Velkommen tilbage

TV/radio

Jeg ved ikke, hvordan læserne har det med John Cleese, men jeg ser frem til genudsendelserne af foreløbig 12 afsnit af »Halløj på Badehotellet«.

Jeg hilser ham og hans udsøgte og meget engelske form for humor velkommen. Han er forrygende, det er ægte, intelligent humor, befriet for de platheder, som efterhånden har sneget sig ind i de nyeste former for tv-underholdning.

Jeg blev hængende på TV2 for at se »Venner for livet«, som ellers ikke hører til min kop te. Men når nu et par koryfæer som Preben Elkjær og Janne Kolling skulle møde hinanden og fælles venner, så var det svært at zappe væk.

Og vi fik da også de klip fra deres karrieres højdepunkter, som man havde set frem til, krydret med især Elkjærs venskabelige dask til de to, der i hans landskampkarriere nok har betydet mest for ham, tidligere landstræner Sepp Piontek og ditto holdleder Kaj Johansen.

Hvad de to ikke har måttet stå model til, det er ikke så lidt. Selv om »Venner for livet« er et elendigt koncept med støjende musikalske indslag og en studievært, der anstrenger sig for at grine naturligt med på de indforståede jokes, og synes, at »det er dog fantastisk«, så var det et dejligt gensyn.

Senere fredag aften var der titelopgør i professionel boksning fra Thyhallen i Thisted, og minsandten om ikke Christian Bladt snuppede bæltet fra den tidligere europamester Duran, som nok har haft bedre dage i den firkantede ring.

Og så var der ellers hen over midnat dømt gensyn og velkommen tilbage til Gene Hackmann i hans glansrolle i »French Connection«.

Den er over 30 år gammel, filmen, men den har altså det i sig, som de kunne dengang, hvor det ikke var nødvendigt - og heller ikke muligt - med computerstyret action.

Jeg glæder mig allerede til toeren, som forhåbentlig bliver sendt senere, hvor Hackmann vel har en af sine allerbedste roller, og hvor det endelig lykkes at få knaldet den franske frøæder.

Det blev også tidligere på ugen et gensyn med den Anja Andersen, som vi kender hende. Nu har hun et helt år afholdt sig fra at kritisere dommerne, hvad der i hendes position som træner for et succeshold som Slagelse sikkert er klogt nok.

Men midt i ugen gik det galt, da hun følte sig bortdømt af et par inkompetente dommere i kampen i Randershallen. Og det betød et velkommen tilbage til de kendte gloser og især fingeren, og så brød helvede ellers løs. Og nu får hun igen på hattepulden for utilbørlig optræden. Jeg har en mistanke om, at DR's interviewer blot ventede på lejligheden til at se Anja i fuld udblæsning, og den kom.

Jeg har endnu ikke fattet pointen med, at man før, under og efter kampe skal løbe rundt med mikrofonen og stille ligegyldige spørgsmål til trænere, som har andet at se til.

Det er fint, at der under kampen er virkelige kompetente kommentatorer på, men hele situationen kunne være undgået, hvis man havde ladet Anja være i fred. Men man gik direkte efter det, fremprovokerede en situation, som ingen har fornøjelse af, og så tillader man sig derefter at blive forarget. Det er tv, når det er dårligst og mest inkompetent.

Men det forrykkede nu ikke ved et par herlige aftener foran flimmeren, hvor det meste af tiden gik med gensyn med de gamle.