I den syditalienske region Calibrien, nærmere bestemt i storbyen Reggio di Calabria, møder vi 15-årige Chiara i sine hjemmevante omgivelser, hvor hun damper med sine veninder, tjekker Instagram og sender territoriale signaler til de andre piger. Alt imens pumper den italienske pop-trap musik i baggrunden, og Chiara føler den fuldt ud. Selvom dette ikke ansporer filmens tema, fungerer det som en glimrende rammesætning for, hvordan det er at være en 15-årig pige, og hvad der fylder ens hoved. Men snart skal hendes hoved fyldes af andre og mere alvorlige ting.
Filmen "Chiaras valg" (A Chiara) har premiere i biografen i dag. I løbet af dens første halve times spilletid gives et næsten voyeuristisk vindue ind til Chiaras familie, hvor vi som fluen på væggen tages med til storesøsterens, Giulias, 18-års fødselsdag. Hele familien er samlet, og stemningen oser af sydens muntre livlighed og store armbevægelser. Chiaras familie er også hendes i virkeligheden rigtige familie, og ingen af dem er professionelle skuespillere. Familiebåndet er stærkt, og familien fungerer som - på ægte traditionelt italiensk - den afgørende institution og knudepunktet for alt andet. Det er rart, og man vil gerne være med; der midt i al familiehyggen med søstre og forældre, der holder af hinanden, tager lur på sofaen sammen og har pudekamp.
Efter fødselsdagen forsvinder faderen. Hele Chiaras trygge eksistensgrundlag rives væk, for mange ting forandrer sig, når man pludselig er datter af en gangster fra ’Ndrangheta-mafiaen, verdens største kriminelle netværk.
Filmens drivende motor er Chiaras jagt efter sandheden, og Swamy Rotolo spiller virkelig godt, stemningsmættet vredt og med stor overbevisning. Men hun står meget alene med sin drift efter sandheden. Stiltiende accept er en almindelig tendens blandt kvinder, der er gift med mænd fra mafiaen. Dette gør sig gældende for både moderen og søsteren, som begge ønsker at lade det hele ligge for at kunne leve. Chiara ønsker at kende sandheden for at kunne leve.
I 2010 ansatte domstolen for mindreårige i Reggio Calabria dommeren Roberto Di Bella. Han gjorde det til sit livsprojekt at bringe mafia-børn ud af deres kriminelle løbebane ved at tvangsfjerne dem og placere dem i plejefamilier nordpå. Det kan man se om i ”Sons of ’Ndrangheta” (På dansk: ”En dør i mørket”) fra 2019 af Giocomo Campiotti.
Det er nemlig comme il faut at kriminaliteten videreføres igennem familierne. ’Ndrangheta er en klanbaseret mafia, hvor man for at undgå stikkere kun optages via blodsbånd. Sønnerne viderefører typisk mafiaen, mens døtrene indgår i forretningsfremmende arrangerede ægteskaber, der på strategisk vis forsegler klanens interesser.
”Chiaras valg” er den tredje film af Jonas Carpignano efter ”Mediterranea” (2015) og ”A ciambra” (2017), der er sat i byen Gioia Tauro, en by der af alle italienere forbindes med mafiaen. ”Mediterrane” tog udgangspunkt i byen ud fra de afrikanske emigranters perspektiv, og ”A Ciambra” handlede om byens lokale roma-samfund. Med ”Chiras valg” sætter Carpignano nu spot på ”La Malavita” (italiensk for ondt liv), som dækker over den mafiaskabte organiserede kriminalitet og undergrundsøkonomi og de mennesker, der er involveret i den. Instruktøren har selv boet i byen og været lige dele fascineret og forarget over den.
Faktisk er filmen hverken helvejs eller halvvejs en mafiafilm, selvom det måske lidt kan lyde sådan. Det er mest af alt en film om familie og om at vokse op. ”Chiaras valg” er et velspillet neorealistisk "coming-of-age" drama, der stiller vores hovedperson overfor et skæbnesvangert og livsomkalfatrende valg, der tvinger hende ud af barndommen. Det er en velspillet lille italiener, der er værd at se, og som får en til både at tænke og føle.
Chiaras Valg (A Chiara). Italien 2021. Instruktør Jonas Carpignano. Medvirkende Swamy Rotolo, Claudio Rotolo, Grecia Rotolo, Carmela Fumo. Premiere i udvalgte biografer i dag den 8. september.