Vejen væk fra Auschwitz var brolagt med held

For at holde fast i mindet om sin far har den svenske journalist og redaktør Göran Rosenberg skrevet en utraditionel, dokumentarisk roman om faderens vej væk fra Auschwitz

"Der er en lang antisemitisk tradition gennem tiderne i Sverige og alle kristne lande. Sverige havde mange antisemitiske strømninger, som ikke altid var aggressive, men ubehagelige og fjendtlige," siger Göran Rosenberg, der er i Danmark i forbindelse med bogens udgivelse på forlaget Tiderne Skifter.
"Der er en lang antisemitisk tradition gennem tiderne i Sverige og alle kristne lande. Sverige havde mange antisemitiske strømninger, som ikke altid var aggressive, men ubehagelige og fjendtlige," siger Göran Rosenberg, der er i Danmark i forbindelse med bogens udgivelse på forlaget Tiderne Skifter. Foto: Leif Tuxen.

Vejen til Auschwitz var ganske ens for de mange jøder, der blev sendt dertil. De blev pakket tæt sammen i toge, hvor de kunne afvente et systematisk folkemord. Anderledes var vejen væk fra Auschwitz for der er en individuel fortælling for hver overlever.

LÆS OGSÅ: Vore dages Auschwitz

En af de overlevende var David Rosenberg, manden, der skulle blive Göran Rosenbergs far. Göran Rosenberg selv er en seriøs mand, der har drevet sin karriere vidt. Han har arbejdet som journalist, redaktør, dokumentarist og forfatter. Og nu er hans seneste bog blevet oversat til dansk. Et kort ophold på vejen fra Auschwitz (Tiderne Skifter) kan læses på mindst tre forskellige måder: litterært, historisk, men først og fremmest biografisk. For bogen er især Göran Rosenbergs forsøg på at dokumentere sin fars vej væk fra Auschwitz ud fra alle de informationer, han har kunnet finde.

Bogen er skrevet med den hensigt, at jeg ikke vil digte mig til og foregribe, hvordan hans liv var. Jeg vil ikke skildre ting, jeg ikke kan vide. Den litterære målsætning var at se livet med hans blik. I det hele taget er det et litterært ideal. Jeg bryder mig ikke om forfattere, der ved det hele i forvejen. Jeg ville bogstaveligt talt følge og gengive hans liv, som var jeg ved hans side, siger Göran Rosenberg, der mistede sin far, da han selv stadig var en lille dreng.

Tidligt i bogen nævner forfatteren, at han ikke vil spekulere. Og han lever i høj grad op til dette løfte. Selvom sproget er skønlitterært, nægter Göran Rosenberg at lade sin bog blive karakteriseret som fiktion. Forud for skriveprocessen har han lavet research i gigantisk omfang, og han bruger meget af den viden i bogen. Faderens skridt på vej væk fra Auschwitz er således alle gengivet med minutiøse historiske henvisninger til datoer og tal, der dokumenterer hele forløbet, samt generelle forhold for de forfulgte under Anden Verdenskrig.

For at min faders fodspor ikke forsvinder, bliver jeg nødt til at holde fast ved at gå ud fra al den konkrete viden, der er tilgængelig, siger han.

Faderens vej væk fra Auschwitz er interessant, fordi den er en undtagelse. Som han siger i bogen, er alle veje væk fra Auschwitz undtagelser, der hovedsageligt beror på held. Han var en af de jøder, der blev frasorteret i Auschwitz. Han blev sendt til en lastbilfabrik, der havde brug for slavearbejdere. Siden blev han fragtet rundt til forskellige fabrikker og lejre frem til krigens slutning. Den rene tilfældighed eller skæbne ville, at faderen og moderen slog sig ned i den svenske by Södertälje, hvor Göran Rosenberg kom til verden. Faderen blev dog forfulgt af en kvælende følelse af hjemløshed, som til sidst tog livet af ham.

Det er centralt for de fleste mennesker, at de har tilhørsforhold til, hvor de vokser op. Der findes steder, hvor man sætter sine første ord på verden. Har man ikke det som et fysisk sted, kan det være et socialt sted, hvor der er velkendte mennesker. Det havde min far ikke. Hele hans fortid var enten blevet fortrængt eller udryddet under krigen. Han havde intet at vende tilbage til. Han kom til en ny verden uden en barndom. Det er en ekstrem form for hjemløshed. Samtidig havde han dårlig samvittighed over at være i live. Hvorfor skulle lige præcis jeg overleve?. Det spørgsmål har sat sig dybt hos mange af dem, der overlevede holocaust. Det gav dem et virkeligt pres at retfærdiggøre deres egen overlevelse, siger han.

Samtidig handler bogen om en voksen mand, der beskriver sig selv som barn. Göran Rosenberg led ikke af den samme hjemløshed som faderen, han havde jo et hjem: Sverige. Barnets ønske om at assimilere sig gjorde næsten, at han fornægtede sine egne forældre. Familien var blandt de meget få nysvenskere i byen, hvilket gjorde, at forskellene blev endnu tydeligere.

I 1950erne blev verden apatisk over for holocaust, mener Göran Rosenberg. Det gjorde det ikke nemmere at være holocaust-overlever, at man opfattede de overlevende mennesker som ubehagelige minder om forfærdelige realiteter, man helst ikke ville konfronteres med.

Bogen dokumenterer også, hvordan de svenske aviser skrev om Holocaust. Forfatteren nævner et eksempel, hvor en lokalavis havde slået en historie op på forsiden, som beskrev, hvordan høsten forløb godt. På forsiden var der også en note om, at tre millioner jøder meldes omkommet i Polen. Der var ingen kommentar, heller ikke nogen reaktion eller forklaring. Blot en note.

Sverige og resten af Europa har en uskøn tradition for antisemitisme, konstaterer Göran Rosenberg. Senest har man set, at mange af de jødiske indbyggere i Malmø er flygtet fra forfølgelse fra den arabisktalende befolkning i Malmøs forstæder. Ifølge ham er der stor forskel på den arabiske og europæiske antisemitisme.

Der er en lang antisemitisk tradition gennem tiderne i Sverige og alle kristne lande. Sverige havde mange antisemitiske strømninger, som ikke altid var aggressive, men ubehagelige og fjendtlige. Nazismen førte den antisemitisme ud i livet. Der findes også arabisk antisemitisme, som kobler sig til Israel-Palæstina-konflikten. Årsagen til denne antisemitisme er politisk. Jeg forestiller mig, at den antisemitisme vil blive svagere, hvis konflikten ophører. Den anden antisemitisme, den kristne eller vestlige, ligger kulturelt forankret i vores samfund, siger han.

Göran Rosenbergs håb er, at bogen måske kan medvirke til, at man ikke glemmer Auschwitz og fejer den historiske antisemitisme ind under gulvtæppet, som Europa gjorde efter krigen. Men først og fremmest er bogen en personlig beretning om en far og hans søn.

Bogens tema er mødet mellem barnets verden og faderens verden. For barnet handler opvæksten om at bygge identitet i den nye verden, mens faderen uden held forsøger at starte sit liv på ny, siger Göran Rosenberg afsluttende.