikke bare dertil for en weekend. Men han blev fascineret af det liv, der var her, nærmest middelalderagtigt og mere primitivt end de fiskersamfund, man ellers kunne opleve. Og også af det ret specielle landskab med fjorden og havet, der løber sammen,” siger John V. Jensen.

Senere fik Tuxen lokket flere af sine elever med til Nymindegab, herunder Ludvig Find, Mogens Ballin og G.F. Clement, og blandt kunstnerne i København spredtes ordet om motiverne helt ude på den vestligste kant.

”Kunstnerkolonien bliver aldrig så stor som Skagen. Det mest prominente navn er nok Tuxen, og Oscar Matthiesen er også et ret stort navn. Og så er der en lang række mindre kendte kunstnere, som står i Weilbachs Kunstnerleksikon og er akademiuddannede, men hverken i kendthed eller dygtighed så store.”

Måske kan de ikke hamle op med Ancher og Krøyer og de andre, der slog sig løs længere nordpå i Skagen. Til gengæld er Nymindegabmalernes billeder meget værd kulturhistorisk, fordi kunstnerne har afbildet et liv, der ikke er blevet fotograferet eller beskrevet ret meget i skriftlige kilder: Tuxens malerier af fiskerkoner på stranden, livet i den lille Vesterhavn på fjordens yderkant og de særegne, trekantede esehuse, der ikke ses længere i området. Senere har eksempelvis fuglemaleren Johannes Larsen også haft et kærligt forhold til Fiilsø lidt syd for Nymindegab, og han er også repræsenteret på museet med flere billeder.

De lokale fiskere kunne aldrig drømme om at bade i Vesterhavet, der for dem var forbundet med levebrød og fare. Men det kunne de første turister, der kom østfra. De var meget moderne og havde idéer om solen og luftens betydning for helbredet med sig. I kølvandet på kunstnerne kom flere og flere turister, der blev bygget badehuse og sommerhuse, og langsomt er Nymindegab blevet en ferieby – hvor der også i dag bor mennesker, der maler.

”Men kunstnerkolonier, sådan som Nymindegab dengang, er jo et fænomen, vi forbinder med landskabsmalerne. Og på den måde eksisterer den ikke længere,” siger John V. Jensen.

Den lever dog videre på Nymindegab Museum. Når museet genåbner næste sommer i 2020, vil der være skabt et rum til særudstillinger med udgangspunkt i billedkunsten fra området. Og det er tanken, at folk skal få lyst til at gå ture i området, fortæller Anja Høegh.

”Man kan jo gå på motivjagt lige uden for døren med mange af malerierne, og billederne er virkelig gode til at vise, hvordan landskabet har forandret sig her. Man kan også gå ned til den originale redningsstation, hvor redningsbåden ligger. Så det handler i virkeligheden om, at vi gerne vil bruge museet til at åbne naturen og kunsten for folk,” siger hun.