Hvis man vil forstå, hvorfor Tara Westovers erindringer ”Oplyst” er blevet et vestligt bestsellerfænomen, skal man tilbage til begyndelsen af amerikansk historie. Men inden den rejse begynder, skal vi lige have handlingen i bogen med.
”Oplyst” foregår i delstaten Idaho langt ude i øde bjergegne. Her vokser Westover (født 1986) op med sine forældre og seks søskende, stort set afskåret fra omverdenen. Familien er mormoner og deltager i de lokale møder, men altid i sikker forvisning om, at de andre mormoner ikke er rigtigt troende. Én er set drikke en Pepsi-Cola, en andens kjolesøm er faretruende tæt på knæhøjde – for Taras far sikre tegn på, at man tilhører den faldne verden, trods medlemskab af kirken.
Faderen er den altdominerende skikkelse i bogen. Han forbyder sin familie al kontakt med de offentlige myndigheder. Skolesystem og sundhedsvæsen kunne lige så godt ligge på Mars, når man er bjergboer i Idaho. Således skal Tara blive voksen, før hun hører om noget, der hedder holocaust, og før hun finder ud af, at smerter kan lindres med en Panodil. Man kan selv regne ud, hvad faderen mon mener om forbundspolitiet FBI.
En sidste side af familielivet skal lige nævnes. Familiens spinkle økonomi holdes oppe af moderens virke som egnens urtelæge og momentvise jordemor, mens faderens udkomme hentes fra familiebjerghyttens skrotplads, hvor han sorterer og videresælger byggematerialer. De dramatiske højdepunkter i ”Oplyst” udspiller sig alle i dette arbejdsmiljø.
Faderen er selvsagt imod enhver form for sikkerhedsforanstaltninger og arbejdstidsregulering, og voldsomme personskader forekommer, men det er udtryk for hans jernhårde loyalitetskrav og magnetiske tiltrækning, at Tara, hver gang hun overvejer at distancere sig fra ham, vender tilbage og genoptager det på alle måder nedbrydende arbejde på skrotpladsen.
Indtil den dag, hvor hun slipper væk – og det kan man godt afsløre, for historiens fascinationskraft skyldes, at den ender godt – og indleder en karriere på et mormon-universitet i Utah, som foreløbig er kulmineret med ophold på Harvard og en stilling som professor i historie i Cambridge i England, hvor hun bor nu.
Når den allertidligste amerikanske historie er relevant til en forståelse af den berettigede succes, som ”Oplyst” har opnået, er det, fordi bogen hviler på to ærkeamerikanske forestillinger.
Den ene er, at USA er grundlagt som et fristed for troende mennesker. Efter at have været forfulgt af stats- og kongemagter i Europa fandt afvigende kirkesamfund og religiøse sekter i USA et helle, hvor troen kunne dyrkes i fred.
Den anden historiske forestilling er, at USA er grundlagt på oplysningsidealer. De amerikanske og franske revolutioner er nogenlunde samtidige, og idealerne om frihed og lighed findes begge steder. I USA er kirke og stat adskilt – et sikkert oplysningtegn – og flere af de berømte forfatningsfædre var oplyste videnskabsmænd, der tyede til naturen, ikke Gud, for at forklare verdens indretning, og baserede deres samfundssyn på diverse frihedsrettigheder, herunder ikke mindst ytringsfriheden.
Med andre ord: Troen (og friheden fra enhver statslig institution) var der fra be-gyndelsen. Men det var oplysningen (og tilslutningen til statslige institutioner såsom universiteter og regering) også.
Det er nøjagtigt mellem disse poler, at Tara Westover voksede op og ”Oplyst” udspiller sig. Ikke ét sted nævnes det i bogen, men på alle sider simrer det af polspænding mellem tro og oplysning.
Tara ”slipper væk” og vælger oplysningen. Det er for hende bedre at kende til holocaust og moderne lægevidenskab end blindt at adlyde sin far og mormonerne. Men det er udtryk for bogens store bankende hjerte og Westovers generøsitet, at hun ikke ét sted afsværger arven fra forældrene, men hele tiden skriver med stor forståelse om dem.
”Oplyst” er ikke et bittert opgør med ”indskrænket tro” fra en person, der nu er ankommet til videnskabens oplyste haller og véd bedre, men en intens historie om en opvækst, der nok var særlig, men trækker brede spor tilbage i amerikansk historie. Bogen fortjener al den ros, den er blevet mødt med, og er fortræffelig læsning for både dem, der er interesseret i amerikansk historie, og dem, der er på vej ind i gymnasieskolen eller på videregående studier.
Mennesker kan pervertere enhver religion, ligesom videnskaben kan misbruges i menneskefjendsk retning. Kontrasterne i det menneskelige sind og i amerikansk historie står tydeligere frem efter endt læsning af ”Oplyst”.