Prøv avisen

Umberto Eco beskyldes for antisemitisme

Den italienske forfatter Umberto Eco beskyldes for at være antisemitisk. Foto: AFP PhotoMiguel Medina.

Den store italienske forfatters seneste roman, "Kirkegården i Prag", var tænkt som et kampskrift mod antisemitismen. Den ligner desværre det stik modsatte, mener blandt andre Vatikanet bogen i verden

Af Birthe B. Pedersen

Allerede inden den seneste roman af den italienske forfatter Umberto Eco er udkommet, tegner den til at blive en bestseller. Italienerne forventes at rive den ned af hylderne for ved selvsyn at tage stilling til, om "Il Cimetero di Praga", "Kirkegården i Prag", virkelig er et antisemitisk skrift.

Det hævder en lang række italienske kritikere, og blandt dem ingen ringere end Vatikanets officielle dagblad, Osservatore Romano.

Ikke at de beskylder den store italienske forfatter til moderne klassikere som "Rosens navn" for at være antisemit og med fuldt overlæg levere antijødisk propaganda. Det var endda det stik modsatte, han havde til hensigt.

"Jeg ville konfrontere mig selv indgående med de antisemitiske klichéer for at undsige dem", har Umberto Eco udtalt om sin roman, som fortæller historien om en vis Simone Simonini, forlægger i begyndelsen af 1900-tallet og indædt antisemit.

I romanen deltager han i udgivelsen af Zions Vises Protokoller, et antisemitisk skrift som blev udgivet i Rusland i 1903, og som er blevet brugt af den antisemitiske propaganda som et bevis for jødernes ønske om et verdensherredømme.

Simonini er en romanfigur, men andre af romanens personer er virkelige, historiske personer. Og denne sammenblanding af fiktion og virkelighed betyder, at Simoninis antisemitiske fantasteri kan opfattes som et forsvar for jødehadet, mener kritikerne.

"Bogens evindelige beskrivelser af jødernes påståede falskhed skaber en tvetydighed", skriver teologen Luciana Scaraffia i Osservatore Romano.

"Sandt og falsk blandes sammen. Med sin usunde fascination af sin antisemitiske hovedperson risikerer Eco at promovere lige præcis det, han vil undsige", skriver de italienske jøders blad, Pagine ebraiche.

Og Roms rabbiner, Riccardo Di Segni, udtaler til ugemagasinet l?Espresso, at "tvetydigheden skyldes, at Umberto Eco har skrevet en roman, ikke en videnskabelig analyse af Zions Vises Protokoller. Han har skabt nogle overbevisende antisemitiske personer. Som måske ender med at overbevise læseren", udtaler Riccardo De Segni.

"Tre grupper er samfundsfjender i bogen: jesuitterne, frimurerne og jøderne. Både jesuitter og frimurere har rent faktisk deltaget i spillet om den politiske magt, forstår man. Skulle jøderne så være de eneste, der beskyldes uden grund? Det er her, Umberto Ecos spil bliver farligt", mener Riccardo De Segni.

Selv har Umberto Eco aldrig lagt skjul på sin fascination af Zions Vises Protokoller. Skriftet optræder i romanen "Foucaults Pendul" fra 1988 og også i essayet "Seks spadsereture i fiktionens skove" fra 1994.

"Jeg er bevidst om bogens tvetydighed. Hensigten var netop at ramme læseren i midt i ansigtet", svarer Umberto Eco selv på kritikken.

Men spørgsmålet er, om læseren ikke trods alt er i stand til at læse indenad og gennemskue Ecos hensigter.

Det mener dagbladet La Repubblica, der konkluderer, at "Umberto Ecos sjette roman trækker os ind i modernitetens irrationelle hvirvelvind, som nær havde afstedkommet en fuldstændig udryddelse af jøderne".

kultur@k.dk