Ingen juleferie uden mindst én god film derhjemme i sofaen. Gerne én, der på samme tid er sjov, spændende og så rørende, at den får os til at gribe diskret ud efter juleservietten. Sådan synes vist de fleste af os. TV-stationerne gør, hvad de kan for at opfylde forventningerne, men vil man være på den sikre side, kan det være nødvendigt selv at tage affære og købe, leje eller låne sine julefilm.
Udvalget er enormt, bare check nettet, dvd-butikken eller biblioteket under "julefilm". Ifølge lektor i filmvidenskab ved Københavns Universitet, mag.art. ph.d. Peter Schepelern er moderhisto-rien for de fleste julefilm Charles Dickens roman "A Christmas Carol" eller "Et Juleeventyr" fra 1843 om den nærige og sure Ebenezer Scrooge, der på en enkelt nat forvandles fra julehader til juleelsker, takket være besøg af et genfærd og ånder, som minder ham om, hvad livet og julens budskab egentlig går ud på.
– "Et Juleeventyr" er en fremragende og markant historie om julens kærlighedsbudskab og så kort, at man ikke behøver forkorte den. Endvidere har den indbygget salgsaktualitet hvert eneste år. Men først og fremmest er Scrooges "visioner" jo rene filmsyner. Ligesom dem i H.C.Andersens "Den lille Pige med Svovlstikkerne". Man kan måske sige, at genfærdet Marley inviterer Scrooge i biografen. Og da sidste ånd forsvinder, beskriver Dickens det næsten på en måde, der foregriber moderne filmiske special effects á la Harry Potter.
Allerede Frank Capras berømte julefilm fra 1946 "It's a Wonderful Life" eller "Det er herligt at leve", hvor englen viser den deprimerede James Stewart, hvad der vil blive konsekvensen af hans selvmord, kan betragtes som en slags fri fantasi over "Et Juleeventyr". Siden er temaet julens-kærlige-ånd-udvirker-mirakler-på-forhærdede-menneskesjæle varieret i én uendelighed i den vestlige kulturs sentimentale julefilm og ofte med elementer af middelalderlig moralitet og belæring, ligesom i "Et Juleeventyr", siger Peter Schepelern.
Han minder om, at Dickens-figuren Mr. Scrooge også direkte har inspireret Disney til Anders And-bladenes gerrige Onkel Joakim, der oprindeligt hed "Uncle Scrooge".
Schepelern tilføjer, at "Et Juleeventyr" er blandt de mest filmatiserede værker i verdenslitteraturen overhovedet. Siden 1901 er historien genfortalt i 63 forskellige filmudgaver. Dickens har altid været populær i Lumiére-brødrenes branche, og der er registreret filmatiseringer af den engelske digters fortællinger helt tilbage til 1897. Alene i stumfilmens tid kom der 135 film med udgangspunkt i Dickens. Men den mest populære af hans romaner på lærredet har ubetinget været "Et Juleeventyr". Første Dickens-tonefilm var formentlig netop "Scrooge" fra 1928.
– Amerikanernes måde at fejre jul er ikke magen til vores. De har mere gang i Jingle Bells, Santa Claus, rensdyrene, kalkunstegen, morgenjulegaverne m.m. end vi. Alligevel elsker vi amerikanske julefilm. Sandsynligvis fordi de, ligesom vi, hylder den varme vision – eller illusion, om man vil – om, at konflikterne bliver løst og alt ender godt i julen, lige fra snevejret, til stemningen på jobbet, mellem kvinde og mand, forældre og børn, myndigheder og private, osv. osv. Filmene styrker vores opfattelse af, at det i hvert fald én dag om året er forkert at lade noget menneske være ensomt, ulykkeligt, bange, fattigt, sultent eller uden håb. Foran julefilmen glemmer mange af os for en stund, at vi er afkristnede og accepterer gladeligt amerikanernes ofte mere direkte hentydninger til julens kristne budskab. Samtidig er vi udmærket klar over, at det ikke er vores jul, filmen handler om. De danske juletraditioner er så stærke, at vi godt tør sætte os til rette foran en engelsk eller amerikansk jul med glögg og klejner fra Brugsen. Vores egne julefilm bygger for en stor del på variationer over professor, dr.theol. C.H. Scharlings roman fra 1862 "Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard" og Johan Krohns digt, "Peters Jul", fra 1866. I det hele taget er det, som om billedet af den typisk danske jul færdigformes i løbet af 1800-tallet. Ingredienserne er foruden de to værker og tyske grantraditioner, blandt andet julesalmer- og sange fra guldaldertiden: Grundtvigs "Det kimer nu til julefest" , "Velkommen igen Guds engle små", "Ingemanns "Dejlig er jorden", H.C. Andersens "Barn Jesus i en krybbe lå", Peter Fabers "Højt fra træets grønne top" m.fl. Med de seneste års modigere omgang med livets store spørgsmål i danske film kan vi sikkert godt regne med, at der vil dukke flere, lidt "dybere" danske julefilm op efterhånden. Sandsynligvis i princippet stadig skåret over samme læst som "Nøddebo Præstegaard" og "Peters Jul". En julefilm skal jo helst fungere som en festival for det gode, gammeldags liv. Det liv, vi har fjernet os fra og som vi inderligt ville ønske, vi kunne fastholde en smule af i dagens skilsmisse- og stresstider, siger Peter Schepelern. Hvad hans egen juleyndlingsfilm er for én?
– Jeg vil snarere sige yndlingsjulefilmscene. Det er slutningen på Jacques Demys klassikermusical "Pigen med paraplyerne" fra 1964, hvor det er juleaften, det sner, vi er ved en benzinstation, og Catherine Deneuve møder den mand, hun engang forelskede sig i og fik barn med, men som hun ikke mere kan være sammen med. Deres gensyn er så bittersødt, at jeg tror, jeg aldrig bliver træt af det, bemærker den 60-årige filmlektor, der blandt andet har forsket i Lars von Triers filmproduktion.
Læs på lørdag om julens popmusik
julens film
Blandt de udenlandske julefilm og -klassikere finder man "Mød mig i St. Louis" (1944), "Det er herligt at leve" (1947), "Miraklet på Manhattan" (1947), "White Christmas" (1954), "Et Juleeventyr" (1970), "Falling in Love" (1984), "Fanny og Alexander" (1983), "Alene Hjemme 1 og 2" (1990 og 1992), "Home for Christmas" (1992), "Mission: Julegave" (1996) og "Love Actually" (2003).
Dertil kommer danske julefilm som "Nøddebo Præstegaard" (1938), "Fra den gamle købmandsgård" (1951), "Far til fire i byen " (1956) og "Jul i Skovridergården" (1957).