Det er en ganske sjov bog, historikeren Dan H. Andersen har skrevet. Og den udgives med præcision, netop som filmen "Da Vinci Mysteriet" lanceres. Bogen handler om konstruktion af hemmelige selskaber og konspirationer. Ikke således forstået, at der ikke skulle have eksisteret hemmelige selskaber, men forfatteren går bevidst efter måden, hvorpå disse er vokset til rene fantasifostre i deres eftertid. Hemmelige selskaber har altid fascineret, fordi de netop var hemmelige, og derfor åbne for allehånde projektioner.
Vi kommer vidt omkring. Begyndende med thuggerne i Indien, der kvalte uskyldige vejfarende ved hjælp af gule tørklæder. Mange vil kende dem fra deres barndomsår i biografens mørke, hvor vi deltog i de sort-hvide strimlers afsløring af umenneskelige ritualer, ofringer til guden Kali. Thuggerne eksisterede. Deres historie fortælles. Også den om, hvorledes militære og juridiske kampagner i 1800-tallet udslettede dem. Konklusionen af de mange forhør er dog, at thuggerne ikke var forbundet i et hemmeligt, pan-indisk selskab. Også assasinerne, der var frygtede mordere – ikke snigmordere, men mordere på åben gade – i Mellemøsten på korstogstiden, eksisterede, men ikke som hemmeligt selskab. Snarere som et politisk våben, der anvendtes af magthaverne. Tempelridderne beskrives i deres transformation fra egentlig ridderorden, elitestyrke, til frimurere og endelig et esoterisk altmuligselskab. Det er især deres store skatte og deres hemmelige viden, der har fascineret. Gralsmystikken flettes ind i et selskab af ammestuehistorier om et selskab, der som intern rite havde kys i begge ender.
Den største del af bogen vies til Dan Browns forfatterskab. Dan Brown har skrevet en bog, en roman, et stykke fiktion. Som Defoes "Robinson Crusoe" eller Cervantes "Don Quijote". Men alverdens læsere synes ikke at være i stand til at skille fiktion fra virkelighed. Den litterære fiktion anerkendes af forfatteren, men det grundlag af såkaldte fakta, den bygger på, trævles nådesløst op. Det er kostelig læsning.
Mindre behageligt er den påvisning af højreekstremistiske, racistiske og antisemitiske elementer, der fletter sig ind i dette intellektuelle spil. Der er et komplot af mørkets magter, som vil fordunkle den sande søgers lys. Hvilket udfoldes i det følgende kapitel om de åndelige forgængere for dette sludder, nemlig det tyske Thuleselskab, raceteorier, astrologi, som florerede som baggrund for den nazistiske ideologi.
Det er alt sammen godt nok. Det har jo ikke skortet på studier i religiøs konstruktion i de sidste årtier. Bogens lille genistreg er dens sidste kapitel om Palle Lauring. Jeg kom selv til at læse hans bog "Danmarks Håb og Horn" for nogle år siden. Da forstod jeg, hvorfor Lauring var en død mand i danske historikerkredse. Hans teori går ud på, at danske konger hvert syvende og niende år skulle forny deres lykke. De skulle ofre sig for landet. Men kongerne fandt på at lade stedfortrædere ofre. Med det greb og en masse forkerte regnestykker fik Lauring danmarkshistorien til at gå op. Det er selvfølgelig det rene vås, men Dan H. Andersen er generøs.
Martin A. Hansen var tilsyneladende en tid fascineret af den slags spekulationer, men forlod dem efter få simple, efterprøvende forsøg. Hansen var som Lauring en gudbenådet fortæller.
Dan H. Andersens bog ligger paradoksalt nok, fascinerende som den er, inden for selvsamme genre, som han vil kritisere. Den er en afsløring af folk, der har skabt hemmeligheder, skabt esoteriske forestillinger. Den afdækker en sandhed. Lag for lag. Og vi er med, som dem, der i processen bliver oplyste, sandt seende. Er det ikke sjovt?
Bogen er fint produceret med et glimrende billedmateriale. Den er derimod lige et nummer for fancy i sin opsætning. Billedteksterne flyder ind i brødteksten, så man nogle gange ikke rigtig ved, hvor eller hvad man læser. Måske en kode? Man ved snart ikke.
Dan H. Andersen: Skjulte magter? Hemmelige selskaber i 1000 år. 178 sider. 199 kroner. Aschehoug.