Prøv avisen

Vi foretrækker stadig den gode, gamle trykte bog

Efter mere end 500 år på bagen er bogen stadig attraktiv og opsøges af danskere på et stigende antal bogmesser og -festivaler rundt om i landet. Her er litteraturelskere på besøg på BogForum i København, hvor der altid er stakkevis af bøger. Foto: Scanpix

På FN’s Verdens Bogdag i dag konkluderer bogeksperter, at den fysiske bog er kommet for at blive. Bogen har overvundet stort set alle konkurrenter, selv den største og stadig aktuelle trussel: den digitale tidsalder

”I den virkelige verden i dag, det vil sige en verden med videotransmissioner, mobiltelefoner, faxmaskiner og computernetværk, vil du ofte høre, at det trykte medie er en dødsdømt og forældet teknologi, blot en seværdighed fra gamle dage bestemt til en evighed på de støvede ubemandede museer, vi nu kalder biblioteker. Udbredelsen af bøger må anses for at være et tegn på en febrilsk afmagt, et sidste forgæves gisp fra et tidligere vitalt format, før det endelig forsvinder for evigt, død som Gud.”

Sådan lød dødsdommen over den fysiske bog i artiklen ”Bøgernes endeligt” i The New York Times i 1992 skrevet af den amerikanske forfatter Robert Coover. Men bogen lever i bedste velgående og har det faktisk bedre end nogensinde til trods for, at den digitale tidsalder har indtaget verden i en ufattelig grad siden 1992.

Det er konstateringen i dag, den 23. april, som FN har erklæret som Verdens Bogdag.

Den trykte bog har i sine lidt over 550 år lange levetid bredt sig til hele verden, overlevet alle bange anelser, trodset boghadende regimer, udholdt radioen, tv’et, og ikke mindst internettet. I dag bliver der endda trykt flere bøger end nogensinde før. Der bliver læst mere end nogensinde tidligere. Der er bøger på biblioteket, i boghandlen, i supermarkedet, i lufthavnen og på caféer.

Bogen er alle tiders største kultursucces, lyder det fra bogforskere fra ind- og udland.

”Der er en stor kærlighed til den fysiske bog. Litteraturen har haft mange medier, men den fysiske bog har vist sig holdbar gennem alle tider og gjort sig vigtig i forskellige tidsaldre,” siger litteraturprofessor Anne-Marie Mai fra Syddansk Universitet.

Hendes kollega lektor Tore Rye Andersen fra Aarhus Universitet er enig. Et synligt bevis er, at det sejlivede medium ikke har forandret sig synderligt siden opfindelsen af bogtrykkekunsten i 1440. Og der er ingen tegn på, at den ikke vil gøre det om 50 eller 100 år, siger han.

Den britiske litterat Dennis Duncan fra Center for studiet i bøger ved Oxford University kalder bogen for ”en utrolig maskine”.

”Der er noget med bogen som artefakt. Man kan bladre i den, sætte den i sin bogreol eller pakke den ind og give den væk som gave. Bogen er både tekstobjekt og indretningsgenstand. Vi gør ting med bøger, som vi slet ikke er klar over, vi gør. Læsning er faktisk kun halvdelen af glæden,” siger Dennis Duncan til Kristeligt Dagblad.

Den britiske forsker kommer dermed ind på en vigtig del af forklaringen på bogens holdbarhed og succes.

I en digital tid, hvor musik, litteratur, arbejde, korrespondancer og socialt liv i høj grad foregår på nettet, sker der samtidig en modtendens, ikke mindst blandt unge, hvor det analoge igen er populært.

Lp’en har eksempelvis fået en renæssance, og det samme har kassettebåndet. Ifølge Tore Rye Andersen er der over flere fronter tale om en modreaktion på det kropsløse, papirløse og abstrakte digitale samfund.

”Mange vender tilbage til de håndgribelige og taktile aspekter af attraktionen. Men modsat mange andre medier som for eksempel vinylpladen har bogen en lang ubrudt historie, og ser man nøgternt på dette overlegne medium, har det mange fordele, som man ikke behøver at være medienostalgiker for at kunne få øje på,” siger han og nævner e-bogslæseren, der jo er smart, fordi den kan indeholder mange hundrede e-bøger. Men det kræver, at den kan genoplades, og at man har mobildækning.

”De digitale fordele standser, hvor de trykte fortsætter. Bogen virker bare. Man kan tage en 500 år gammel bog frem og læse den, hvis man kender gotiske bogstaver. Men om 500 år er det langtfra givet, at man overhovedet vil kunne tilgå en cd eller en computer fra i dag. Bogen er designet til en bestemt funktion, og det løser den upåklageligt,” siger han.

Forskning viser desuden, at vi bedre husker indholdet i en trykt bog, påpeger Nils Bjervig, redaktør og tidligere mangeårig chefredaktør på den danske bogbranches tidsskrift Bogmarkedet:

”Det at kunne opleve noget i absolut ro, hvor man ikke konstant bliver afbrudt af email, opkald, alarmer, ’pop ups’ af alle arter, er en vigtig del af bogens overlevelse. Fordybelse og koncentration er i høj kurs, fordi man bliver forvirret af det andet. Vi lever i en tid med stor utålmodighed, vi er konstant forstyrret, og her tilbyder bogen den ro og fordybelse, som er afgørende for, at vi bedre husker det, vi læser,” siger han.

En anden forklaring på bogens succes er dens tilpasningsevne til omgivelser og behov, siden den tyske guldsmed Johann Gutenberg trykte de første kirkelige afladsbreve og andre småtryk, heriblandt en 42 sider lang bibel, det tog ham to år at lave.

