Velspillet italiensk film om at kæmpe for sandheden

Filmen "Chiaras valg" drives frem af en ung kvindes eksistentielle søgen efter sandhed ind i den berygtede 'Ndrangheta-mafia

"Chiaras valg" er hverken helvejs eller halvvejs en mafiafilm, selvom det måske lidt kan lyde sådan. Det er mest af alt en film om familie og om at vokse op, skriver anmelder Freja Cæcilie Petri Bondgaard om filmen, der har premiere i dag.
"Chiaras valg" er hverken helvejs eller halvvejs en mafiafilm, selvom det måske lidt kan lyde sådan. Det er mest af alt en film om familie og om at vokse op, skriver anmelder Freja Cæcilie Petri Bondgaard om filmen, der har premiere i dag. . Foto: Stillfotos Fra Film.

I den syditalienske region Calibrien, nærmere bestemt i storbyen Reggio di Calabria, møder vi 15-årige Chiara i sine hjemmevante omgivelser, hvor hun damper med sine veninder, tjekker Instagram og sender territoriale signaler til de andre piger. Alt imens pumper den italienske pop-trap musik i baggrunden, og Chiara føler den fuldt ud. Selvom dette ikke ansporer filmens tema, fungerer det som en glimrende rammesætning for, hvordan det er at være en 15-årig pige, og hvad der fylder ens hoved. Men snart skal hendes hoved fyldes af andre og mere alvorlige ting.

Filmen "Chiaras valg" (A Chiara) har premiere i biografen i dag. I løbet af dens første halve times spilletid gives et næsten voyeuristisk vindue ind til Chiaras familie, hvor vi som fluen på væggen tages med til storesøsterens, Giulias, 18-års fødselsdag. Hele familien er samlet, og stemningen oser af sydens muntre livlighed og store armbevægelser. Chiaras familie er også hendes i virkeligheden rigtige familie, og ingen af dem er professionelle skuespillere. Familiebåndet er stærkt, og familien fungerer som - på ægte traditionelt italiensk - den afgørende institution og knudepunktet for alt andet. Det er rart, og man vil gerne være med; der midt i al familiehyggen med søstre og forældre, der holder af hinanden, tager lur på sofaen sammen og har pudekamp.