Vendsyssel Teater fortæller onkel-vitser med noget på hjerte

Humoren er underspillet og stemningen høj i Vendsyssel Teaters julekomedie ”Motionisterne”

Gunvor Reynberg må have haft en fest med at skrive ”Motionisterne” til Vendsyssel Teaters juleforestilling. Her møder vi firmaet DDD – ”danish drinks dunks”, der er taget på teambuildingsophold på Vesterhavs Klitside Wellness lige op til jul. Firmaet er kommet i økonomisk knibe, men nu skal motion, saunagus og en snedig plan redde dem. ”Motionisterne” er en selvstændig efterfølger til teatrets ”Turisterne” fra 2018, og ens for begge stykker er et sprogligt overskud i replikkerne og nogle personer, der kvajer sig gevaldigt – men som det er svært ikke at holde af.

Scenebilledet i ”Motionisterne” består af vægge med hvide fliser, mens en matteret væg markerer overgangen ind til en bagvedliggende sauna. Selv sidder vi som publikum nedsunket i wellnesscenterets swimmingpool med turkis-farvet gulv, hvide klinker rundt i kanten og en vippe fra scenekanten.

Louise Schouw har instrueret, så alle karakterer har plads til at udfolde sig. Jørgen Bing spiller chefen Hovgaard, der med store ord og vandede onkel-vitser træder snart den ene og snart den anden over tæerne. Hans idéer er gode, men timingen er dårlig, lyder det beskrivende om ham fra én af de andre karakterer. Og livet er svært, når man investerer i cd’er lige inden digitaliseringen bryder igennem eller i smarte minkpelsbetrukne drikkedunke lige inden… ja, I ved nok. Hovgaards nyeste idé er, at firmaet skal fremstille drikkedunke af plastik, der er fisket op fra havet, men spørgsmålet er, om han har sadlet om i tide. Nu mener han, at et indendørs fodboldsstævne, som han i hemmelighed har satset penge på, skal redde firmaet fra fuldstændig konkurs.

Ulver Skuli Abildgaard spiller den madglade Arne, der ustandseligt ringer hjem til konen Bitten, mens han slæber rundt på en kølertaske med både Bittens pizzasnegle og kold snaps. I det skæve persongalleri ses også den alternative Fay (Hanne Laursen), som gemmer på en hemmelighed og desuden må kæmpe med voksenmobning fra resten af medarbejdergruppen. Robin Haslund Buch bringer charme og roterende hofter ind i karakteren som gusmester og aromaterapeuten Karl-Emil, mens Henrik Andersen sætter stemningen ved klaveret som Herbie. Lone Rødbroe brillerer med karakteren Elin, der som firmaets eneste økonomikyndige har en reel indsigt i tingenes tilstand. Med et talent for humor, musikalitet og farce sætter hun hurtigt gang i grinene, og da hun fortæller Elins mere alvorlige historie om #metoo i den lokale Brugs, viser hun sin store spændvidde som skuespiller.

”Motionisterne” falder i 2 akter, men den kunne sagtens være kortere, og det føles til tider lidt langsommeligt og tungt at nå hen til pointerne og stykkets finale. Hele fortællingen er krydret med julesange, som nogen gange virker påklistrede og indsatte, men som også rammer et fortryllende og finurligt højdepunkt i forbindelse med nummeret ”The Twelve Days of Christmas” lige inden pausen.

Forestillingen er en både en sjov og anderledes julefortælling om hemmeligheder, krænkelser, kærlighed og intriger. Den peger på, at vi alle er fulde af fejl, og at vi i julens budskab kan finde både tilgivelse og forsoning, hvis vi vil. På den måde giver ”Motionisterne” os mere end grinene med hjem.