Prøv avisen

Ung digter roder op i danskheden

-- Jeg vil gerne rode lidt op i danskhedsbegrebet, siger Maja Lee Langvad, der har udgivet digtsamlingen "Find Holger Danske". -- Foto: Leif Tuxen.

INTERVIEW: Forfatteren Maja Lee Langvad vil gerne sætte danskhedsbegrebet til debat. Hun kan ikke svare på, hvad det vil sige at være dansk, men hun har opdaget, at hun selv har to nationaliteter

Maja Lee Langvad er adopteret og har altid opfattet sig selv som dansker. Hun var nærmest overbevist om, at hun var hvid, et ønskebarn og 100 procent dansk. Men da hun i 2000 som 20-årig tog til Korea for at rejse rundt i det land, hun er født i, og siden hen fik kontakt med sin biologiske mor, gik det op for hende, at hendes identitet og nationalitet var lidt mere kompliceret end som så.

Rejsen fik tanker om danskhed, racisme og adoption til at rumstere i hovedet på hende, og det var en af grundene til, at hun skrev digtsamlingen "Find Holger Danske", der fik en flot modtagelse af anmelderne, da den udkom tidligere på året.

I en dokumentaristisk og kontant stil er hun, som titlen antyder, på jagt efter den "rigtige" dansker, men som den snu læser måske allerede har gættet sig til, så løber jagten ud i sandet, og det er også meningen. Og undervejs får fordomme om udlændinge, Dansk Folkeparti og barmhjertigheden en over nakken.

– Jeg vil gerne rode lidt op i danskhedsbegrebet. Jeg oplever, at der er en stor søgen efter danskheden lige nu, og der er mange forslag til og formodninger om, hvad der skal til, før man er dansk, siger den nu 26-årige forfatter.

I bogens første afsnit har Maja Lee Langvad skrevet tre spørgeskemaer. Et til sin biologiske mor, et til sin adoptivmor og et til sig selv. Hun spørger blandt andet sin adoptivmor, om hun er et ønskebarn, og om hun i givet fald skal være taknemmelig for det. Hun spørger om et barn, der ikke er ønsket ved fødslen, kan være et ønskebarn. Og hun spørger sig selv, om hun anser sig som et ønskebarn.

Svarene står hen i det uvisse. Godt nok har hendes adoptivmor svaret på spørgsmålene to gange, og hun selv har også de fleste svar inde i hovedet, men de er ikke trykt i bogen.

– Der er mange klicheer om adoptivbørn, som jeg gerne vil gøre opmærksom på og gøre op med. For eksempel den, at man er et ønskebarn. Det har jeg også altid fået at vide fra folk, men ofte er man det modsatte for ens biologiske familie. Ellers var man jo ikke blevet bortadopteret, siger Maja Lee Langvad.

– Det er, som om det bliver glemt, at man også er et biologisk barn, og man skal nærmest være taknemmelig over, at man er kommet hertil, og at man er et ønskebarn. Men det er en langt mere kompleks sag at være adopteret, end som så.

Et andet sted i bogen har hun digtet frit over Dansk Folkepartis bog "Danmarks fremtid – dit land, dit valg" fra 2001. I Maja Lee Langvads gendigtning hedder det blandt andet:

"Vi vil bringe diskriminationen af Holger Danske til ophør. Dagligt diskrimineres Holger Danske i sit eget land. Mens Holger Danske må finde sig i at være boligløs eller i årevis at være på venteliste til en ny og bedre bolig, springer Holger Udanske boligkøen over."

Og i danskerloven, som er en gendigtning af Janteloven, skal man ikke tro, man er dansker, fordi man er født i Danmark. Eller tro, man er dansker, fordi man respekterer de danske love. Eller tro, man er dansker, fordi man føler sig dansk.

Men hvorfor skal Dansk Folkeparti endnu en gang hænges ud som udlændingehadere?

– Jeg ønsker ikke at slå nogen oven i hovedet, men det er klart, at når jeg rører lidt rundt i det at være dansk, er der måske nogle grupper, som føler sig ramt eller er uenige med mig. Men jeg kan kun skrive om noget, som jeg kender til og ved noget om, og jeg synes, at jeg med min dobbeltnationalitet som dansker og koreaner kan bidrage til en refleksion over, hvornår man er inden for eller uden for alt afhængig af ens etniske oprindelse.

I det hele taget synes Maja Lee Langvad, at det er absurd at definere, hvordan man er dansker på andres vegne. Og når majoriteten taler, glemmer man ofte de kontraster og nuancer, som hun selv oplever.

– Der er mange grunde til at definere sig som dansker eller udlænding, og jeg synes ikke, det kun bør være forbeholdt den etniske dansker at definere, hvornår man er dansk. Jeg har flere gange oplevet ikke at blive respekteret som dansker, selvom jeg har dansk statsborgerskab og har boet her hele livet. Der er en tendens til at være ekstra opmærksom på de danskere, der ser anderledes ud, og i forbindelse med krisen i Libanon og Israel har Dansk Folkeparti foreslået, at de evakuerede danskere skal tjekkes for, om de nu snyder med deres bistandshjælp. Den mistro tror jeg ikke gør os godt, siger Maja Lee Langvad, der efter bogen udkom har modtaget et anonymt brev fra en person, der gerne så, at hun flyttede "hjem til Korea". Men det har hun ikke i sinde at gøre. For hende eksisterer Holger Danske, Nydanske eller Udanske ikke. I Danmark er alle Holger Nudanske.

duus@kristeligt-dagblad.dkFakta

Det stod i anmeldelserne:

**På én gang cool og dybt engageret, basal og velgørende klar i spyttet. Aktuel aktionskunst, bedårende barsk. Chokerende charme, drillende dansk. Etniske eksistenser, fabelagtigt formidlet. Gennemført gakket, hårdtslående humor. Innovativ intelligens, jokkende jordnær. Konkretistisk kulturkritik. Nu er vi så nået til L – L for Lee Langvad. Information.

**Det er meget, meget længe siden, jeg har læst så original og overrumplende og goddamn vedkommende en debutbog som Maja Lee Langvads Find Holger Danske (og så kvikt betitlet en). Weekendavisen.

**Debatskabende her-og-nu bog. Man kan ikke sige, det er stor digterkunst, men den udnytter digtsamlingens koncentrerede format til at fremstille et stærkt destillat af politiske, etiske og eksistentielle spørgsmål. Berlingske Tidende.

**Man kunne som helhed godt have tænkt sig at se Maja Lee Langvads poetiske evner foldet lidt voldsomme og friere ud end i den stramme og lovlig kortfattede bog. Men at der er tale om et digterisk værk med store debatpotentialer i forhold til især unge mennesker, er afgjort. Kristeligt Dagblad.

Fakta

Maja Lee Langvad

**26 år og afsluttede Forfatterskolen i 2003. Hun er født i Korea og kom til Danmark i 1980, da hun var to måneder. "Find Holger Danske", Borgens Forlag, er hendes debutbog, og den er allerede trykt i andet oplag.