Verdslige jøder får folk i biografen

Copenhagen Jewish Film Festival sætter de kommende dage fokus på jødiske begavelser, der har formet den vestlige tænkning, men også på minoriteters plads i samfundet i dag

Anne Boukris leder den jødiske filmfestival i København. – Privatfoto.
Anne Boukris leder den jødiske filmfestival i København. – Privatfoto.

Faste militærvagter foran Københavns Synagoge har siden terrorangrebet for fem år siden været en daglig påmindelse om, at danske jøder som en udsat minoritet må leve under særlig beskyttelse i disse tider. Og den igangværende jødiske filmfestival, Copenhagen Jewish Film Festival, sætter frem til den 1. marts blandt andet netop fokus på, hvordan det er at leve som minoritet i et samfund.

”Jeg har et ønske om, at festivalen bliver en platform for en samtale – også mere generelt – om, hvordan det er at være en minoritet i Danmark, og hvordan man bliver en ressourcestærk minoritet i dag,” siger festivalchefen Anne Boukris, der undrer sig over, at ingen har spurgt, hvor længe vagter skal stå foran synagogen.

”Det er, som om både majoriteten og den jødiske minoritet bare har accepteret, at jøder må leve under de sikkerhedsforanstaltninger herhjemme,” siger hun.

På den anden side er den jødiske kultur syet så dybt ind i hele den vestlige kunst og tænkning, at mange ikke engang opdager de mest oplagte jødiske spor i alt fra Freuds psykologifilosofi til Leonard Cohens sangtekster.

Det har man ifølge Anne Boukris for eksempel opdaget på udstillingsstedet Gl Strand i København, hvor det kommer bag på mange af gæsterne til den igangværende Leonard Cohen-udstilling, at Cohen ikke alene var jøde, men minsandten også brugte Bibelen og jødedommen aktivt i sine sange. På filmfestivalen kan man gense Cohen-dokumentaren ”Bird On A Wire”, mens rabbineren Rebecca Lillian kommer på besøg for at fortælle om Cohens jødiske inspiration. Og med en stribe film, samtaler og debatarrangementer sætter filmfestivalen, som i år også samarbejder med netop Gl Stand, blandt andet også fokus på en række af de store jødiske begavelser som psykoanalysens fader Sigmund Freud, publicisten Joseph Pulitzer og filosoffen Walter Benjamin, som har sat synlige aftryk på langt mere end den jødiske kulturhistorie. Andre film nørder mere i jødisk identitet i både historisk og internationalt perspektiv. Blandt andet i dokumentarfilmen ”There Are No Lions In Tel Aviv” om Bent Melchiors bedstefar, Max Schornstein, der blev fyret som ellers fremsynet overrabbiner i Danmark, men startede den første zoologiske have i Tel Aviv, mens en amerikansk podcast tager publikum med ind i den nyeste religiøse udvikling i det jødiske miljø i USA.

”Især på Vestkysten sidder der nogle meget progressive rabbinere, som er med til at udvikle hele judaismen. Men vi kan se på billetbestillingen, at det først og fremmest er de sekulære jøder, der trækker folk til. Walter Benjamin-dokumentaren er allerede næsten udsolgt, og dokumentaren ’Freud – A Jew Without God.’ var den første, der blev udsolgt, så vi har måttet lave en ekstra visning. Interessen for psykoanalyse er sikkert stor, men samtidig var han en tænker, der nonstop hentede sine referencer fra jødedommen, så selvom vi er gudeløse jøder, har de jødiske grundtekster fortsat en meget central funktion for den jødiske minoritet og den dannelse, der udspringer fra jødedommen,” forklarer hun.