Vellykket historisk roman om 1700-tallets store temaer

Sofie Malmborgs fortælling om handelsmand og slavehandler Frederik Bargums liv skaber et virkelighedstro tidsbillede af især 1700-tallets København

Vellykket historisk roman om 1700-tallets store temaer

Det fantastiske ved historiske romaner er tidsrejsen. At blive hensat til en anden æra; føle, smage, lugte, hvordan et givent sted oplevedes på daværende tidspunkt i historien, og ikke mindst opleve nu afdøde personer blive vækket til live. Det formår Sofie Malmborg til fulde i sin debutroman, ”Bargums synder”. Frederik Bargum er – som mange andre i romanen – en virkelig figur, og hans liv i sidste halvdel af 1700-tallet berørte mange af Europas store temaer på den tid: kolonisering, slavehandel, handelseventyr og revolutioner for nu bare at nævne få.

Frederik Bargum vokser op som søn af en småfattig lærredskræmmer, men sendes i lære hos sin mosters mand, hr. Gustmeyer, der ejer en succesfuld tømmerhandel. Her arbejder Bargum sig op og får mere og mere ansvar, og da han vender hjem fra en udlandsrejse, hvor han blandt andet har fået idéer til tobaksplantager i Danmark, er mosterens mand død. Frederik Bargum tilbydes medejerskab af tømmerhandlen – foruden ægteskab med sin indelukkede kusine Leonora – og tager imod. Han er ivrig efter at udvide handlen, ekspandere og indtage nye handelsområder, men knap så ivrig efter at indtage sin nye kone. Hun er en tænksom enspænder, hører vi gennem stykker med fokus på Leonoras indre liv, og knytter sig på moderne vis til sine to små børn, der kommer lige efter hinanden. Hun vil selv amme, nyder fortrolig kropskontakt på trods af et væld af tilgængelige barnepiger, ammer og piger i huset, men lukker sig atter inde i sort ensomhed, da ulykken rammer.

Læseren træder ind i Frederik og Leonoras historie i hænderne på deres voksne datter Rebecca. Hun bor og hjælper til i huset hos doktor Hess i Aabenraa og er hjemme på besøg hos sin præstefarbror Ludolph, da hun finder en avisnote med sine forældres navne. Dem har hun ikke set, siden hun var fem år, og mens Rebecca i ren bestyrtelse må undskylde og tømme sig på eksplosiv vis i sin onkels latrine, føres vi sikkert ind i Sofie Malmborgs flot tegnede univers.

Sofie Malmborg skifter uproblematisk mellem de to forløb – Frederiks stadigt mere besværlige handelsstrabadser, der til sidst fører ham og Leonora til et fransk fængsel, og deres datter Rebeccas favntag med lægekunsten hos den aldrende doktor Hess – og forfatterdebutanten formår at holde tungen lige i munden.

Det virkelige fortællegods ligger i dramatikken omkring Frederik Bargum. Langt hen ad vejen følger Sofie Malmborg de virkelige hændelser omkring Bargums handelseventyr, og hendes antropologiske baggrund spejles også i stort researcharbejde og fine kildehenvisninger.

Rammefortællingen, derimod, når aldrig samme højder. Den forsøger med en gentagende henvisning til de avisnotitser, datteren Rebecca finder om sine forældre, at plante en form for skam, sorg og længsel i den efterladte datter, men Sofie Malmborgs persontegninger er dertil for overfladiske. Det er ikke i den psykologiske dybde, hun gør sig hverken mest eller bedst, men i sine miljøskildringer, dramatik og utroligt velskrevne 1700-talsdialog. Her lever historien virkelig igen. ”Bargums synder” er en yderst læseværdig debut for alle med hang til historiske romaner.