Prøv avisen
Bog

Veltalende europæiske tænkere uden løsninger

2 stjerner
"Deres pointer er velargumenterede, men også nedslående læsning, og man savner disse kloge hoveders forslag til, hvordan Europa kommer ud af miseren," skriver Kerrin Linde om Adam Holms "Endestation Europa". Foto: Thomas Borberg

Sortsynet dominerer i de interviews, som Adam Holm har lavet med 10 forfattere om Europas deprimerende tilstand, og det hæmmer desværre læseglæden

Storbritannien vil inden udgangen af denne måned tage fat på sit historiske farvel til Den Europæiske Union, og det store jubilæumstopmøde om to uger, hvor Rom-traktatens 60-årsdag skal bruges til at signalere sammenhold og udstikke kursen for fremtidens EU uden briterne, kan blive overskygget af, at Polen følte sig kørt over af de andre lande på det netop overståede EU-topmøde.

Udgivelsen af Adam Holms nye interviewbog med den dystre titel ”Endestation Europa” kunne ikke være timet bedre.

Det er de manglende visioner for det europæiske samarbejde og de mange kriser, dette samarbejde i disse år er udfordret af, der er udgangspunktet for de interviews, som den tidligere ”Deadline”-vært har lavet med 10 fremtrædende europæiske forfattere og intellektuelle.

Læs et uddrag af bogen her.  

Det er samtaler, der mere kredser om de højrenationalistiske partiers fremmarch og Ruslands genopblussede stormagtsdrømme end om Brexit, flygtningetilstrømningen og præsident Trumps isolationistiske USA. Uanset vægtningen er det komplekse, velkendte temaer, man som læser håber at få nogle nye vurderinger af.

Der er da også læseværdige vitaminer iblandt, som når den hviderussiske modtager af Nobels litteraturpris Svetlana Aleksijevitj giver et spændende indblik i den russiske folkesjæl i en historisk og personlig kontekst. Eller når den forhenværende tysk-franske EU-parlamentariker Daniel Cohn-Bendit stiller diagnosen, at den europæiske patient lider af en kraftig lungebetændelse med mange oversete skavanker, som hverken politikere eller medier har accepteret kompleksiteten af.

Men det tenderer det banale, når den britiske historiker Antony Beevor advarer om, at EU befinder sig ved en skillevej, når den franske filosof Bernard-Henri Lévy frygter et decideret europæisk kollaps, og den svenske forfatter Göran Rosenberg håber, at ”vi vil besinde os, når vi stirrer lukt ned i afgrunden”.

Deres pointer er velargumenterede, men også nedslående læsning, og man savner disse kloge hoveders forslag til, hvordan Europa kommer ud af miseren.

Når en så fremtrædende historiker som Beevor konstaterer, at ”vi er i færd med at tage afsked med noget, vi ikke helt ved, hvad er, til fordel for noget andet, vi heller ikke kan definere”, kalder på opfølgende, perspektiverende spørgsmål, som den ellers så skarpe Adam Holm desværre ikke får stillet. Ligesom Rosenberg får lov til at slippe af sted med at sige, at ”på et tidspunkt vil de nationalistiske strømninger tørre ud”.

Forfatteren skriver, at han har udvalgt sine samtalepartnere ud fra, hvem han følger i den offentlige debat, og hvis bøger han læser. Det vækker et håb i læseren om dybe, personlige samtaler. Det lykkes især med Svetlana Aleksijevitj og den russisk-fødte ukrainske forfatter Aleksej Kurkov, der på fascinerende vis får forklaret, hvorfor Europa for mange ukrainere har fået en magisk klang af ”frelse”.

I flere af de andre interviews får Adam Holm demonstreret sin imponerende historiske viden, men for sjældent udnyttet sine eminente evner som interviewer. Enkelte steder kan man ligefrem få en mistanke om, at han er for benovet af sine samtalepartnere til at vriste mere originale svar ud af dem.

Samtidig har bogen en ærgerlig slagside mod øst. For Holm har også talt med den russiske forfatter Mikhail Sjisjkin samt forfatterne Sofi Oksanen og Kjell Westö, der begge kommer fra Finland. Der bliver talt så meget om Vladimir Putin, at Rusland løber med det meste af opmærksomheden i en bog, som ifølge forordet ellers har en ambition om at give svar på, hvad kernen i ”det europæiske” er. Her ville det have været velgørende, hvis bare 1 af de 10 interviewede havde haft et alternativt – og overraskende – syn på kontinentets krise.

Og man savner i den grad sydeuropæiske stemmer i bogen, som kun overfladisk strejfer de senere års gældskrise. Ligesom det er en skam, at Sofi Oksanen og Svetlana Aleksijevitj er de eneste kvinder i bogen til trods for, at der findes markante kvindelige stemmer i den europæiske debat som den tyrkiske forfatter Elif Shafak eller den tyske nobelprismodtager Herta Müller.

”Endestation Europa” er interessant, hvis man higer efter internationale, begavede analyser af Europas tilstand, som man sjældent får på dansk. Men sortsynet er for dominerende i en sjusket redigeret bog, hvor billeder af de interviewede helt er fraværende. Udover Daniel Cohn-Bendit er det kun den hollandske sociolog og journalist Geert Mak, der kommer med løsningsforslag til at få Europa tilbage på sporet. Han er således overbevist om, at vi ville være bedre tjent med at udvikle en europæisk føderation og identitet samt minde ”hinanden om, at vi må have debatter om andet end økonomi og budgetnedskæringer”. Mere af den slags tanker ville have gjort bogen langt mere vedkommende.