Prøv avisen

Umulige idéer bliver til naturlige løsninger

Vi forholder os begge meget til vores hverdag og omgivelser, og respekten for brugerne er grundelementet i det, vi laver, siger Charlie Steenberg, og Tanja Jordan

KUNST OG ARBEJDSRO: Arkitekterne i firmaet Jordan+Steenberg forsøger ved hvert nyt projekt at finde et fokusområde, hvor de kan gøre en forskel

Når folk flytter fra by til land, er det, fordi de gerne vil bo på landet omgivet af marker og dyr. Men ofte ender de i et parcelhuskvarter. Så hvordan skaber man nye landsbymiljøer i områder, hvor landsbrugsjord er blevet udstykket til bebyggelse? Hvor en familie med mor og far, der typisk arbejder i byen, i fritiden kan nyde landlivet, dyrke grønsagshaven og holde heste?

Det har arkitektfirmaetJordan+Steen-berg et forslag til. Som følge af de nye regioner og under overskriften Hobbyparceller plan for ny boligtype i landzonen ved Roskilde er de to arkitekter i gang med at udvikle et projekt, der kan udfordre de traditionelle parcelhusbyggerier i provinsen. Hobbyparcellerne er et eksempel på, hvordan 37-årige Tanja Jordan og 44-årige Charlie Steenberg tænker og arbejder. Nøgleordene er dialog, æstetik og bæredygtighed. Og hvis de skal flyve højt, er mottoet: Vi får umulige idéer til at blive naturlige løsninger.

Måden, vi svarer på spørgsmål, er ikke altid den gængse. Vi mener, at det er vigtigt at diskutere ressourcer i et projekt, at de bliver brugt rigtigt, og at det fungerer og virker for dem, det er tiltænkt. Og hver gang vi starter et eller andet, skal vi have et fokusområde. Hvor langt kan vi strække den? Hvad kan være interessant for os her, siger Charlie Steenberg.

Statens Kunstfonds arkitekturudvalg vil gerne se mere af de to arkitekters nuancering af dansk arkitektur og har tildelt dem fondens treårige arbejdsstipendium med følgende motivering:

Gennem en raffineret og nogle gange direkte forfinet formgivning når Jordan+Steenberg frem til de essentielle niveauer i arkitekturen, og de viser med en ubesværet elegance, hvordan komplekse programkrav kan omsættes til rumlige og stoflige kompositioner af stor skønhed.

Der ligger en ekstremt stor anerkendelse, og det er meget forpligtende at få det treårige arbejdsstipendium. Så vi er meget glade og har fejret det ved at drikke lidt champagne. Anerkendelsen kan dog bedst fejres ved, at vi må gøre os endnu mere umage, siger Jordan+Steenberg.

Deres firma har adresse i en kontorbygning i det københavnske nordvestkvarter på Nørrebro. Et 10 meter langt tegnebord i form af en mdf-plade på bukke og beklædt med sort linoleum strækker sig i hele det aflange, lyse lokales længde. Bag reolen, der fungerer som rumopdeler, er der modelværksted og mødebord. Her rykkede Tanja Jordan og Charlie Steenberg ind, da de for et år siden besluttede at gifte sig med hinanden, som de udtrykker det. Arbejdsfællesskabet er fagligt og professionelt. Men de har kendt og fulgt hinanden siden studieårene, de har begge gået på arkitektskole i London, inden de færdiggjorde uddannelsen i Danmark, og de har undervist sammen og tidligere haft kontorfællesskab. Dertil kommer, at de har fælles kusiner og har mødt hinanden til familiefester, da de var små.

