Det er en berigelse for dansk musikliv, at en række musikere i vores førende symfoniorkestre også giver sig tid til at dyrke kammermusik med kolleger og venner og at anstrengelserne kan bære så smukke frugter, som der er tale om i Johannes Søe Hansens tilfælde.
Læsere med god hukommelse vil måske huske, den fremragende cd, som Stadler-kvintetten med ham som førsteviolin udsendte for et års tid siden: Mozarts og Brahms klarinetkvintetter med blandt andre klarinettisten John Kruse (CDKlassisk, CDK1075, anmeldt i KD den 4.1. 2012). Nu er Søe Hansen, der til daglig er koncertmester i DRSO, ude med en ny skive, og den blev holdt over dåben ved en velbesøgt release-koncert på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i mandags. Her optrådte Søe Hansen ikke på slap line, men i afslappet form, da han ind imellem numrene med vid og viden fortalte om den danske komponist Knudaage Riisager (1897-1974). Det var helt nostalgisk, at en af min barndoms helte, gøgleren og violinvirtuosen Wandy Tworek, også blev trukket frem. Han havde i mange år et nært samarbejde med Riisager, der blandt andet skrev en violinkoncert til ham.
LÆS OGSÅ: Smukke barokværker i Marmorkirken
I dag huskes Riisager måske mest for sin balletmusik, men at han også gjorde sig bemærket i andre genrer, blev understreget af de meget varierede violinværker, Johannes Søe Hansen spillede for os. En række korte stykker blev efterfulgt af den tyve minutter lange sonate for violin og klaver, opus 5, som Riisager skrev i årene 1923-1924, hvor han opholdt sig i Paris og blev inspireret af store franske komponister som Albert Roussel og Maurice Ravel. Her blev Søe Hansen som i de indledende numre, der havde lagt op hertil: en menuet, en quarelle og en bricconata årvågent ledsaget af pianisten Christina Bjørkøe, med hvem han nu i flere år har dyrket kammermusik.
Efter pausen blev hun afløst af Søe Hansens lillesøster, Anne Søe Iwan, der til daglig er anden koncertmester i Sjællands Symfoniorkester. De to søskende spillede et ret sent og teknisk meget udfordrende Riisager-værk, sonaten for to solovioliner, opus 55 b, og klarede de tre ret forskellige satser med bravur. Det er et værk, de vist har luret på, lige siden de var små.I forhold til koncerten har cden udgivet af Dacapo (6.220594) yderligere et par numre. Det er blevet en skive, man trygt kan anbefale som julegave til alle, der holder af godt violinspil eller i lighed med Søe Hansen har tilstrækkelig nysgerrighed til at begive sig ud i ukendt musikalsk terræn. Riisager var en lun musiker, der også i overført betydning havde mange strenge at spille på.