Vesterhavet vandt, men minderne om Mårup Kirke er reddet

Nu er det slut. I dag fjerner arkæologer fra Nationalmuseet de allersidste rester af murværket fra Mårup Kirke. Til gengæld er kirken - nu hvor den er væk - den middelalderkirke i Danmark, historikerne ved mest om

I 1993 begyndte Hans Hunderup at fotografere Mårup Kirke fra luften (Billedet tv.). Hans Hunderups sidste luftfoto af Mårup Kirke (th.) er dateret den 3. august 2015.
I 1993 begyndte Hans Hunderup at fotografere Mårup Kirke fra luften (Billedet tv.). Hans Hunderups sidste luftfoto af Mårup Kirke (th.) er dateret den 3. august 2015.

Da den blev bygget i middelalderen, formentlig i årene 1200 til 1204, lå Mårup Kirke omkring to kilometer fra Vesterhavskysten. Siden har havet med sin vældige styrke langsomt, men sikkert gnavet sig ind på den lille, hvidkalkede teglstenskirke, der i mange år har været Danmarks mest omtalte kirkebygning.

71-årige Hans Hunderup, der driver firmaet Hunderup Luftfoto i Hjørring, har siden 1993 jævnligt fløjet hen over den nedstyrtende skrænt og dermed fra luften dokumenteret, hvordan havet har ædt sig ind på kirken.

Meter efter meter af skrænten er blevet undermineret af bølgernes kraft, og det ellers så modstandsdygtige blåler, der kendetegner Lønstrup Klint i Vendsyssel, hvor kirken lå, har i klumper givet op og er styrtet ned i havet.

Gravpladser fra den vestlige del af kirkegården er ligeledes forsvundet i bølgerne - og det samme ville være sket med selve kirken inden for de nærmeste år, hvis ikke det havde været for beslutningen om at nedtage Mårup Kirkes byggesten en for en.

Nedtagningen af kirken får sin endelige afslutning i dag. Ledet af middelalderarkæolog Thomas Bertelsen fra Nationalmuseet har et murersjak fra Lønstrup Murerforretning i fire etaper fra 2008 til i dag fjernet kirken bid for bid.

De fleste sten er blevet knust og spredt ud på stierne i området, mens de mest interessante byggematerialer nu befinder sig på Nationalmuseet, hvor de indgår i forskningen om, hvordan Danmarks 1725 middelalderkirker er opstået. Så selvom den nu er væk, bliver Mårup Kirke den danske middelalderkirke, som historikerne kommer til at vide mest om.

Nationalmuseets folk har allerede stor viden om Mårup Kirke, og den vil blive yderligere udbygget i de kommende år. Thomas Bertelsen påtænker at samle alt materialet i en eller flere bøger, så historien og eftermælet om Mårup Kirke vil formentlig få et meget langt liv. Måske lige så langt, som kirken selv har haft.

Der er stærke følelser knyttet til Mårup Kirke, og adskillige lokale borgere har brændende ønsket sig at bevare kirken med den bemærkelsesværdige placering. I 1993 blev Støtteforeningen Maarups Venner stiftet, og foreningen har i årevis kæmpet for en kystsikring, der kunne sikre kirkens overlevelse.

De kæmpede dog forgæves, og i 2007, da skrænten mod havet blot var ni meter fra kirkebygningens vestligste del, besluttede Naturstyrelsen at nedtage kirken gradvist i takt med, at havet tog mere og mere af skrænten.

Nedtagningen begyndte den 25. august 2008. Ved den lejlighed blev blandt andet kirkens blytag afmonteret, og ved slutningen af det år var kirkens mure taget ned til to meters højde.

Yderligere to etapers nedtagning er blevet gennemført, før Thomas Bertelsen og holdet af murere mandag i sidste uge gik i gang med at fjerne de uigenkaldeligt sidste rester af Mårup Kirke. Det, der var tilbage, var blandt andet koret og en del af kirkeskibet. I dag er det arbejde så også slut.

I de kommende to uger følger en række arkæologiske udgravninger under jorden, der hvor kirken stod. Det er kirkearkæolog Henriette Rensbro fra Nationalmuseet, der kommer til at stå i spidsen for udgravningen af kirkens fundament.

”Det er en meget usædvanlig opgave at totaludgrave en kirkes indre. Forhåbentlig kan vores undersøgelser af fundamentet supplere de bygningsarkæologiske undersøgelser, så vi kan finde og fastslå nogle sammenhænge,” siger hun.

Henriette Rensbro håber især, at de arkæologiske undersøgelser vil vise, hvor på kirkegården den tidligere trækirke lå placeret, og måske også kirkegårdens oprindelige afgrænsning. Derfor undersøger de blandt andet kirkegården ved hjælp af en række søgegrøfter i kirkegårdsstierne.

Den østlige del af kirkegården vil, i nogle år endnu, være scene for dramaet om Mårup Kirke. Her skal naturen gå sin gang, og det er dermed sikkert, at Vesterhavet også på et tidspunkt vil få bugt med de resterende gravsteder og dermed det sidste vidnesbyrd om, at der på dette sted engang lå en kirke.