Vejen til den indre mystiske kristendom

Amerikansk præst ser Jesus som visdomslærer og mener, at vestlig teologi har forvansket hans budskab

Hvem er egentlig Jesus, og hvad ville han? Det er et temmelig centralt spørgsmål at stille sig her mellem påske og pinse. Grundtvig svarede i 1837 på god vestlig vis på det i en salme: ”Hil dig, Frelser og Forsoner”. Læg mærke til, at Grundtvig staver Frelser og Forsoner med stort. Der er kun én frelser og én forsoner, og det blev han gennem korsets gåde. Han frelser mig altså fra døden og forsoner mig med Gud.

Den formulering mener den amerikanske præst Cynthia Bourgeault nok er nedslidt og hæmmende for en dybere og mere personlig forståelse af Jesu betydning. Jeg ved ikke, om hun overhovedet kender Grundtvig, men hun er en kritiker af amerikansk kristendom, som hun mener er stivnet i sin vestlige teologi. Der tegnes i mange amerikanske kirker et for fladt billede af, hvem Jesus er. Han er sød og rar, og derfor skal vi være søde og rare, lyder det ofte, siger hun. Jeg kender ikke til tilstanden i amerikanske kirker, men det synes mig at være noget karikeret. Hun leder efter den oprindelige Jesus og hans budskab. Apostlen Paulus var den første til at tolke Jesus væk fra det oprindelige budskab.

Hun går derfor ned i kirkehistorien og finder i særdeleshed inspiration i Nag Hammadi-teksterne, der blev fundet i Egypten i 1945. Disse tekster fra det 4. århundrede indeholder en række apokryffe (hemmelige) evangelier, blandt andet Thomas-evangeliet og Maria-evangeliet. Her finder hun et andet billede af Jesus, som hun bedre kan bruge. Her optræder Jesus som en visdomslærer, der vil vise os en dybere, skjult og mere transcendent kristendom.

En visdomslærer, skriver hun, er et menneske, der arbejder ud fra en ældgammel visdomstradition, der er kilde til alle store religiøse traditioner i verden i dag. Mennesket skal forandres fra vores dyriske instinkter og selvcentrering til kærlighed og barmhjertighed. Det kom Jesus med, og det er lige så radikalt i dag som dengang. Den forandring skal ske gennem visdomsøvelser, hvor man skal finde den skjulte og oprindelige mening. I min studietid kaldte man dette for gnosticisme, og det blev anset for et kætteri.

I sin bog ”Jesus som visdomslærer” fra 2008 (på dansk 2019) folder hun sin meditative og østlig inspirerede kristendom ud. Jesu-ordet ”Guds rige er inden i jer” er centralt i hendes forståelse af, hvem Jesus er. Guds rige er snarere en bevidsthedstilstand i mennesket end noget andet. Det er ikke et sted, man kommer til, men et sted, man kommer fra. At se det er at se Gud og sig selv på en ny måde. Der er ingen adskillelse mellem mennesket og Gud. Jesus er en bro, som man selv går over.

Mennesket kan opgradere sig fra det ego-orienterede ”styresystem” til det udelte ”hjerte”-system, som hun kalder den nye transcendens, der kan opnås via visdomsøvelser i bøn og læsning. Dette giver hun konkrete anvisninger på i sidste halvdel af bogen.

Der er mange ting, man som klassisk teolog studser over, men når hun mener, at det sværeste for Jesus ikke var korsfæstelsen, men inkarnationen (at blive menneske – i julen), forstår jeg det ganske enkelt ikke. Jeg synes nok, at Getsemanes angst og langfredags tortur på korset tager den plads.

Der er også gode betragtninger i bogen. Det vil jeg give hende, men hovedsynspunktet vil nok støde en traditionel dansk kristendomsforståelse på manchetterne.

På det personlige plan var det den individualistiske selvkredsen, der blev for meget for mig. Jeg savner betydningen af menighed, fællesskab og det at være i den verden, der er nu. Og helt grundlæggende savner jeg Jesus som min Frelser og min Forsoner, der går med mig, når jeg ikke kan alle de øvelser og langvarige meditationer.