Da Danmark stod over for den første nedlukning i foråret sidste år, forudså flere eksperter, at der ville ske en stigning i antallet af skilsmisser og par, der gik fra hinanden, når man pludselig skulle gå op og ned ad sin partner hver dag. Måske endda med børn om benene og økonomi- og helbredsproblemer i baghovedet.
Men mens onlinemøder, hjemmeskole og børnepasning ifølge DR har ført til, at parterapeuter oplever en større strøm af henvendelser fra par i krise, så har der ifølge Danmarks Statistik hverken været flere eller færre skilsmisser i 2020 end de foregående 10 år.
Og det kan vi måske takke litteraturen for. Alene i 2021 er der sket en stigning på 159 procent inden for temakategorien ”Dating, parforhold, samliv, ægteskab: råd og vejledning” hos Danmarks største internetboghandel, Saxo. Og ser man på salget inden for samme kategori for hele det seneste år, er der sket en stigning på 90 procent.
”Der er ingen tvivl om, at litteraturen generelt set har fyldt mere under corona, men der er visse kategorier, som virkelig har oplevet en ekstra øget opmærksomhed, som bøger om parforhold og relationer,” lyder det fra Lærke Jürs, der er pr- og kommunikationsansvarlig i Saxo.
Og det siger ikke så lidt om temperaturen på kærlighed derude og måske også lidt om viljen til at få det til at fungere, påpeger hun.
Den absolut bedst sælgende bog er parterapeut og ph.d. i socialpsykologi Jytte Vikkelsøes ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte”, der handler om, hvorfor vejen til det liv, man længes efter, altid går igennem de mest fastlåste konflikter. Bogen, der udkom første gang i 2017, har under coronakrisen fået en fast plads på Saxos bestsellerliste, hvor den i denne uge ligger nummer 18, og den er netop udkommet i 10. oplag hos forlaget Gyldendal påtrykt en rød rosette med etiketten ”Bestseller”. Af andre højtrangerende bøger i samme kategori findes ”Kærlighedens fem sprog” af den amerikanske parterapeut Gary Chapman og ”At elske er ikke en følelse” af den danske parterapeut og sexolog Amanda Lagoni.
Med andre ord vil vi gerne have hjælp til at fikse vores parforhold, men hvorfor lige nu?
Det kan Katrine Frøkjær Baunvig hjælpe med at svare på. Hun er religionshistoriker og forfatter til Tænkepause-bogen om romantik og bogen ”Den eneste ene: Historien om, hvordan vi lærte at drømme om den store kærlighed”.
”Man kan sammenligne tendensen med den kø, der er til håndværkere lige nu. Ligesom corona-hjemsendelserne har givet par lyst til at forbedre deres hus ved at få et nyt køkken eller ovenlysvindue, har det også givet dem behov for at forbedre deres parforhold,” siger hun.
Og det kan enten være et overskudstegn eller en irritationsreaktion, ifølge religionshistorikeren.
”Coronakrisen er et naturligt eksperiment, som har givet anledning til at overveje, hvordan vi indretter vores liv på en gunstig måde, og derfor også hvilke relationer vi vil bruge tid og omhu på at pleje og forbedre.”
Ligesom mange måske har fundet ud af, at de ikke er det rigtige sted i deres arbejdsliv, har coronakrisen også fået mange til at overveje, om de er sammen med den rigtige, forklarer Katrine Frøkjær Baunvig.
”Den stigende interesse for at pleje parforholdet er et udtryk for, at man enten har haft mere tid til at bruge omhu på sine relationer eller simpelthen er blevet presset til at skride til handling, fordi det har været så ubehageligt at gå op og ned ad sin partner,” siger hun.
Men tendensen præsenterer også et paradoks, mener Lars Handesten, der er lektor ved institut for kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og anmelder her ved avisen.
”Litteraturen er på godt og ondt med til at skabe et glansbillede af, hvordan verden skal se ud, og den skaber kolossalt store forventninger til parforholdet som fortælling,” siger han.
Men samtidig er det også litteraturen, vi tyr til, når virkeligheden ikke lever op til vores forventninger. Og selvom coronakrisen har sat mange problemer på spidsen, så er det ikke nyt, at mennesker søger kærlighedsråd i litteraturen, siger Handesten:
”Der findes mildest talt oceaner af litteratur om parforhold, der har fået os til at hige efter det uopnåelige, men som også har tilbudt en vejledende hånd. Se bare på Jane Austen og Thomasine Gyllembourg.”