Man kunne godt have undt Martin Luther at være til stede i en af de kirker, hvor Den Danske Salmeduo giver koncerter i den kommende tid, eller blot at lytte til cd’en ”Salmer til folket – Luther-salmer i nyt lys”, som duoen udgiver i dag. For som Luther selv har sagt, er ”en af Guds herligste gaver musikken. Satan hader den, for den fordriver mange anfægtelser og onde tanker”.
Luther ville dog nok have spidset ører og undret sig en smule over den forvandling, hans salmer har undergået i hænderne på jazzmusikerne i Den Danske Salmeduo, saxofonisten Christian Vuust og pianisten Hans Esbjerg. De har med deres rytmisk arrangerede, instrumentale fortolkninger af gamle salmer de sidste 20 år pustet nyt liv i salmetraditionen, så også mange ikke-kirkegængere har taget salmerne til sig, og nu har de altså også taget Luthers salmer under kærlig, musikalsk behandling.
”Det har været lidt af en øjenåbner. Dels fordi vi kun kendte få af Luthers salmer på forhånd, og dels fordi vi undervejs opdagede, at han ikke bare har skrevet salmeteksterne, han har i stort omfang også komponeret melodierne,” siger Christian Vuust.
Cd’en og en tilhørende bog med tekster om Luthers kristendom og hans forhold til musik er blevet til på opfordring af Aarhus Stift, der gerne i reformationsjubilæumsåret vil fejre, at det var Luther, der gav kirkemusikken tilbage til folket. Derfor lød den bundne opgave på, at finde et antal Luther-salmer til en cd-udgivelse. Senere kom så idéen om at lave en tilhørende bog på samme måde, som Christian Vuust tidligere har gjort det med albummet ”Storytelling”, som han sidste år lavede sammen med den amerikanske pianist Aaron Parks.
I bogen skriver lektor i musikhistorie Thorkil Mølle om Luthers passion for musik, og han citerer blandt andet Luther for at have sagt til sin gode ven komponisten Johann Walther: ”Var jeg ikke blevet teolog, var jeg blevet musiker.”
Og sikkert er det, at Martin Luther gik målrettet efter at flette musik og reformationsteologi sammen som to aktører om en fælles opgave. Til gengæld har der blandt forskere været skepsis med hensyn til Luthers egen andel i salmemelodierne, men ifølge Thorkil Mølle anerkendes han i dag som komponist til cirka 20 melodier. Det er der i og for sig ikke noget underligt eller exceptionelt ved, for på Luthers tid var det almindeligt, at digtere komponerede melodier, og at komponister skrev tekster.
”Luther havde så den fordel, at han selv spillede lut og altså også var udøvende musiker,” siger Hans Esbjerg, der ligesom Christian Vuust ikke kendte meget til Luthers salmer, før de gik i gang med at arbejde med dem.
”Vi kendte ’Vor Gud han er så fast en borg’, som vi også tidligere har indspillet, og så havde vi vel hørt om et par stykker mere, men det var også det,” fortæller duoen, da Kristeligt Dagblad møder dem en sen eftermiddag, før de sammen begiver sig ud på landevejen for at spille en af deres mange kirkekoncerter.
Sammen gik de altså på jagt i de knap 40 salmetekster, som er Luthers egne, eller som han har bearbejdet. De gik først og fremmest efter dem, der bruges i dansk tradition og nåede på den måde frem til de 15, der nu er kommet med på albummet. Fremgangsmetoden var derefter den samme, som når de tidligere har ”jazzificeret” salmemelodier: Hans Esbjerg begynder med at spille noderne, som de står i koralbogen, og som man plejer at høre organisterne spille dem i kirkerne.
”Koralbogen er ikke en stentavle, men det er det mest originale, vi kan få fingre i,” siger Hans Esbjerg og beretter så om, hvordan han og Christian Vuust derefter systematisk skræller alle akkorderne væk og står tilbage med en melodi, som de kan begynde at variere over på alle mulige måder.
Det kan være at sætte tempoet op eller ned, skabe en gennemgående rytmisk figur eller tilføre pauser, hvor de ikke før har været der.
I tilfældet ”Vor Gud han er så fast en borg” spiller duoen salmen i taktarten syv-ottendedele, hvilket giver melodien en karakter, der leder tanken hen på Balkans folkemusik. Og så slutter de med et kraftigt accelerando for at understrege en begejstring, som de mener at høre i både musik og tekst. Julesalmen ”En sød og liflig klang” har de valgt at spille som en ballade i seks-ottendedels-takt med rytmiske åndehuller i form af pauser mellem fraserne hist og her.
”Det er selve jazzens væsen at lave om på tempo, akkord og melodi, og vi elsker at have den frihed til at fortolke og improvisere,” siger Christian Vuust, og Hans Esbjerg supplerer:
”Cd’en er kun et fastfrosset billede af, hvordan det lød, da vi indspillede salmerne i august. Om to år kan det være, de lyder helt anderledes, for vi bliver aldrig færdige med at udvikle nye måder at spille salmerne på.”
De to er enige om, at de jo sådan set bare spiller melodierne, som det falder dem ind, men at Luthers salmer er et meget stærkt materiale at arbejde ud fra. De ønsker at vise musikkens levedygtighed og tidløshed, og dermed være med til at bære reformationstidens salmer ind i samtiden.
”Vi kan ikke redde en dårlig melodi, og heldigvis viser Luthers egne kompositioner sig at være ret gode. Jeg ser det lidt som noget sølvtøj, der ikke har været ude af skabet i lang tid, og som vi tager frem og pudser, så det kan komme til at funkle på en ny måde,” siger Christian Vuust.
En af Luthers fortjenester som salmedigter var, at han greb mulighederne for at lade salmerne udgøre en musikalsk pendant til ordene i katekismen og dermed få menigheden til at deltage aktivt i gudstjenesten.
Han gav så at sige den fællessang, der fandt sted i de tidlige kristne fællesskaber, tilbage til folket. Fællessang er også en vigtig ingrediens ved Den Danske Salmeduos koncerter. De har altid mindst to fællessangs-salmer med ud i kirkerne.
”Vi vil meget gerne være med til at videreføre det, Luther gjorde for gudstjenesten og forkyndelsen, ved at delagtiggøre menigheden. For nok er vores gebet at fortolke salmerne ud fra vores udgangspunkt som jazzmusikere, men salmerne er først og fremmest skrevet for, at mennesker kan synge dem sammen,” siger Christian Vuust.
Luther mente, at musikken kan føre til Gud, og den kan duoen godt være med på.
”Der er ingen tvivl om, at vi oplever guddommelige stunder med musik. Musikken kan skabe kontakt til noget, der er større end os selv, og når der ikke er ord på, går det ind på en mere uforklarlig måde, som godt kan sammenlignes med tro,” siger Hans Esbjerg.
Når Den Danske Salmeduo denne gang har valgt at supplere musikken med en tilhørende lille bog, hvor man blandt andet kan læse alle teksterne, mens man lytter til musikken, kan det, ifølge de to musikere, sammenlignes med begrebet slowfood.
”Vores publikum skal ikke gøres mæt på en hurtig måde, de må gerne skulle investere lidt tid for at få det fulde udbytte,” siger Christian Vuust.