I New York i 1947 sætter Sal Paradise sig ind i en Greyhound-bus med kurs mod vest, 50 dollars på lommen og friheden i horisonten. Målet er at finde det sande, autentiske Amerika, og hans rejsemakker er den hæmningsløse Dean Moriarty. Sådan tager den alternative dannelsesroman ”On the Road”, på dansk ”Vejene”, læseren med på en hæsblæsende tur fra den amerikanske østkyst til vestkyst og retur. Da bogen udkom i 1957, gav den genlyd og blev et symbol på den såkaldte beatgeneration, som forfatteren Jack Kerouac var en nøgleperson i og med til at navngive.
Beatgenerationen fik an- giveligt navnet, da Jack Kerouac brugte ordet beat, altså ”forslået”, til at beskrive sine venner, som var en lille kreds intellektuelle i New York i 1940’erne, der meldte sig ud af samfundet og allierede sig med sorte amerikanere, homoseksuelle, narkomaner og jazzmusikere. Beatgenerationen gjorde oprør mod det etablerede amerikanske samfund og blev efterkrigstidens anti-autoritære, som i dag kan ses som forløbere til ungdomsoprøret i 1960’ernes USA.
I den lille gruppe af kunstnere var de mest kendte forfatterne William S. Burroughs, Allen Ginsberg og Jack Kerouac samt Neal Cassady, som kom til gruppen senere og blev et ikon for generationen med sin fandenivoldske livsstil. Den eksperimenterende livsstil herskede i beatmiljøet, hvor de skejede ud med New York og San Francisco som kulisse og med jazzmusikken som baggrundsmusik, og ud af dette miljø blev ”On the Road” skabt. Men skræller man det øverste lag af fest og farver af, gemmer der sig en spirituel søgen i bogen.
”På et mere overfladisk niveau romantiserede og drømte Jack Kerouac om eventyret som landevejsridder. Men på et dybere plan søgte han svar på sine eksistentielle spørgsmål,” fortæller Gregory Stephenson, som i mange år har undervist i amerikansk litteratur på Københavns Universitet
Jack Kerouacs længsel efter at rejse stammede dels fra hans rastløse personlighed, men derudover hentede han stor inspiration i litteraturen, forklarer Gregory Stephenson, som har skrevet flere internationalt anerkendte bøger om beatgenerationen og anden efterkrigstidslitteratur.
”Vejen og rejsen er blandt de ældste temaer inden for litteratur og den spirituelle tradition. Heriblandt kender vi fortællingen om Josef i Det Gamle Testamente, ’Odysseen’, ’Den guddommelige komedie’ af Dante og ’Huckleberry Finn’ af Mark Twain,” uddyber han.
I ”On the Road” rejser bogens hovedperson Sal Paradise og hans ven Dean Moriarty også ud på en nutidig odyssé sammen, selvom de på mange måder er hinandens modsætninger, fortæller Per Olsen, mag.art. og lektor emeritus ved Syddansk Universitet og forfatter til en bog om beatgenerationen.
”Sal repræsenterer længslen efter frelse og det himmelske paradis, hvor Dean er den livsglubske og repræsenterer det jordiske. Der er næsten tale om en moderne heltelegende, men hvor Parzival i 1200-tallet jagter den hellige gral, jagter Dean kvinder, sex, euforiske stoffer og jazzmusikken,” siger Per Olsen.
Og denne heltelegende havde forfatteren fundet inspiration til på sine egne rejser. Sal Paradise er nemlig pseudonym for forfatteren Jack Kerouac selv og vennen Dean Moriarty for den berygtede Neal Cassady, som rejste gennem USA sammen.
Neal Cassady var en tidligere gadedreng fra Denver, som efter sigende stjal 500 biler, inden han var 21 år. Han kom som en anden maskulin westernhelt rejsende til New York, hvor han forførte hele den intellektuelle gruppe. Neal Cassady stod i kontrast til den mere livsangste Jack Kerouac og blev en personi-ficering af Det Vilde Vesten og katalysatoren for, at Jack Kerouac turde rejse ud på landevejen.
Jack Kerouac var nemlig opdraget romersk-katolsk, og religionen var både en hindring og et centralt tema i hans liv og forfatterskab. Han prøvede at løsrive sig fra sin religiøse opvækst ved at rejse, men satte samtidig pris på mange kristne værdier og så op til figurer som Frans af Assisi.
I sin evige eksistentielle søgen i både liv og fatterskab prøvede Jack Kerouac også kræfter med buddhismen, som ligeledes spillede en stor rolle i beatgenerationen. Her søgte mange medlemmer mod Østens spiritualitet og hjalp tilmed med at øge buddhismens popularitet i Vesten.
Sidenhen har også utallige kunstnere, musikere og forfattere søgt mod og ladet sig inspireret af beatforfatterne. Derudover satte ”On the Road” gang i en strøm af road trip-film, hvor vejen spiller en hovedrolle, heriblandt ”Thelma and Louise”, ”Easy Rider” og den danske serie ”Charlot og Charlotte”.
I dag har romanen stadig en status som et særligt værk. Ifølge Gregory Stephenson var beatgenerationen hverken de bedste eller vigtigste efterkrigstidsforfattere, men udgjorde alligevel en vigtig generation.
”Beatgeneration lykkedes på mange måder med at være ærkeamerikanske i deres vilde måde at udtrykke sig på og i deres mangel på respekt over for begrænsninger og regler,” fortæller Gregory Stephenson.
Men beatgenerationen er ikke de eneste med mangel på respekt over for regler. ”On the Road” skulle nemlig efter sigende være en af de bøger, som oftest bliver stjålet fra boghandlere. De skruppelløse foretrækker åbenbart også at læse om de skruppelløse. Og længslen efter frihed og drømmen om vejen får stadig nye generationer til at kaste sig over den oprørske gruppe fra efterkrigstiden.
”Den vedvarende interesse i Jack Kerouac og andre forfattere fra beatgenerationen viser, at nutidens læsere stadig søger efter en dybere indsigt, end de finder i de mere materielle distraktioner og tomme aspekter ved livet,” fortæller Gregory Stephenson.
Per Olsen fra Syddansk Universitet deler nogle af de samme betragtninger. ”On the Road” udgør et tidløst univers, hvori unge mennesker – med rygsækken over skulderen – stadig i dag kan spejle deres drømme, fantasi og seksualitet i bogen og finde deres fædre, deres rødder og identitet, fortæller han.
I ”On the Road” har de to venner bevæget sig længe gennem det amerikanske landskab, og så længe de er i bevægelse, lever drømmen stadig. Men da de to venner endelig når Mexico City, forlader Dean Moriarty Sal Paradise, da han bliver syg, og her krakelerer billedet endelig af den vilde ven og Det Vilde Vesten. Rusen har lagt sig, vejens støv føles mere beskidt end autentisk, og pludselig leder vejen Sal Paradise hjem til New York.