En vanvittig kvinde bliver stærk i ny opera

I de seneste uger har holdet bag Opera Hedelands Donizetti-opsætning ”Lucia di Lammermoor”, der er baseret på en roman af sir Walter Scott, øvet i det fri for at blive klar til premieren i morgen. Ifølge den græsk-britiske instruktør Rodula Gaitanou er dramaet særligt relevant i dag

Den græsk-britiske instruktør Rodula Gaitanou instruerer den norske sopran og kvindelige hovedrolleindehaver Lina Johnson i den verdensberømte vanvidsarie i tredje akt af Donizetti-operaen ”Lucia di Lammermoor”, der har premiere i Opera Hedeland i morgen aften. –
Den græsk-britiske instruktør Rodula Gaitanou instruerer den norske sopran og kvindelige hovedrolleindehaver Lina Johnson i den verdensberømte vanvidsarie i tredje akt af Donizetti-operaen ”Lucia di Lammermoor”, der har premiere i Opera Hedeland i morgen aften. – . Foto: Leif Tuxen.

Et gisp fra scenen fylder den ellipseformede arena og blander sig med klaverspillets dramatiske toner. Eftermiddagens stråler kaster lange skygger over amfiteatrets græsgrønne folder, mens den natkjoleklædte kvindelige hovedrolle Lucia har hævet en kniv højt over hovedet – kun for at kunne placere den i hjertet på sin ægtemand. Det ser makabert ud, og det er det også. For episoden er måske en af de mest brutale scener i operaens historie.

Det er udendørsscenen Opera Hedeland nær Roskilde, som i år opfører den italienske komponist Gaetano Donizettis (1797-1848) ”Lucia di Lammermoor” under åben himmel. De seneste uger har skuespillere, instruktør, dirigent, kor og resten af holdet trodset solens pågående opførsel for at forberede sig til premieren, der finder sted i morgen den 4. august. Og blandt de medvirkende på scenen går snakken på, hvad Lucia egentlig tænker i de skæbnesvangre sekunder af sit liv.

Derfor først og fremmest et kort handlingsresumé: Lucias bror, Enrico, er faldet i unåde ved det skotske hof og beslutter sig for at arrangere et giftermål mellem søsteren og den magtfulde lord Arturo Bucklaw, så han kan redde familiens formue. Men Lucia har allerede en elsker, som desværre også er Enricos ærkerival på grund af en gammel familiefejde. Som kvinde tvinges Lucia til at tilfredsstille sin brors ønske og indgå i hans tilrettelagte magtspil. Men hvad vejer tungest i sidste ende – hendes eksisterende kærlighed eller hensynet til familien?

”Jeg fokuserer på dramaet, hvor kvinder lider under beslutninger, der er taget af mænd,” siger den græsk-britiske instruktør Rodula Gaitanou om stykkets kerne. –
”Jeg fokuserer på dramaet, hvor kvinder lider under beslutninger, der er taget af mænd,” siger den græsk-britiske instruktør Rodula Gaitanou om stykkets kerne. – Foto: Leif Tuxen

I løse klipklapper og et fornøjet toneleje viser operachefen Claus Lynge rundt langs amfiteatrets græsbeklædte tribune, alt imens den norske sopran Lina Johnson (Lucia) er gået over til at bruge et sværd for at sikre sig sin husbonds død. Rundt om hende står keltiske kors og gravsten placeret i forskellige kulisser i det rå naturlandskab. Scenografien, fortæller operachefen, skal forestille det skotske højland syd for Edinburgh, og kulisserne føjer sig elegant ind i det eksisterende vilde hedelandskab. Fra tribunerne kan man se, hvordan det bagvedliggende landskab forlænger scenen mod horisonten med en blinkende sø og bakkede højder.

At det ligner det sydlige Skotland er ikke tilfældigt. For fortællingen om Lucias tragiske skæbne er baseret på en sand historie. Tilbage i 1658 blev en engelsk dame ufrivilligt gift, hvorefter hun slog gommen ihjel på brudenatten, og den gruopvækkende historie rejste fra mund til mund gennem tid og rige, således at også den skotske forfatter sir Walter Scott (1771-1832) som barn fik fortalt dramaet af sin mor og bedstemor. Inspireret heraf udgav forfatteren i 1819 romanen ”The Bride of Lammermoor”, som Gaetano Donizettis drama er løst inspireret fra.

