Prøv avisen

Ung pige efter krigen

Debutroman om oprør mod passivitet rammer plet

To små børn efterlades på Helsingør Station og sidder i timevis og venter. Den unge kvinde, der passer billetlugen, bliver opmærksom og forsøger forgæves at få hjælp fra politiet.

Til sidst tager hun børnene med hjem for natten; et valg, der får afgørende betydning for hendes liv.

Vi er i tiden lige efter besættelsen. Ingeborg er hovedperson i Gertrud Tinnings overbevisende debutroman om en kvinde, der bryder med tidens kvinderolle ved at handle aktivt og på egen hånd. Som ringforlovet med en pæn ung mand, i færd med at afslutte en uddannelse og finde en passende lejlighed, synes Ingeborgs fremtid sikret.

I stedet kaster hendes fascination af de to hjælpeløse børn og deres skæbne hende ud i en eksistentiel koldbøtte, hvor det eneste mål, hun går efter, er at opklare mysteriet om børnene og sikre dem hjælp.

LÆS OGSÅ:Kæmp for alt hvad du har kært

Hvem har placeret dem på stationen? Og hvorfor? Ingeborg griber de få spor, der er, og ledes af tilfældigheder og egen handlekraft på rette vej. Den fører hende til Hillerød, hvor en nazivenlig familie tilsyneladende skjuler en tragedie.

Datteren Henriette døde ung af meningitis, og sønnen Ib er autist og har svært ved at kommunikere, men afslører tilfældigt over for Ingeborg noget om små børn, der forsvandt.

I sin søgen får Ingeborg hjælp af et par, hun møder, Esther og Niels, som opsnuser, at Henriette under krigen var kæreste med en tysk soldat. Et forhold, som familien har gjort alt for at skjule for at mindske anklagerne mod den for tyskvenlighed.

Det lykkes Ingeborg at finde den tyske soldat nu ansat som forsker i Uppsala og sammen vender de tilbage til Hillerød og konfronterer familien med fortiden. Ingeborgs forlovede og forældre ser uforstående til, mens hun engagerer sig i børnene. For dem er hendes opførsel et utidigt brud på god orden og anstændighed.

Hun kaster smuds på den reglementerede kvindelighed, og samtidig åbner hun for nogle af besættelsestidens ømme punkter: stikkeri, drab på modstandsfolk, tyskerpiger og ditto børn. Tidens tendens til kollektiv fortrængning af krigsårenes konflikter afspejles i romanen af, at de to efterladte børn gemmes af vejen som evnesvage på Ebberødgård.

Der er masser af stegt flæsk og kærnemælkssuppe på menuen og i det hele taget mange tidstypiske detaljer i romanen, som sikrer et levende miljø omkring Ingeborgs oprør. Forlaget kalder det en spændingsroman, og det er fuldt fortjent: handlingsforløbet har god dynamik, og mod slutningen sidder læseren på nåle under den endelige opklaring.

Alt sammen formidlet i Tinnings præcise og håndfaste sprog, der afspejler Ingeborgs karakter.