Hanne Marie Svendsens forfatterskab står på en central, men også tvedelt plads i dansk litteratur. Ingen tvivl om, at hun bliver læst og elsket af mange.
Alligevel falder hun for eksempel ud af Gads danske forfatterleksikon. Hvor hører hun litteraturhistorisk hjemme? Hvem er hendes målgruppe? Hun debuterede i 1977, fik sit store folkelige gennembrud med "Guldkuglen" i 1985, nåede et foreløbigt højdepunkt med romanen "Under solen" (1991) og novellesamlingen "Kirstines ting og andre historier om genfærd" (1992) og har de senere år taget sin tredje bølge med de store fortællinger om "Unn fra Stjernestene" (2003) og "Nilaus under isen" (2007).
Hanne Marie Svendsen, der er født i 1933 og cand. mag i dansk og tysk, har skrevet for alle sanser, genrer og aldre: børnebøger, ungdomsbøger, radiospil, romaner, noveller, skuespil. Forunderligt, magisk og muntert har hun bevæget sig fra universets yderste kroge til sindets inderste urfjeld. Med åbne øjne, spidset pen og tryllestav har hun rejst fra nordpol til sydpol (næsten). Skarp har hun hudflettet den vestlige civilisation og de fastfrosne kønsroller. Men det er klitterne ved Skagen, hvor "grårisene bølger, og solen flimrer i den forpiskede marehalm", der er hendes egentlige element.
Hvordan placere hende? Svaret er, at Hanne Marie Svendsen hører hjemme i en kategori for sig selv. Et sted mellem det kølige intellekt, heksedrikken og den drilsk sanselige erotik. Inspireret af den magiske realisme i en opdateret blanding af slægtshistorie, rejseromaner og fantasy.
Men lige i hjertekulen, i det store følelsesregister, er der derimod forbavsende stille. Selv skrev jeg (hvis jeg ubeskedent må citere) i forbindelse med udgivelsen af Unn fra Stjernestene:
"Kun én ting undrer, når bogen er lagt bort. Og det er, hvordan vi kan følge et kvindeliv med så meget dramatik, skæbne og kærlighed uden en eneste gang at få bare den mindste tåre i den krog, der sidder i øjet. Det er, som om den sidste dybtseende, indfølende, hjerteknusende dimension mangler. Det gør Unns skæbne fascinerende, men ikke egentligt bevægende. Hendes religiøse dilemma troværdigt, men ikke anfægtende. Hendes erotiske livsvalg frigørende, men ikke forførende."
Det er romanens opgave at afdække og samle verdens frygtelige flertydighed, fortæller hun selv. Og til den opgave er det magiske et værktøj, en fabulerende mulighed mere end en transcenderende bevidsthedsform. Svaret ligger først og fremmest i historien, i de glidende overgange mellem hverdag og magi, i den midlertidige uendelighed, der reflekteres i fortællingens runde guldkugle.
Nu har litteraturforskeren Marina Allemano skrevet den første større, samlede analyse af Hanne Marie Svendsens forfatterskab. En sober, velargumenteret og lettilgængelig gennemgang af værkerne i kronologisk rækkefølge og med fotos fra forfatterens liv. Drømmende realisme kalder Allemano Svendsens stil og trækker herefter de centrale temaer som spejlet, driften, rejsen, kønnet, dobbeltheden og "mellemtilstanden" frem med overbevisning. Og skulle man stadig være i tvivl, så kig på forsidebilledet: forfatterens janusansigt, der er halvt dækket af (havfrue)hår.
Også Allemano har fat i dette med de sært tørre øjne. Men at det erotiske element i forfatterskabet skulle være underbelyst, som hun skriver, lyder derimod som en tilsnigelse. Det er da umuligt at overse i beskrivelsen af æblet, der spændt af saft og kraft sprøjter ud i mundvigene. I fascinationen af slagterens blodige, behårede hænder eller i den herlige knirkelyd fra sengen i novellen "Fra en begrænset synsvinkel". Her får vi en i øvrigt vildt rappende tekst, Hanne Marie Svendsen anno 1982 for fuld mikrofon: "Begynd, begynd, begynd. Begynd med en sætning, der har en rytme. Nu står den der. Den smages ikke, den lugter ikke. Endnu har den ingen farve og ingen temperatur. Men den har sin rytme, sin huggerrytme, sin støderrytme. Begynd, begynd, beg-y-n-d."
Ovenstående eksempler er taget fra det udvalg af noveller, der udkommer i forlængelse af havfruebogen, og som naturligvis ikke kan hedde andet end "Gyngende grund". Udvalget er elegant bygget op som en kugle – så samlingen indledes med det livfulde "begynd" og slutter med en nyskreven titelnovelle i afstemt mol om at skulle tage afsked med vennerne, livet og den faste grund under fødderne. Som om den nogensinde har været der, hvis man hedder Hanne Marie Svendsen!
Marina Allemano: Hav-frue – Hanne Marie Svendsens forfatterskab. 344 sider. 299 kroner. Gyldendal.
Hanne Marie Svendsen: Gyngende grund. 240 sider. 249 kroner. Gyldendal.