Gutenbergs teknik med enkeltvise bogstavtyper fungerede faktisk helt frem til midten af 1900-tallet, men allerede cirka 10 år efter de første trykte bøger kom en lille, men på mange måder revolutionerende opfindelse i Køln, der gjorde læsningen meget lettere.

Det var en lille bog på 20 sider med prædikener og var den første med sidenumre, som måske synes som en lille ting, men som var afgørende for vores måde at læse på, fortæller Dennis Duncan:

”En bog er ikke det samme uden indholdsfortegnelse og sidetal. Det gælder både måden, vi læser på, og hvordan vi taler om bogen. Samtidig er det sjovt at tænke på, hvor besværligt det var at indsætte tallene. I dag er det en helt naturlig ting,” siger litteraten, der stødte på anekdoten under sit arbejde med bogens historie.

En tredje forklaring handler om samfundsudviklingen. I mange hundrede år var bogen kun tilgængelig for eliten, men i 1800-tallet kom nye store grupper af borgerlige læsere i kølvandet på udbredelsen af skoleuddannelse.

”Demokratiseringen af litteraturen fortsatte op i det 20. århundrede, hvor der særligt i 1970’erne begyndte at komme billigbøger, paperbacks og serier. I de senere år er demokratiseringen sket gennem mange nye og mindre forlag, der dækker læsernes brede behov. Den underskov af små forlag spirer fortsat i dag, hvor også selvudgivere efterhånden er en etableret bogproducent. Og på den måde bliver interessen for bogen ved med at leve videre,” siger Anne-Marie Mai.

”Glæden ved den gode bog er lige så stor som altid. Samtidig ser vi mange klassikerudgivelser, som der er kamp for at udgive. En indsats, der vidner om, at bogen lever som medie,” siger hun.

Også på indholdssiden har bogen vist sig meget forandringsparat. I 1605 udkom verdens – ifølge mange – første roman i form af ”Don Quixote” skrevet af Miguel Cervantes, som i øvrigt døde i dag for 400 år siden. Siden har vi læst alt fra victoriansk kærlighedslitteratur, der bragte kvindelige forfattere i spil, til sms-noveller og selvbiografiske romaner, der gør skribenten til centrum af fortællingen. Og i disse år er det krimigenren, der har indtaget boghylderne.

Til gengæld går det lidt trægt for faglitteraturen i sin fysiske form, fortæller Anne-Marie Mai:

”Det er vanskeligt for den del af litteraturen, fordi vi er ved at vænne os til, at videnskabeligt arbejde kun foreligger elektronisk. De store monografier står ikke længere på de studerendes boghylder. De ligger på computeren. Den del af bogkulturen er under en hastig og beklagelig forandring, og det er ikke bare nostalgi, der går tabt, for man får ikke samme indtryk af vægten af et arbejde, når man blot læser det elektronisk. Jeg har selv skrevet tre bind litteraturhistorie, men når folk skriver et livsværk over flere bind i dag – det forstår de unge ikke helt.”

Ifølge Kulturministeriets Bog- og Litteraturpanel er den danske og formentlig også andre landes bogbranche præget af tre tendenser. Siden 2000 er bogmarkeder gradvist blevet liberaliseret, og siden 2011 har bogpriserne været helt uden regulering.

Det har skabt større konkurrence på priser, og der sælges nu bøger billigt i supermarkeder og på tankstationer. Nogle har beklaget udviklingen, der har skabt en bestsellerisme med trangere vilkår for især såkaldt kvalitetslitteratur og oversatte bøger.

På den anden side har vi altid også læst ”bras”, som Tore Rye Andersen påpeger, og i dag er bøger langt mere udbredt end for bare få årtier siden, og de når ud til grupper, der ikke går i boghandlen for at købe den nyeste lyrik.

Digitaliseringen og globalisering har ifølge panelet også ændret vilkårene for bøgerne betydeligt.

E-bøgernes indtog har været uundgåeligt og blandt andet medført, at bibliotekerne i stigende grad fjerner de fysiske bøger fra hylderne. Men digitaliseringen og de internationale muligheder har også været rigtig godt for tilgængeligheden af fysiske bøger, der sælges i store mængder via danske og udenlandske udbydere.

”For første gang er en bog aldrig udsolgt. Man kan altid få fat i hele bagkatalogen. Vi kan bevare hele den litterære arv, hvis vi vil – intakt og tilgængelig. Det er et formidabelt fremskridt,” siger Nils Bjervig.

Så hvad står i vejen for bogens fortsatte succesrejse?

Det bliver ikke et miljøhensyn, for der bliver formentlig opfundet bæredygtige metoder til at lave papir, der kan skrives på, mener Tore Rye Andersen, der ser en helt anden trussel for bogens fremtid. Det bliver at kvalitetssikre litteraturen, så folk vil blive ved med at købe bøger, fordi de er gode.

”Teknologien gør det muligt nemt og billigt at udgive hvad som helst. Samtidig skærer medier ned for litteraturanbefalingen, og hvis kvaliteten af litteratur falder, vil interessen også falde. Der er for mange gode alternativer til bogen i dag, som for eksempel tv-serier, der på indholdssiden er på højde med romanen. Det er en stor udfordring for bogbranchen samlet set,” siger han.

Digitaliseringen har derfor både udgjort den største udfordring for den trykte bog og været dens redning. I USA er salget af e-bøger stagneret og landet på under en femtedel af det samlede antal solgte bøger.

”E-bøger er et valg på linje med andre kulturvalg. Den fysiske bog er fortsat dominerende. Bogen døde altså ikke. Og ringer du til mig om 50 år, vil jeg formentlig sige det samme,” siger Tore Rye Andersen.