Billedkunstner og forfatter har skrevet om computerens tilblivelse og menneskelige relationer

Computerens tilblivelse og menneskelige relationer forbindes i forfatter og billedkunstner Amalie Smiths nye bog ”Thread Ripper”

Foto: David Stjernholm
Foto: David Stjernholm.

Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen?

Arbejdet startede, da jeg i efteråret 2016 blev inviteret til at udsmykke Ørestads Gymnasium med et digitalt værk. Jeg skulle jo lave et værk, der i princippet kan blive hængende i 100 år, og det fungerer ikke med projektioner eller en lydfil. Jeg søgte derfor tilbage i digitaliseringens historie for at finde noget mere håndgribeligt og blev optaget af de tidlige computeres hulkort, der blev hentet fra væven. Min udsmykning blev derfor tre digitalvævede billedtæpper, som hænger på gymnasiet i dag. Researcharbejdet til udsmykningen af Ørestads Gymnasium voksede ind i en stor historiefortælling, blandt andet på grund af min store interesse for Ada Lovelace – hun bliver kaldt historiens første computerprogrammør, fordi hun i 1843 skrev en algoritme til Charles Babbages analytiske maskine, som betragtes som den første computer. Da jeg dykkede ned i historien om hende, kom der så meget stof frem, at det måtte foldes ud.

På hvilken måde er bogen blevet anderledes fra den, som du forestillede dig at skrive?

Jeg havde ingen klar bog i tankerne, ud over at jeg havde tænkt, at jeg gerne ville skrive noget lidt mindre faktafyldt og noget, der mindede lidt mere om en digtsamling. Men fakta-sporet voksede, fordi det var så spændende med forbindelsen mellem computeren og væven – den digitale stoflighed. Jeg tænker, at opgaven hen mod slutningen af processen måske i virkeligheden har været at forbinde det spor med det mere lyriske og digtagtige. Det er derfor, at bogen har fået genreprædikatet hybrid.

Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet med denne bog?

Hvis jeg skal vælge én bog, må det være Sadie Plants ”Zeros + Ones” (1997, red.). Jeg havde ikke læst den, da jeg startede arbejdet med væven og computeren, og nu er jeg glad for, at jeg ikke kendte den dengang, for så havde den nok taget modet fra mig. Sadie Plants bog handler om, hvordan kvinder har været involveret i computerens tilblivelse, også som computerprogrammører. Jeg blev inspireret af den måde, hun væver citater og typer af tekst sammen på, så de bliver en slags vævning af sig selv.