Vi stod i samme situation, vi ville noget, der var større og ville gerne gøre det i et forpligtende fællesskab med hinanden. Vi har hvert sit hjertebarn inden for arkitekturen, hvor det æstetiske har været mit fokus, men har en enormt stor respekt for hinanden. At være arkitekt er et livslangt projekt, som man kan diskutere og komme meget længere med, hvis man er to. Byggeri og arkitektur er ikke enmandsværk. Det handler også om økonomi, dem, der bestiller projektet, det praktiske, lovgivning og så videre. Arkitekten ligger midt i det hele, og at få det bedste ud af det sammen er arkitektens ansvar, siger Charlie Steenberg, og Tanja Jordan fortsætter:

Vi forholder os begge meget til vores hverdag og omgivelser, og respekten for brugerne er grundelementet i det, vi laver. Jeg synes ikke, at det er sjovt at arbejde alene, jeg vil gerne udfordres og have perspektiveret min indgangsvinkel til opgaverne. Min uddannelse har fokuseret på det sociale aspekt og på brugerdialog og processer, og jeg har mange samarbejder med kunstnere og andre arkitekter i tværfaglige fora.

Når en ny opgave lander på arkitektfirmaets bord, er deres arbejdsmetode sammen at diskutere udgangspunkt og indhold, inden opgaverne bliver fordelt. Men drøftelserne fortsætter undervejs, og på den måde når de frem til et fælles grundlag.

Firmaet spiller på flere tangenter inden for arkitektur: planlægning, byggeri, design, udstillinger og formidling. Blandt byggeopgaverne er en tagtilbygning på et eksisterende hus netop blevet præmieret med 20.000 kroner i Bolius Idépriskonkurrence. To andre villaer og et såkaldt passivhus med minimalt energiforbrug er under opførelse. Dertil kommer indretning af et erhvervslejemål til boliger. Nyeste opgave er et projekt i forbindelse med sammenlægningen af de to københavnske teatre Rialto og Aveny-T til det nye eksperimenterende teater Camp X.

Det er brødprojekter og udviklingsprojekter, siger Tanja Jordan.

For arkitektbranchen eksisterer på det vilkår, at projekterne ofte ikke bliver til noget. Bygherren dør, som det var tilfældet med en stort anlagt ombygning af forlystelseskomplekset Scala på Vesterbrogade i København. Man deltager i projektkonkurrencer, vinder måske, men af politiske eller andre grunde føres planerne ikke ud i livet. Den samme skæbne kan en bestillingsopgave få, som for eksempel da Københavns Kommune bad Jordan+Steenberg om en undersøgelse af, hvordan man kan sammenlægge flere kulturhuse på Nørrebro. Deres forslag om et såkaldt Nørrebro Newsroom en slags tv-redaktion hvor brugerne mødes af skærme, der på mange sprog fortæller om husets tilbud og via webcam viser aktiviteter samt nyheds- og kulturudsendelser fra ind- og udland som et vindue til verden mellem det lokale og globale, er endt med at blive blot til inspiration for beslutningstagerne i Københavns Kommune.

Det er et livsvilkår, konstaterer Charlie Steenberg.

Men andre af firmaets idéer har fået grobund. Det gælder en gårdrenovering på Vesterbro i København, hvor zebrastribet belægning a la fodgængerovergang fører ind i gården, der har specialdesignede bænke i galvaniseret stål og miljøvenlig plast. Samt deres nye måde at indrette prøvelejligheder på i Ørestad Syd på Amager med udgangspunkt i fiktive beboere som ipod-elskeren Louise, gynækologen Kristian og den sports- og spilleglade far Phillip og hans søn Mads.

Arkitektur er en sindssygt lang proces. Fra man tænker den første tanke, og til der står et hus, kan der gå en masse år. Der er så mange forhold, der skal gå op, og der sker også ændringer undervejs. Lige nu sidder vi med hobbyparcellerne på Midtsjælland, der egentlig begyndte i 2004, men nu er startet op igen med flere skitseforslag, siger Tanja Jordan, og Charlie Steenberg tilføjer:

Det, der gør, at det fagligt bliver ved med at være interessant, er at finde et eller andet, som man synes kan gøre en forskel.

Arbejdsstipendiet fra Statens Kunstfond giver først og fremmest ro for Jordan+Steenberg til at fokusere på det, de er gode til.

Det betyder, at vi kan ændre adfærd. Vores diskussion af, hvad der er vigtigt, og hvad vi skal lave, vil blive mere fokuseret, og vi vil få lettere ved at tage de rigtige valg. Det giver et kick at lave projekter, man er tilfreds med!

remar@kristeligt-dagblad.dk