Prøv avisen
Mit livs værk

Ungdomslæsning inspirerede til teologi-speciale

Biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, har for nylig genlæst Ebbe Kløvedal Reichs roman ”Frederik”. Foto: Mette Frandsen

Biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, mødte det universielle i Grundtvigs tankegang, da han læste Ebbe Kløvedal Reichs roman ”Frederik”

Det var umiddelbart før, jeg i 1973 blev student, at jeg læste Ebbe Kløvedal Reichs roman ”Frederik” første gang. Allerede dengang var jeg meget optaget af historie og havde blandt andet læst Palle Laurings ”Danmarkshistorie”. Det viste sig allerede på side et i bogen, at ”Frederik” var en helt anden måde at skrive om historien på. Den var lettere syret og havde noget mystisk over sig, men greb mig alligevel med det samme.

Man skal have læst en hel del, blandt andet om og af Grundtvig og om Nordens mytologi, for at få det fulde udbytte af romanen, men mindre kan også gøre det. Ebbe Kløvedal Reich er først og fremmest en fantastisk fortæller, og man rives med. Det gjorde jeg også der i gymnasiets sidste år, og da jeg året efter begyndte at læse teologi, lå romanen stadig i mit baghoved, og jeg fik lyst til at studere Grundtvig nærmere. Det hang helt klart sammen med den bog, at jeg endte med at skrive specialet ”Individ og fællesskab – en udviklingslinje i N.F.S. Grundtvigs forfatterskab 1808-1834”.

”Frederik” indeholder syv kapitler, og er strukturelt bygget op efter hans store digt ”kristenhedens syvstjerne”. Det, der begyndte dengang og stadig optager mig, er Grundtvigs tolkning af de syv menighedsbreve fra Johannes Åbenbarings andet og tredje kapitel som profetiske billeder på kirkehistoriens syv menigheder. Han så sig selv som engel for den sjette menighed i Norden, hvis rolle var at gøre opmærksom på vores særlige bidrag til udfoldelsen af, hvad kristendommen indeholder. Han så kristendommen som en levende historisk virkelighed, der udfoldes inden for de forskellige folkeslags særpræg. Den tanke er meget inspirerende for mig og blandt andet grunden til, at jeg engagerede mig i Danmissions arbejde. Vi skal drive mission for at låne de andres briller og se evangeliet fra vinkler, vi ikke selv kan tænke os til.

Men når romanen blev en bestseller, er det først og fremmest, fordi det er en medrivende fortælling om Grundtvigs liv. Han bliver vakt til live af Ebbe Kløvedal Reich. Væk er den gamle, støvede salmedigter, og frem kommer en sanselig mand, der blandt andet er meget optaget af kvinder. Samtidig krydsklipper forfatteren til nogle af samtidens store skikkelser, eksempelvis Mao, og refererer til afstemningen om Danmarks indtræden i EF. Han lægger ikke skjul på sin egen modstand mod det europæiske samarbejde og lufter drømmen om nordisk fællesskab og identitet.

Fordi Grundtvigs forfatterskab er så enormt, kan man altid finde citater, der passer ind i, hvad man selv synes. Men Ebbe Kløvedel Reich gør ham universel, og læsningen af ”Frederik” satte derfor noget i gang, som er kommet til at betyde meget for mig i mit liv. Jeg har taget den frem ved flere lejligheder, blandt andet i forbindelse med en litterær studiekreds, jeg havde, da jeg var præst i Terslev.

For nylig har jeg genlæst romanen i sin helhed, og selvom der snart er gået 45 år, siden den udkom, holder den stadig. Man kan more sig lidt over henvisningerne til samtiden, men først og fremmest er det komplekse billede, han tegner af Grundtvig, stadig interessant. Jeg vil ikke sige, at det er Grundtvig for begyndere, for der er nok andre bøger, der er lettere at gå til. Men den er tilgængelig for lægfolk, og fortællingen er virkelig medrivende.