Jævnligt har der på avisernes kultursider været efterlyst den store danske samtidsroman, hvis særkende skulle være, at den i sig rummer essensen af, hvordan det er at leve i dag. Det har Peter H. Olesen med sin nye af omfang absolut beskedne roman valgt at forholde sig humoristisk til, derfor dens noget specielle titel.
Romanen spiller altså på at være i opposition til forventninger om realistisk bredde og samfundsmæssig væsentlighed. Den er da også tilsyneladende ganske anderledes.
LÆS OGSÅ: Kriseramte mænd er dårlige til at søge hjælp
Gennem små 150 sider følger vi en cirka 45-årig mand på besøg i Vestjylland nogle ville kalde det Udkantsdanmark hos en gammel skolekammerat for at få ro til at skrive. Der sker ikke meget i de tre uger, besøget varer; der snakkes, køres ture, drikkes øl, ryges pot og spises lykkepiller det hele gerne samtidig og der laves lange lister over alt det, man kan gøre, men ikke får gjort.
De to mænd har en del tilfælles, men graden af desillusion er forskellig. Jegfortælleren, Jakob, har stadig drømme og planer i behold, han vil skrive og meget gerne om den generation af unge, han engang var en del af. Det er ikke tilfældigt, at det netop er fortiden, han vil dykke ned i, for siden ungdommen har han ikke fået udrettet meget. Ingen børn, ingen blivende kærester, ingen uddannelse, men i gang med forskellige freelancejob inden for kultur og undervisning.
Niels er den gamle ven, han besøger. Han er blevet en bitter mand, der ser sort på alt og alle og er ved at forpeste livet for sin kone og steddatter med sine hånlige, sarkastiske kommentarer. Jakobs projekt har han kun foragt tilovers for.
Romanens billede af de to mænd, der ikke kan finde ud af livet, understreges af et lille sidespring til endnu en mand, Knudsen, som Jakob møder i Hanstholm, og som er kunstinteresseret trælasthandler.
Han overrasker Jakob og læseren ved at kunne vise et helt lille galleri frem bag sin butik med fin kunst. Men heller ikke hans sikre kunstsmag og -interesse kan forsikre ham mod den mandlige livslede.
Også han er bukket under for forestillingen om altings meningsløshed og har svært ved at komme igennem sine fridage. Alle de muligheder, som han ikke kan finde ud af at gøre brug af!
Der er ingen tvivl om, at Peter H. Olesens mænd har det slemt med sig selv og deres liv. De beskrives med mild ironisk distance og helt uden klynk. Tværtimod fanger forfatteren deres følelse af at være tabere i et usentimentalt sprog, mundret og enkelt. Med titlens spil på litterære forventninger får han allerede fra start læserens opmærksomhed, og herefter åbnes der for en lille flig af samtiden: mænds problemer med selvfølelse og retning i livet.
Underspillet og uprætentiøst giver han måske alligevel et bud på noget tidstypisk.