Unges interesse for litterære klassikere vokser

Tiden er til, at gamle bøger finder nye læsere. Det er derfor oplagt at udsende litterære klassikere i flotte genudgivelser op til julens gavetid, siger forlagschef og litteraturhistorikere

Foruden Tove Ditlevsen er det forfattere som Agnes Henningen og Dea Trier Mørch, de unge har taget til sig. ”Det sjove er, at mange yngre læsere ser de afdøde forfattere som nutidige. De tænker, at Michael Strunge kunne være deres storebror og Tove Ditlevsen deres mor,” siger Gyldendals forlagschef.
Foruden Tove Ditlevsen er det forfattere som Agnes Henningen og Dea Trier Mørch, de unge har taget til sig. ”Det sjove er, at mange yngre læsere ser de afdøde forfattere som nutidige. De tænker, at Michael Strunge kunne være deres storebror og Tove Ditlevsen deres mor,” siger Gyldendals forlagschef. Foto: Per Pejstrup/Ritzau Scanpix.

Det er ingen nyhed, at gamle litterære værker hele tiden finder nye læsere. Men spørger man forlagschef på Gyldendal Simon Pasternak, er der i de seneste år kommet en fornyet interesse blandt yngre for at læse den ældre litteratur. Det er på den baggrund, at forlaget her op til jul har sendt adskillige genudgivelser af litterære klassikere på gaden. Heriblandt helt gamle travere som Homers ”Iliaden” og Ovids ”Elskovkunst” og noget yngre, danske klassikere som Tove Ditlevsen og Michael Strunge.

”Klassikerne har fået en kæmpe opblomstring blandt de nye generationer,” siger Simon Pasternak.

Ifølge forlæggeren falder klassikerne i to kategorier: Genudgivelser og genopdagelser. De store kanoniserede og så dem, der bliver genopdaget, fordi de taler ind i tiden i dag. I den sidste kategori er det især danske, kvindelige forfattere, der er i høj kurs hos yngre læsere, oplyser han.

Foruden Tove Ditlevsen er det forfattere som Agnes Henningen og Dea Trier Mørch, de unge har taget til sig. Men også udenlandske navne som Marguerite Duras, Shahrnush Parsipur og Sylvia Plath hører til favoritterne.

”Det sjove er, at mange yngre læsere ser de afdøde forfattere som nutidige. De tænker, at Michael Strunge kunne være deres storebror og Tove Ditlevsen deres mor,” siger Simon Pasternak.

Han tilføjer, at yngre læsere på samme måde ofte læser nutiden ind de helt gamle, kanoniserede klassikere.

”’Iliaden’ kan eksempelvis opfattes som den første bog om ptsd (posttraumatisk stresslidelse),” siger han og kalder det en lykkelig historie for vores fællesskab som mennesker, at unge gider at fordybe sig i de store fortællinger.

Men hvorfor genudgive klassikerne, de findes jo allerede?

”Mange vil gerne købe bøger i en udgave, der varer ved, og som udstråler kvalitet, især når det er til gaver. Derfor. Og så er vi jo en forretning,” siger Simon Pasternak.

Litteraturhistoriker Jørn Erslev Andersen, som er lektor på Aarhus Universitet, mener, at interessen for klassikerne handler meget om forlagenes lancering af dem.

”Når en klassiker genudgives, handler det ikke kun om, at det samme indhold har fået en ny indpakning. Det er alt det, der sker omkring bogudgivelsen, der er vigtigt: anmeldelser, annoncering og hele brandingen af værket,” siger han og fortsætter:

”Forlagene skaber et markedsbehov. Det er fint, hvis det samtidig får nye læsere til at søge ind i litteraturklassikerne for at finde svar på eksistentielle spørgsmål.”

Anne-Marie Mai, som er professor i litteratur på Syddansk Universitet, kalder de mange genudgivelser af klassikerne for en cirkelbevægelse.

”Der er helt klart en interesse for at fordybe sig i klassikerne i de her år, og den interesse øges, når værkerne kommer i nye udgaver. Selvfølgelig kan man låne dem på biblioteket eller købe dem antikvarisk, men mange føler en glæde ved at se en klassiker i en udgave, der taler til nutiden. Jeg forestiller mig, at mange ældre gerne vil give deres egne gode læseoplevelser videre til de unge, og når det er en gave, må det meget gerne være i en udgave, som det er en fryd at sætte på hylden,” siger hun.