Hvis man henne på biblioteket møder en kvinde i 30’erne eller 40’erne, som har hjemmeboende børn, har taget en videregående uddannelse, er ansat i undervisnings- eller sundhedssektoren og nu er ved at låne en pæn stak bøger, så er der en stor sandsynlighed for, at hun er en hyperlåner.
Ifølge en ny analyse fra Danmarks Statistik, ”Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark”, findes der nemlig en inderkreds, som kun udgør én procent af den samlede brugergruppe, men som alene står for 14 procent, altså mere end hvert syvende af samtlige lån, og som i gennemsnit låner eller genlåner materialer hver sjette dag året rundt.
Hver sjette hyperlåner er endda så flittig stamkunde på biblioteket, at hun foretager lån 100 gange eller mere hvert år, altså flere gange om ugen eller næsten på daglig basis. Samtidig låner hyperlånere oftere det samme materiale flere gange, oplyser specialkonsulent Line Thrane fra Danmarks Statistik, som har udarbejdet analysen sammen med sin kollega fuldmægtig Maria Pedersen.
”38 procent af hyperlånerne er kvinder mellem 30 og 49 år med hjemmeboende børn, og 55 procent af dem er i beskæftigelse. Vi kender ikke årsagen til, at de samlet står for så stor en del af de samlede udlån eller formålet med lånet. Det kan for eksempel være, at én person i husstanden låner til alle,” siger Line Thrane.
Denne formodning underbygges af den kendsgerning, at 92 procent af hyperlånerne er 30 år og derover, men halvdelen af det materiale, de henter hjem, er børnemateriale. Det kunne tyde på, at en meget stor del af aktiviteten på de danske biblioteker er, at mødre enten er på biblioteket med deres børn eller låner børnebøger med hjem til børnene derhjemme.
Hvis man ser på den geografiske fordeling af biblioteksaktiviteten, så udgør biblioteksbrugerne 24 procent af borgerne i hovedstadsområdet, hvor der er kort afstand til bøgerne. I landkommunerne med større afstand er andelen en smule mindre, nemlig 20 procent.
”Vi ved, at personer, der bor tæt på et bibliotek, i højere grad er lånere. Over halvdelen af alle udlån bliver foretaget af lånere, der bor mindre end to kilometer fra biblioteket,” siger Maria Pedersen.
Ifølge Tine Segel, formand for bibliotekarerne i Forbundet Kultur og Information, er hyperlånerne med til at sikre, at der er en stor aktivitet på bibliotekerne, men samtidig rejser den meget skæve fordeling af bibliotekslån en debat om, hvordan bibliotekerne når bredere ud til en større del af befolkningen.
Det handler ifølge Tine Segel om at sikre, at der enten er et bibliotek, et filialbibliotek eller en bogbus inden for rækkevidde for borgerne, hvad enten de bor i en landsby eller i et boligområde i storbyen, og at biblioteket ikke kun tilbyder elektroniske løsninger med selvbetjening for de erfarne lånere og hyperlånere, men at befolkningen også kan få hjælp af et levende menneske.
"Bibliotekernes ambition er, at vi kan nå ud til alle grupper i samfundet. Det kræver, at vi ikke alene stiller materiale til rådighed, som man kan søge efter elektronisk. Det er også utrolig vigtigt, at vi er til stede lokalt, og at det prioriteres af politikere, at der lokalt er biblioteksfagligt personale til rådighed, som kan hjælpe mindre vante brugere med nærvær, indsigt og sparring," siger hun.