Ved Gåsetårnet fortæller skeletterne om deres liv for længe siden

Danmarks Borgcenter ved Vordingborg er for længst blevet en del af den moderne, digitale formidlingsstrategi – men der graves stadig i jorden og registreres fund

Som efterhånden de fleste andre kulturhistoriske museer og formidlingsinstitutioner tager også Danmarks Borgcenter i Vordingborg moderne visuelle virkemidler i brug for at fortælle om fortiden. Også i Gåsetårnet, hvor man kan forestille sig, at der er skudt hul i muren.
Som efterhånden de fleste andre kulturhistoriske museer og formidlingsinstitutioner tager også Danmarks Borgcenter i Vordingborg moderne visuelle virkemidler i brug for at fortælle om fortiden. Også i Gåsetårnet, hvor man kan forestille sig, at der er skudt hul i muren.

Engang for ikke så længe siden var der bare Gåsetårnet. Nå ja, og så de murbrokker, hvortil det solitære tårn støttede sin ruin, for nu at parafrasere T.S. Eliot.

Gennem generationer var tårnet med det sjove navn udflugtsmål for skoleklasser og andre tvangsudskrevne til dette fjerne kapitel af danmarkshistorien.

Det må have været ligesom dengang, Koldinghus vitterlig blot var en slotsruin, og besøgende børn sad med deres madpakker i græsset mellem murene og forsøgte at opfange vingesuset fra historien. Siden ændrede arkitekterne Inger og Johannes Exners gennem en langstrakt transformation fra 1972 til 1992 Koldinghus til et moderne formidlingscenter. Sådan forvalter vi kulturarven i dag.

Således også ved Gåsetårnet ved Vordingborg, der allerede for en halv snes år siden fik en moderne udstillingsbygning tegnet af Lundgaard & Tranberg, der med sin rustrøde overflade glider fint ind i landskabet og naturligt overlader hovedrollen til tårnet og ringmuren og dermed udsigten over havet. Området inden for den oprindelige mur er nænsomt behandlet af landskabsarkitekten Stig. L. Anderssons tegnestue: Sammen med nogle plinte og andre arkitektoniske former gives forsøgsvist et rudimentært indtryk af infrastrukturen i Valdemar’ernes mægtige borg strategisk placeret som en del af forsvaret af Danmark og med et af tårnenes udsmykning velegnet til at tirre landets fjender mod syd.

I år vises blandt andet en udstilling af skeletter fundet i fæstningsområdet, ligesom der er adgang til at følge arkæologers arbejde med en ny udgravning og stille spørgsmål om fund og fortid.

Men først: Hvad er Gåsetårnet – og hvad var det en del af?

Slottet ved Vordingborg blev oprindelig opført omkring 1160 af Valdemar den Store som kongeborg. Herfra blev landet regeret og Jyske Lov givet. Det sidste skete i 1241. En skulptur i byen minder om fortællingen om Valdemar Sejr og hans lovarbejde.

Netop Valdemar Sejr udvidede borgen betragteligt. I hans regeringstid, der faldt mellem 1202 og 1241, opførtes en omkring 800 meter lang og otte meter høj mur med 12 halvtårne og ni fæstningstårne, hvoraf kun ét er tilbage: Gåsetårnet.

Navnet udspringer af de ikke færre end 77 krigserklæringer, som Danmark modtog fra Hansestæderne – og var et udtryk for foragt. Ligesom når man i moderne popkultur kalder en kujon for en kylling.

Siden flyttedes magtens centrum fra Vordingborg, fæstningen forfaldt, en del af de mange sten blev genbrugt i senere byggerier, og Gåsetårnet og murresterne blev en ruin og et mindesmærke.

Der graves stadig i jorden for at afæske den viden om fortiden.

I en del af borganlægget er opstillet et telt – og der arbejder arkæologerne. Som besøgende kan vi – bogstavelig talt – kigge dem over skuldrene og spørge om, hvad de finder. Og efterfølgende – når arkæologerne behandler og analyserer deres fund – høre, hvor meget klogere de er blevet, og hvordan fundene eventuelt påvirker den kendte kronologi.

I fæstningsanlægget er det muligt – ikke mindst for børn og barnlige sjæle – at gå på jagt med en app efter forskellige digitale fortællinger om stedet. Også den store udstillingsbygning rummer en række beretninger om stedets fund og forhistorie. I den første store sal møder man en række blotlagte skeletter; sådan som man kan forestille sig, at de er fundet under udgravninger i området.

Vi er alle lige i døden. Nogle bliver stedt til hvile på mere fornem vis end andre – for eksempel i en krypt tættere ved alteret i en kirke – og får rejst gravmæler, der er mere fornemme eller for den sags skyld prangende end den markering, andre får. Men på et tidspunkt er resterne blot en samling knogler.

Sådan ser det i hvert fald ud, men arkæologerne kan fortælle andre historier om nogle af de mennesker, der boede her, og hvis hvide knogler nu ligger på lit de parade i udstillingsbygninger.

Det er for eksempel formodningerne om, hvem munken var. Munkens slidsomme arbejde har blandt andet fundet sted ved en pult, og det har – fortæller knoglerne – givet ham gigt i nogle af leddene. Han har heller ikke kendt til de moderne råd om brug af tandbørste efter måltiderne, så han fik huller i tænderne, fordi han har haft en privilegeret adgang til søde sager som dadler og figner.

Den hovedløse ridders tid på jord har været anderledes dramatisk. Det har været i kamp for kongen – og ridderens jordiske rester afslører spor efter sværdhug, der ikke har haft den fornødne tid til at hele. Men han nåede dog længere end børnene – som der også er eksempler på. De er døde meget tidligt. Måske af underernæring? Lungebetændelse? Skarlagensfeber? Herre, hvorfor høster du din rug så grøn?

Tilbage til Gåsetårnet, der er Danmarks første fredede monument. Man kan komme op i det via stejle trapper, som man skal holde sig fra, hvis man har tendens til højdeskræk. Men har man ikke det, møder man undervejs plancher med forskellige tidslinjer, faktaoplysninger og næsten øverst en visualisering af, hvordan et angreb på fæstningen kunne se ud med forklaringer på forskellige våbentyper og lignende.

Med udstillinger og formidling og arkæologiske udgravninger fortæller Danmarks Borgcenter en historie om, hvordan en betydningsfuld del af konsolideringen af magten i Danmark er foregået her, hvor der i mange år blot lå en ruin i form af et tårn og nogle murdele. Resten er videnskab, tålmodighed og de besøgendes egen fantasi.

Med udstillinger og formidling, arkæologiske udgravninger og digital visualiseret fortæller Danmarks Borgcenter en historie om, hvordan en betydningsfuld del af konsolideringen af magten i Danmark er foregået her, hvor der i mange år blot lå en ruin i form af et tårn og nogle murdele. Resten er videnskab, tålmodighed og de besøgende egen fantasi.