Der virker stille som et radiostudie i Listed på Nordøstbornholm, hvor sæsonens sidste turister endelig er taget hjem, men hvis man lytter efter, kan man høre bølgerne bokse ind mod klipperne helt oppe fra Georg Julins træhus, som den yngre hustru, Tamara, også har indrettet en klinik for kropsterapi i. Sammen har ægteparret for nogle år siden skrevet bogen ”Den fjerde alder”, der handler om, at man i dag kan få en dejlig tilværelse i de sidste årtier af ens liv – efter man har rundet 80 år.
”Nogle taler om ældrebyrden, men der er ikke mange, der tænker over, at der i Danmark faktisk kun er omkring 6500 mennesker, der bor på plejehjem, hvor to tredjedele er demente. Måske er der så 150.000 mennesker, der enten får hjemmehjælp eller bor i beskyttede boliger, men resten klarer sig selv. Og det hører man ikke noget om,” siger Georg Julin, der selv blot er 69 år og fuld af projekter, selvom han altså er født i ”1949 eller cirka deromkring”. For eksempel har han lige lavet lydserien ”Senior med mening” for Kristeligt Dagblad, men huset her er alligevel ”alderdomsfremtidssikret” og indrettet ”med automatgear”, som han siger, da han demonstrerer, hvordan havudsigten fra soveværelset hurtigt kan erstattes af en stor TV-fladskærm ved hjælp af en fjernbetjening, mens toilettet renser sig selv. Men han skal trods alt stadig selv lægge træ i den knirkende brændeovn herinde, hvor et bornholmerurs tikken også vækker mindelser om tidligere tider.
”Min mor var nordjyde, og min far var bornholmer, men jeg er født på Vestrebro og opvokset på Amager, hvor vi stadig har en lille pendlerlejlighed med larm, hver gang man åbner vinduet. Men her er så stille, at man kan få lov til at tænke selv og få inspiration udefra og oppefra,” siger Georg Julin, der gennem sin karriere ikke kun har talt med et hav af kendte og ukendte mennesker, men også med Vorherre på daglig basis.
”Jeg har aldrig været nervøs for at lave et interview, for inden jeg skal interviewe et menneske, beder jeg altid Gud om at give mig de rigtige ord, hvadenten jeg som ung radiovært skulle møde Cliff Richard eller som nu, hvor jeg lige har interviewet blandt andre Folketingets formand og en inspirerende 94-årig kvinde til Kristeligt Dagblads lydserie,” siger Georg Julin, der i løbet af sin karriere har lavet tusindvis af interview med mennesker på både samfundets top og bund. Og hvadenten han har haft halvanden million lyttere som DR-vært i monopoldagene eller har været vært på DK4 eller TV2/Bornholm har han været kendt for sit nærvær.
”Ofte har jeg faktisk syntes, at det var mest interessant at interviewe mennesker, som ikke blev betragtes som noget særligt. For alle mennesker har værdifulde livserfaringer, og min erfaring er, at det sjældent har været de rige og berømte mennesker, der har været mest lykkelige. Snarere tværtimod. For penge og succes fører ofte til grådighed, som vi har set med svindelsagerne for tiden. Men griskheden kan ramme os alle. Penge er roden til alt ondt, men det taler vi ikke om i vores samfundet, hvor vi bare skal være hyggelige. Men ondskab findes, og Satan findes. Og jeg har selv oplevet, hvordan jeg er blevet fristet af Satan hver gang, at det har gået mig lidt for godt. Og nu siger jeg ’Vig bag mig, Satan’ hver eneste dag,” siger han, idet bornholmerurets klokker går i gang som et kirketårn i stuen.
Den kirkelige baggrund fik Georg Julin primært gennem sin mor, der var baptist, mens faderen havde meldt sig ud af kirken, men forblev kristen.
”Det er ikke mere end et par år siden, jeg fandt min fars gamle bibel, der var fuld af understregninger. Som ung tog han rundt her på øen og sang med de forskellige prædikanter. Han havde en fantastisk stemme. Men så opdagede min far, at baptistpræsten slog sin kone, og det fik min far til at forlade kirken,” siger Georg Julin, der selv holder lægmandsprædikener i forskellige kirker ved siden af sine kommunikationsopgaver, ligesom han allerede i 1960’erne blev en af landets gospelpionerer. Og han har sin del af æren for, at gospelmusik har fundet vej til både folkekirker og frikirker herhjemme.
”Jeg tilhører ikke en bestemt kirke selv. Allerede som barn kom vi også i forskellige kirker, og det var en del af min opdragelse, at det var ikke den enkelte kirke, der var vigtigst, men ens eget forhold til Gud. Og jeg har en dyb tro på, at Gud er med i alting. Vi er kun et knips i universet, men Gud glemmer os ikke, som jeg siger, når jeg prædiker en gang i mellem. Men når jeg arbejder med innovation for små og mellemstore virksomheder rundt omkring i landet, prædiker jeg jo ikke. Alle ved, at jeg er en kristen, men det er bare min baggrund,” siger han og tilføjer: ”For mig handler det om ikke at stå i vejen for et budskab. Sådan har jeg det også som interviewer. For det er ikke mig, det handler om, og min vigtigste opgave er at lytte.”