Unge skrivetalenter kan lære af digterpræstens mod

Ringkøbing-Skjern Museum arrangerer skriveværksted og lyrikoplæsning i Kaj Munks præstegård i Vedersø

Kaj Munk i sit hjem i Vedersø. –
Kaj Munk i sit hjem i Vedersø. – . Foto: Scanpix.

Kaj Munk fandt stor inspiration i den vilde og dramatiske vestjyske natur omkring sin præstegård i Vedersø, når han skrev sine sange, digte og taler. Den arv ønsker Ringkøbing-Skjern Museum, som Vedersø Præstegård er en del af, nu at give videre til nutidige, unge digtertalenter.

Vejen dertil er blandt andet et skriveværksted med titlen ”Vild Poesi”, der åbner første gang på lørdag.

”Da Kaj Munk levede på præstegården, var stedet en kilde, som der strømmede alskens kultur ud fra. Først og fremmest det, som Kaj Munk selv skrev, men også via de mange besøg han fik fra andre digtere og teaterfolk fra København. Vi vil gerne genoplive stedet som kulturkilde,” siger René Hankelbjerg, der er historiker og arbejder som naturvejleder og formidler hos Ringkøbing-Skjern Museum.

Kaj Munk begyndte at skrive som helt ung, og selvom det er mere end 70 år siden, han levede, er han stadig aktuel i dag, påpeger René Hankelbjerg, der mener, at unge i dag blandt andet kan lære noget af digterpræstens mod.

”Kaj Munk havde sin holdninger og modet til at stå forrest. Også til at indrømme, at han havde taget fejl i forhold til fascismen og gå imod nazisternes jødeforfølgelser. Og så havde han modet til at turde stå foran det tomme papir med en sikker forvisning om, at der nok skulle komme noget ned på det,” siger han.

René Hankelbjerg er vært ved skriveværkstedet sammen med Ninette Larsen, der er uddannet fra Nordens Forfatterskole og forfatteren bag digt- og kortprosasamlingen ”Hybrid”. Værkstedet er åbnet for alle interesserede mellem 15 og 30 år. Det kræver ingen skrivemæssige forudsætninger at deltage.

”Præstegården en smuk ramme omkring en begivenhed som denne. Kaj Munk har i sin tid skrevet sine sange og prædikener i de værelser, vi skal opholde os i, hvilket subtilt kommer til at få indflydelse på os. Værkstedet kommer i høj grad til at handle om, hvordan vores omgivelser taler til os og er ladet med informationer, som vi kan tage del i. Så det er klart, at præstegården vil have indflydelse på, hvad der kan skrives i den. Øvelsen består i at sætte sig i det andets sted så direkte og bogstaveligt talt, som man kan overkomme. Jeg forventer ikke, Kaj Munks skrift pludselig begynder at overtage deltagernes digte, men jeg forventer, at deltagernes skrift er styret af stedet og af naturen omkring det,” siger Ninette Larsen.

Præstegården er mere end bare en kulisse for skriveværkstedet, deltagerne skal også høre oplæg om Kaj Munks liv, og der er rundvisning både ude og inde.

”Det er, som om Kaj Munk er med os, når vi skal opleve naturvandringer og fælles læsning og derigennem inspireres til at skrive. Vi vil undersøge tingenes iboende sprog og den information, som allerede findes, og som vi gennem sproget får adgang til. Vi vil bruge det særligt vestjyske, hårdheden, der møder det blide og sarte, vestenvinden, der river i de udsprugne anemoner, og heden med det, der gror på den,” siger Ninette Larsen og fortsætter:

”Alting er en potentiel inspiration. Inspiration for mig ligger ikke i det, jeg ser på, men i måden, jeg ser det på. Det er det, vi skal tale om i skriveværkstedet. Grundlæggende er det en måde at bruge sin krop på, hvor den bliver en energitransporterende enhed eller en kommunikationsenhed, som formår at modtage og videregive informationer umiddelbart. Det vil sige, at man bliver i stand til at reagere på impulser, men som sådan er man ikke selv igangsættende, inspirationen bliver en kontant tilstand, som ligger i mødet med verdens ting.”