Billede fra prøverne til "Lucia di Lammermoor".
Billede fra prøverne til "Lucia di Lammermoor". Foto: Leif Tuxen

Lucia har i mellemtiden bevæget sig ned fra orkestergravens tag og går nu fortvivlet frem og tilbage på bryllupsfestens hviddækkede bord, mens hun fremfører den berømte vanvidsarie, som har medvirket til, at operaen i dag hører til blandt genrens klassikere. Og netop vanviddet er kodeordet her. For Gaetano Donizetti har skrevet forlægget fra Sir Walter Scott ind i den klassiske, kvindelige tracidienne-figur fra operalitteraturen i 1800-tallet.

”Lucia beskrives som en skrøbelige kvindeskikkelse, der er vanvittig og helt ude af sine sanser. Og sådan har historien om hende også været tolket gennem tiden. Men her i vores nutidige ramme er det en ganske anden fortælling,” siger Claus Lynge.

Norske Lina Johnson synger hovedpartiet Lucia, som bliver fanget i en fejde mellem sin egen familie og the Ravenswoods. –
Norske Lina Johnson synger hovedpartiet Lucia, som bliver fanget i en fejde mellem sin egen familie og the Ravenswoods. – Foto: Leif Tuxen

På gruset er den græsk-britiske instruktør Rodula Gaitanou dukket op fra skyggen i en afslappet T-shirt og med en ivrig assistent ved sin side. Instruktøren er en af dem, der mener, at Lucia repræsenterer en helt anden kvindetype, end den hun traditionelt er blevet tilskrevet.

”Prøv lige at læse, hvad der står, og hvad hun synger,” opfordrer hun: ”Det er ikke en svag kvinde, som vi har med at gøre her. Det er en handlekraftig, stærk og egensindig kvinde. Det er historien om et menneske, der bliver presset til det yderste. Hun er helt i kontakt med sin krop, sit sind og sit instinkt, men samtidig er hun totalt kontrolleret af mænd omkring hende. Og den tragedie vil med tiden nedbryde hende.”

Som instruktør vil Rodula Gaitanou netop være tro mod værkets kerne; historien om kvindens erkendelsesproces. Det er ifølge hende også grunden til, at den er særdeles relevant i dag.

Det er operachef Claus Lynge, der udvælger, hvilke stykker der skal opføres på Opera Hedeland. Han ønsker en vekselvirkning af meget kendte værker og forestillinger, der har potentiale til at blive foldet ud. –
Det er operachef Claus Lynge, der udvælger, hvilke stykker der skal opføres på Opera Hedeland. Han ønsker en vekselvirkning af meget kendte værker og forestillinger, der har potentiale til at blive foldet ud. – Foto: Leif Tuxen

”Det her er faktisk en slags #MeToo-opera. En kvinde opnår erkendelser om de beslutninger, som mænd har taget for hende. Og det er ikke bare noget, der skete i 1600- eller 1800-tallet. Det sker stadig i flere samfund og kulturer i dag. Lucias ofring ændrede på det tidspunkt livet for kvinderne i hendes samfund for bestandigt, da arrangerede ægteskaber ophørte i området. De stoppede med at gøre kvinder til objekter. De stoppede med at tvinge beslutninger ned over hovedet på dem,” siger Rodula Gaitanou.

Til spørgsmålet om, hvorvidt et mord vel også er at gå over grænsen, svarer hun, at det er Lucias måde til at beskytte sig selv i et selvforsvar.

Instruktør Rodula Gaitanou.
Instruktør Rodula Gaitanou. Foto: Leif Tuxen

”Det er en voldtægt. Det er ikke kun den fysiske, men også den følelsesmæssige voldtægt, der får hende til at glemme sin logiske sans. Sindet hænger sammen med kroppen og sjælen. Hvis vi separerer disse, går det galt. Hendes bror ignorerede hende, da hun sagde, at hun var betroet til en anden. Han troede, at hjertet kunne blive ved med at leve et andet emotionelt liv og glemme. Men hjertet kan ikke glemme,” siger hun.

Skyggerne over amfiteatret er blevet lange. Det er sådan, det vil se ud, når årets gæster finder pladser i tusmørket med udsigt til et skotsk højlandskab og en åben orkestergrav, hvor bevægelserne fra strygere, pauker og slagtøj kan følges helt oppe fra tribunen.