Prøv avisen

Unge genkender sig selv i Martin A. Hansen

Med undervisningskanonen fra 2004 er han Martin A. Hansen blevet obligatorisk pensum i gymnasiet, og flere unge får dermed øje på ham. Det er godt, for Martin A. Hansen har virkelig noget at tilbyde ungdommen. - Foto: Tegning: Peter Hermann

Det er forkert at fastholde Martin A. Hansen i rollen som en gammeldags forfatter -- tværtimod har han meget at tilbyde nutidens unge, mener flere eksperter. Det handler blandt andet om erotik, stress, splittelse og længslen efter at tro på noget større end en selv

Martin A. Hansens forfatterskab har indtil for nylig primært interesseret en ældre generation af læsere. Det hænger blandt andet sammen med, at hans bøger i forbindelse med 1968-oprøret på universiteterne ikke var velsete i undervisningssammenhæng, og dermed opstod der en "tabt generation", der aldrig er kommet til at stifte bekendtskab med ham. Med undervisningskanonen fra 2004 er han imidlertid blevet obligatorisk pensum i gymnasiet, og flere unge får dermed øje på ham. Det er godt, for Martin A. Hansen har virkelig noget at tilbyde ungdommen.

Det mener 23-årige Sidsel Sander Mittet, der er danskstuderende på Syddansk Universitet.

– Allerede i 7. klasse introducerede min bedstefar mig til nogle af Martin A. Hansens noveller. Der var meget, der på det tidspunkt gik hen over hovedet på mig, men jeg var nok alligevel blevet tændt. Vi havde ikke Martin A. Hansen på gymnasiet, men jeg gik som 16-årig alligevel i gang med at læse "Løgneren" og i årene efter også resten af forfatterskabet. Jeg fik en sjælelig gevinst ud af at læse ham, fordi han hjalp mig med at sætte ord på følelser og stemninger, som jeg ikke havde kunnet sætte ord på før. Jeg følte mig genkendt, siger hun.

Sidsel Sander Mittet lægger især vægt på forfatterens evne til at beskrive den splittelse, som mange unge føler. Splittelsen mellem, hvad man selv tror, man er, og hvad man rent faktisk er. Og det er den væsentligste grund til, at hun varmt anbefaler unge at kaste sig over Martin A. Hansens forfatterskab. Især i romanerne "Lykkelige Kristoffer" ( 1945) og "Løgneren" (1950) er denne splittelse tydelig, mener hun.

Litteraturhistoriker og Martin A. Hansen-forsker Anders Thyrring Andersen er meget enig.

– Han er en meget begavet forfatter, der er i stand til at formulere konflikter og dilemmaer, som også moderne mennesker befinder sig i. Han beskæftiger sig blandt andet med den bevidsthedsmæssige søvnløshed, hvor man stresser sig selv op og aldrig slapper af – et emne, der mildest talt er relevant for unge mennesker i dag, siger Anders Thyrring Andersen, der opfordrer læsere til at se ham som en tidlig modernistisk forfatter.

– En novelle som "Midsommerfesten" fra 1946 er enormt moderne og viser, hvordan Martin A. Hansen var foregangsmand for det, der sker i litteraturen nu. Det er vigtigt, vi forstår, at det nye ikke opstår af ingenting, fastslår han.

Netop "Midsommerfesten" har været læst på Forfatterskolen, fortæller forfatter Hans Otto Jørgensen, der indtil for nylig var rektor for Forfatterskolen og blandt andet har skrevet artiklen "Martin A. Hansen og møddingen" om korrespondancen med kredsen omkring tidsskriftet Heretica.

– Den var forfattereleverne meget begejstrede for, og jeg mener da også, at unge mennesker kan få meget ud af at læse Martin A. Hansen. Han er en fantastisk sprogbruger, og så befinder han sig i en konstant spidsbelastet situation i forhold til det religiøse. Den ældre generation har været tilbøjelig til at gøre Martin A. Hansen meget højtflyvende, men han er i virkeligheden meget jordnær. Han skriver blandt andet meget løssluppent og stærkt erotisk, ja, faktisk mener jeg, han er en af de bedste erotiske forfattere, vi har. Han var ikke nogen erotik-forskrækket forfatter, det er snarere hans gamle læsere, der er forskrækkede, mener Hans Otto Jørgensen.

Anders Thyrring Andersen mener, at en eventuel nyvunden interesse for at læse Martin A. Hansen også kan hænge sammen med forfatterens tro på og længsel efter noget, der er større end en selv.

– De unge vil gerne snakke om længslen efter at slippe sig selv i troen på opstandelsen, det er nærmere deres forældre, der ikke vil, siger han.

washuus@kristeligt-dagblad.dk