Prøv avisen

Ung, forbudt kærlighed

Klassiker: Den persiske digter Nizamis klassiker »Leyla og Madjnun« fra 1100-tallet er netop udkommet i dansk genfortælling. Den handler om to muslimske unge, som ikke må få hinanden, fordi Leylas far tænker mere på familiens ære end på pigens kærlighed

Den islamiske verden har sin egen Romeo og Julie-historie. »Leyla og Madjnun« hedder den. Fortællingen om den unge beduindigter Madjnun og hans ulykkelige kærlighed til pigen Leyla har sin oprindelse i anden halvdel af det syvende århundrede på den vestlige del af Den Arabiske Halvø. Nu kan man læse den islamiske love story på dansk.

Inde på museet Davids Samling i København findes et fad med dekorationer, der forestiller en koranskole fra 1200-tallet. To af eleverne kigger ikke frem for sig ligesom de andre, men ser på hinanden. Man mener, det er én af de tidligste fremstillinger af Leyla og Madjnun, der i følge overleveringen faldt for hinanden allerede som børn.

- Når jeg fortæller skoleklasserne dét, tændes der omgående lys i de muslimske elevers øjne. Leyla og Madjnun er med i deres hjemlandes popmelodier, folkehistorier og digte og i daglig tale, som billeder på stor og ulykkelig kærlighed. Men de færreste af dem kender den rigtige historie om Leyla og Madjnun. Ligesom den også er ukendt blandt deres danske kammerater, selv om den hører til blandt verdenslitteraturens klassikere. Derfor bad vi den danske ekspert i islamiske eventyr, Lise Marie Nedergaard, om at genfortælle den på dansk, siger lederen af Selskabet til Fremme af Levende Kultur i Skolen, Kirsten Berneke.

Efterspurgt historie

Det vrimler ikke med bøger om Leyla og Madjnun i Danmark. Ét af de få tilgængelige eksemplarer, en tysk udgave af historien, findes på Det Kongelige Bibliotek. Den har dannet grundlag for Lise Marie Nedergaards genfortælling, der har udmøntet sig i et fyldigt hæfte for voksne og et mindre hæfte for børn. Hæfterne er allerede stærkt efterspurgte, for, som Kirsten Berneke udtrykker det, er de »rent guf for dansklærere med temaundervisning om kærlighed«.

Men også andre institutioner, her i blandt nogle af landets fænglser, har sendt bud efter kærlighedshistorien, ligesom en lang række privatpersoner har bestilt hæfterne hjem. Fortællingen er et fint udgangspunkt for en diskussion af ære og skam-begreberne i Danmarks indvandrer- og flygtningefamilier. I Leyla og Madjnuns verden er det fædrene, der bestemmer, ligesom familiens æresbegreber går for ud for de unges kærlighed. Leylas far bliver rasende over, at folk er begyndt at sladre om datterens forelskelse i den unge Madjnun og holder datteren hjemme, så hun ikke længere kan få ham at se.

Kirsten Berneke er lærer på Tingbjerg Skole i København og underviser blandt andet en klasse, som næsten udelukkende har elever af arabisk herkomst. Hun regner med at få stor glæde af fortællingen om Leyla og Madjnun.

- Selvfølgelig prioriterer jeg H.C. Andersen og den øvrige danske litteratur højt i undervisningen. Ligesom jeg synger Ingemanns »Lysets engel går med glans« med eleverne. Salmens billedtale er i øvrigt ikke ukendt for læsere af Koranen. Men der er også en verden uden for Valby Bakke, og jeg mener, vi også selv kan få beriget vores liv, ved at åbne øjnene for god litteratur og kunst fra nogle af de lande vores tosprogede børn og unge kommer fra, tilføjer Kirsten Berneke og henviser til den islamiske afdeling i Davids Samling i Kronprinsessegade som en ren guldgrube af islamisk kunst. Illustrationerne til den nye genfortælling er netop hentet fra kunstværker i Davids Samling. Det drejer sig blandt andet om fire miniaturebilleder fra et persisk manuskript fra 1534, et eksemplar af den såkaldte fembog Khamsa, der rummer den persiske digter Nizamis fem hovedværker, inklusive »Leyla og Madjnun«.

Rig poesi

Fra det syvende århundrede og frem opstod der beretninger om beduindigteren Madjnun - hans navn betyder den besatte eller vanvittige - på Den Arabiske Halvø. I 1188 tog Nizami fat om disse overleveringer og skabte et vældigt epos på mere end 4000 dobbeltvers om Leyla og Madjnun. De to elskende og deres tragiske historie opnåede en enorm berømmelse i hele den islamiske verden. Fra landene i Kaukasus til det indre Afrika, fra Atlanterhavet til Det Indiske Ocean blev der digtet videre om dem i versromaner, folkeviser og eventyr. Leyla og Madjnun blev symbolerne på den store, grænseoverskridende kærlighed, og den dag i dag bliver deres navne brugt som metaforer i poesi og daglig tale.

I Lise Marie Nedergaards genfortælling lyder det blandt andet sådan her om de to unge: »Til sidst kunne Madjnun ikke bære adskillelsen længere. Hans tålmod bristede. Han måtte se hende, Leyla, som hans hjerte bestandig længtes efter. I følgeskab med to venner vandrede han af sted og nærmede sig hendes lejr. Da blev han med ét stående. Han så den elskedes telt et stykke borte ... Teltforhænget var trukket højt op. Under det sad hun, Leyla, utilsløret foran mørket i teltets indre. Der undslap ham et råb. Leyla så op og fik også øje på ham. Begge læste de i hinandens ansigter som i et spejl den samme forskrækkelse, den samme længsel, den samme kærlighed, men ingen af dem rørte sig. Kun dette korte møde på afstand var dem forundt. Så måtte han atter flygte derfra ....«.

Nizami skrev flere værker og blev en af de fornemste repræsentanter for den humanistiske strømning i middelalderens rige, islamiske kultur. Selv om de to nye hæfter er stærkt forkortede og bearbejdede oversættelser af den tyske udgave, håber Kirsten Berneke, at udgivelsen vil give læseren mulighed for at fornemme skønheden i Nizamis poesi, dybden i hans menneskeskildringer og storheden i hans livssyn.

boas@kristeligt-dagblad.dk