En næsten helt almindelig lørdag eftermiddag bevægede lektor i historie Jes Fabricius Møller sig nogle få kilometer på cykel mellem to lokaliteter på Amager ved København. Først var han på sin arbejdsplads, Københavns Universitets humanistiske fakultet ved Islands Brygge, hvor man endnu er i en form for chok over den seneste runde nedskæringer. Så kørte han et lille smut sydpå til Bella Centeret, hvor der var bogmesse, og hvor et stort og interesseret publikum lyttede til filosoffer, historikere, litterater og andre humanistiske akademikere.
”Der var en god stemning og tydeligvis en stor efterspørgsel efter det, humanister kan. Jeg mødte endda en politiker, der talte varmt for nødvendigheden af historisk forskning,” skrev han ved hjemkomsten. Og tilføjede, at hvis man ikke lige kendte til virkeligheden på det stærkt spareknivsramte universitetet, men kun deltog i festen ved bogmessen, ville man tro, at denne gren af universiteterne var en branche med medvind på alle cykelstier.
Men desværre for humanisterne er der kun Bogforum én weekend om året, mens dagligdagen på fakultetet ifølge flere iagttagere må tilbringes i en stemning af nedgang, nedprioritering og nedvurdering fra både bevilgende politikeres side og i den brede offentlighed.
”Det er tydeligt for mig, at jeg tilhører en del af universitetsverdenen, som ikke har mange venner. Siden 2015 er der skåret 30 procent af vores optag for at dimensionere de humanistiske uddannelser til efterspørgslen. Nu gennemføres der så en ny nedskæring. Hvis vi på et tidspunkt uddannede for mange, så er det mit indtryk, at vi nu overkompenserer,” siger Jes Fabricius Møller og tilføjer:
”Det er min fornemmelse, at alle de aktiviteter, som har med kultur, lærdom, intellektuelle aktiviteter og store kulturbærende institutioner som museerne og Rigsarkivet at gøre, tillægges mindre betydning. Det virker, som om folkevalgte og borgere tænker, at vi kan undværes.”
I hvert fald ser det ud til, at beslutningstagere og vælgere godt synes, humanisterne kan spares væk, når de er en post på et budget, selvom de vil blive savnet på bogmesser, i foredragssale og på andre udebaner.
”Jeg føler, at vi humanister efter hver sparerunde står ydmyget tilbage, og at vi også internt i universiteternes hierarki er rykket ned som det lavest prioriterede fakultet. Og samtidig er der en manglende forståelse for, at de kulturprodukter, som vi skaber og publikum nyder, ikke kommer ud af den blå himmel. Det er en nødvendig forudsætning, at man understøtter de uddannelser, som ligger til grund for vores viden,” siger Jes Fabricius Møller.
Værdigrundlaget forfalder
David Budtz Petersen er professor ved Aalborg Universitet, ph.d. i filosofi og leder lige nu et projekt, som kortlægger værdien af den humanistiske forskning. Han gør i den sammenhæng opmærksom på, at fortællingen om de urentable humanister ikke altid holder vand. Faktisk er humanister med til at skabe en masse værdi og nye arbejdspladser til samfundet.
”Som mangeårig observatør af området oplever jeg, at der er et enormt og voksende pres på både humaniora og på samfundets kulturbærende institutioner. Det er, som om der er en faldende opbakning til de aktiviteter, vi ikke traditionelt forbinder med produktivitet. Men det er i givet fald en meget snæver forståelse af værdi, man arbejder med,” siger David Budtz Petersen.
Han uddyber, at det er en stor fejl at se humaniora som ikke meget andet end en skole for kommende gymnasielærere og et elfenbenstårn for akademikere, der tænker abstrakt.
”Hvis Jes Fabricius Møller havde udvidet sin cykeltur på Amager en smule, kunne han være kørt forbi DR Byen. Her arbejder en masse mennesker, heraf mange humanister, med at skabe tv-serier, der berømmes og eksporteres ud i hele verden. Han kunne også være kørt til Noma på Refshaleøen, der står som det ypperste i verden inden for gastronomi, eller IT-Universitetet i Ørestad, der er tegnet af den verdensberømte arkitekt Henning Larsen. Al den fortællekunst, arkitektur og gastronomi er dybt influeret af humaniora og har været med til at sætte Danmark på verdenskortet. Derfor er det et stærkt paradoks, at humaniora samtidig mister opbakning,” siger han.
David Budtz Petersens analyse er, at danske politikere sådan set gerne vil have de indsigter og værdier, som den humanistiske verden giver til samfundet, men forventer at de kan fås og opretholdes uden de store investeringer. Men derved forregner de sig, mener han:
”Jeg oplever, at der i det moderne politiske system er en blindhed på tværs af partiskel over for det forfald, som kan sætte ind, hvis vi ikke vedligeholder de instanser, som arbejder med at gøre os i stand til i en stadig mere kompleks verden at forstå vores livssituation, vores historie og vores politiske og religiøse ståsted.”
