Indtil i år har japanerne haft æren af at have verdens ældste keramik på mellem 16.000 og 17.000 år. Men i år måtte Japan give trofæet videre til Kina. I en hule i Hunan-provinsen i det sydøstlige Kina viste der sig nemlig at være et potteskår, der er 18.300 år gammelt. Og dermed verdens ældste.
I det bjergrige område Hunan-provinsen findes der talrige huler, der for omkring 20.000 år siden var hjemsted for grupper af jægere og samlere. I Yuchanyan-hulen fandt et hold af internationale forskere, blandt andet fra Boston University i USA, massevis af potteskår, der alle viste sig at være mellem 15.430 år og 18.300 år gamle.
Men den opdagelse overrasker ikke Søren H. Andersen, der er seniorforsker ved Moesgård Museum ved Århus.
– Jeg har ikke hørt om udgravningen før, og det vil heller ikke forbavse mig, hvis det var rigtigt, men jeg synes ikke, det betyder noget for keramikkens historie. Det svarer lidt til, at en astronom fortæller mig, at dén der stjerne er 10.000 år gammel, men dén der stjerne er 12.000 år gammel. Det hidser mig ikke op, siger han.
For at datere keramikken benyttede forskerne sig af en arbejdsmetode, der går ud på at inddele hulen i små enheder på en kvart kvadratmeter og derefter udgrave én enhed ad gangen. På den måde kunne arkæologerne fastlå præcist, hvor de enkelte potteskår lå, og hvilke stykker trækul og knogler der lå lige over og under skåret. Derefter kunne de udvælge de stykker, der var bedst egenet til datering, og via en kulstofmetode fandt forskerne det gamle potteskår.
Men den metode vil Søren H. Andersen gerne se offentliggjort fra forskernes side, inden han tager seriøst stilling til, hvilken betydning opdagelsen muligvis kan have, men fortæller samtidig, at fundet kan skabe en mulig diskussion mellem Kina og Japan.
– Hvis det viser sig, at det er Fastlandsasien, der nu har den ældste keramik, så bliver japanerne nok ikke glade. De bliver jo altid utilfredse, når Kina har noget, der er større eller bedre end det, de har, siger han.
Forskerne bag opdagelsen mener også, at det gamle potteskår har afsløret, at mennesker i Kina lavede krukker af brændt ler i mange tusind år, inden de blev agerbrugere i området. Men det mener Søren H. Andersen ikke har den store betydning.
– I forhold til agerdyrkernes historie mener jeg ikke, at tidsfaktoren på potteskåret har den store betydning. Der er masser af steder i verden, hvor der findes primitiv keramik fra samlere og jægere, siger han.