Filosoffer i Netto-kassen
Direktør i uddannelses-tænketanken DEA Stina Vrang Elias er en af de debattører, som tidligere har peget på, at samfundet er på vej til at uddanne for mange akademikere og for få håndværkere. Hun vurderer også, at der var en periode midt i 2000’erne, hvor der blev skruet lige rigeligt op for universiteterne og humanisterne, men ikke længe efter svingede pendulet den stik modsatte vej.
”Tilbage i 2006 blev der lavet en globaliseringsaftale, som tilførte universiteterne 42 milliarder kroner. Det strømmede ind med studerende på universiteterne, også humaniora, og en del af dem havnede i en situation, hvor det var svært at få job. Men siden har vi haft en fremdriftsreform, en dimensioneringsreform og årlige toprocentsbesparelser. Det har været nogle hårde og meget bratte skift,” siger Stina Vrang Elias, som mener, at såvel samfundets anerkendelse af humaniora som unges tillid til, at de kan få job ved at læse humanistiske fag, er svækket. Og det var ikke meningen:
”Det er begrædeligt, for vi har brug for humanister og deres viden om, hvordan vi mennesker tænker og opfører os. Men samtidig vil jeg sige, at det er vigtigere, at vi uddanner dygtige humanister, end at vi uddanner mange.”
Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, siger i forlængelse heraf, at der efter hans vurdering er blevet uddannet for mange inden for de humanistiske fag, og at dette fortsat er tilfældet.
”Vi kan se, at humanister ligger klart i top i ledighedsstatistikken blandt universitetsuddannede, og tilmed er der mange, som ser ud til at have fået et job, som ikke har meget med deres uddannelse at gøre, for eksempel i kassen i Netto. Efter min opfattelse bliver vi ubetinget et fattigere samfund, hvis der ikke er nogen humanister, men spørgsmålet er, hvor mange vi skal uddanne, og hvor mange akademiske arbejdspladser der skal være. For eksempel er der institutter for filosofi fem steder i Danmark, og kandidaterne derfra har høje ledighedstal. Var det ikke bedre med kun to institutter med gode, stærke miljøer, som kan sende filosoffer ud, der er uddannet på et højt niveau?”, spørger Mads Eriksen.
Undsætning til humanister
Men man skal passe på med at se det enkelte universitetsfag isoleret fra de andre, påpeger Hanne Leth Andersen, rektor ved Roskilde Universitet og formand for Danske Universiteters uddannelsespolitiske udvalg. For det er samspillet, som er med til at skabe universitetet, og humaniora spiller en stor rolle i tværfaglig forskning,
”Det er svært at sige udefra, hvordan man skal organisere fagene. Og der er masser af eksempler på, at akademikere fra humaniora anvender deres stærke humanistiske viden og metoder til at forholde til sig til de store udfordringer omkring for eksempel klima eller digitalisering,” siger Hanne Leth Andersen.
Hun er enig med Jes Fabricius Møller og David Budtz Petersen i vurderingen af, at den politiske verden i disse år nedprioriterer de discipliner, humanister er stærke til, til fordel for blandt andet naturvidenskab og teknologi, Derimod er hun ikke enig i, at der skulle være et internt hierarki på universiteterne, hvor humaniora ligger i bunden.
”Jeg vil ikke abonnere på den tankegang. Jeg mener, at det, der er og bør være på universiteterne, er gensidig respekt for hinandens fagligheder,” siger hun.
Den øverste politiske ansvarlige på området, uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), mener heller ikke, at humanister har grund til at føle sig så oversete og venneløse. I en skriftlig udtalelse siger han, at den politiske diskussion handler om, hvor mange der skal uddannes inden for de forskellige fag, men at dette ikke skal ses som udtryk for, at nogle fakulteter er vigtigere end andre.
”Humaniora er blandt andet vigtigt for, at vi bedre kan forstå os selv og verden omkring os. Derfor har vi også brug for dygtige humanister, når vi skal løse nogle af vores tid største og mest komplekse udfordringer — som for eksempel klimakrisen og integrationsproblemer. Netop derfor har vi også prioriteret forskning i bæredygtig adfærd, da regeringen og alle Folketingets partier for nylig indgik aftale om fordelingen af forskningsreserven for næste år. Fordi vi har brug for humanistiske og samfundsfaglige indsigter, når vi skal blive klogere på, hvordan vi alle sammen modtager, forstår og handler på viden om klimaforandringer. Vi har også brug for sprog og kulturforståelse som bindeled mellem os og omverdenen," lyder det fra ministeren, som tilføjer:
”Vi har som samfund brug for dygtige kandidater inden for alle fagretninger, også humaniora. Tag ikke fejl af, at det også er Socialdemokratiets holdning og regeringens ønske, og her stiller jeg mig gerne ved siden af Jes Fabricius Møller og slår et slag for det.”