Prøv avisen

Vi går mod lydens tidsalder

I den banebrydende podcast ”Serial” efterforsker journalisten Sarah Koenig mordet på den koreansk-amerikanske Hae Min Lee for 15 år siden. Her ses billeder af Lee i forbindelse med en mindehøjtidelighed. - Foto: Elizabeth Malby

Podcast-genren boomer i USA, hvor føljetonen ”Serial” er blevet et kulturelt fænomen

Er Adnan Syed skyldig eller uskyldig? Kvalte den dengang 17-årige gymnasieelev skolekammeraten Hae Min Lee til døde en vinterdag i 1999, efter at hun havde droppet ham til fordel for en anden fyr? Eller er Adnan Syed offer for et groft justitsmord?

De spørgsmål er omdrejningspunkt for den amerikanske podcast-serie ”Serial”, der siden debuten i begyndelsen af oktober har taget USA med storm. Føljetonen, der afsluttes i dag, synes lige nu at være alle vegne: Kulturkritikere anmelder de seneste afsnit i landets føren-de medier, kolleger og venner drøfter den over frokosten og på sociale medier, og den er genstand for utallige parodier, fanteorier og kulturelle analyser.

De digitale podcasts kom til verden for godt 10 år siden, men ”Serial” er den første, som for alvor er brudt igennem lydmuren og blevet et landsdækkende kulturelt fænomen.

Føljetonens fænomenale succes bekendtgør podcast-genrens endegyldige ankomst som et legitimt medie i sin egen ret, siger Glenn Fleishman, der er teknologijournalist baseret i Seattle i Washington og udvikler af flere populære podcasts.

”'Serial' er en katalysator, der trækker et i forvejen blomstrende nyt medie frem i søgelyset. Både lyttertal og annonceindtægter for podcasts er i al stilhed skudt i vejret igennem de seneste år, og takket være 'Serial' har genren nu fået sit popkulturelle gennembrud. I det lange løb kan det blive vanskeligt for radiomediet at konkurrere med podcasts,” siger han.

I ”Serial”, der produceres af tilrettelæggere fra det populære amerikanske radioprogram ”This American Life”, ser journalisten Sarah Koenig tilbage på forholdet mellem to populære teenagere, den koreansk-amerikanske Hae Min Lee og den pakistansk-amerikanske Adnan Syed i Baltimore i Maryland.

Hun genefterforsker mordet på Hae Min Lee, der blev fundet begravet en måned efter sin forsvinden for 15 år siden, og den efterfølgende, tilsyneladende dybt problematiske retssag mod Adnan Syed, som blev fundet skyldig i mordet, men som stadig fastholder sin uskyld.

Serien udforsker den komplekse moralitet i USA's retssystem, og som Sarah Koenig selv forklarer det i et interview med magasinet Mother Jones: ”'Serial' handler om det grundlæggende: Kærlighed og død og retfærdighed og sandhed.”

Føljetonen præsenteres trin for trin, og selv tilrettelæggerne vidste under forløbet ikke, hvordan historien ville slutte. Lyttertallene er imidlertid blot vokset og vokset, og ”Serial”, der ikke kan høres på nogen radiostation, er nu den mest downloadede podcast nogensinde på internettjenesten iTunes.

”Jeg har aldrig før hørt folk tale om en podcast på samme måde, som de taler om 'Serial'. Jeg kan tage 10 tilfældige mennesker i min bekendtskabskreds og være sikker på, at mindst de fem af dem hører 'Serial',” siger Glenn Fleishman.

Seriens succes skyldes dens dygtige fusion af genrer og fortællemetoder, siger han.

”'Serial' er produceret af nogle af USA's bedste radiotilrettelæggere, og den gør brug af skønlitterære teknikker, alt imens den er tro mod lydfortællingens traditioner og radiomediets intimitet. Dens anden store force er, at den er et krimidrama fra det virkelige liv af den slags, som lige nu dominerer tv-fladen, men som vi aldrig før har set fortalt på denne måde i lydform,” siger Glenn Fleishman.

Samtidig er serien, der også er populær blandt podcastlyttere uden for USA, kommet til verden på netop det rette tidspunkt.

”Der er hundreder af millioner af mennesker verden over, som forstår engelsk, og som er blevet fortrolige med podcast-genren. Der har aldrig været et bedre tidspunkt til at producere et globalt podcast-hit,” siger Glenn Fleishman.

Og alt tyder på, at ”Serial” ikke er en enlig svale. Sidste år bekendtgjorde internet-giganten Apple, at abonnementer på podcasts gennem iTunes passerede en milliard, og ifølge medievirksomheden RawVoice er antallet af månedlige podcast-lyttere i USA tredoblet på fem år fra 25 millioner til 75 millioner. I Danmark, hvor podcasts stadig er en platform for radiostationerne snarere end et særegent medie, findes der ingen nyere statistikker for antallet af podcast-brugere, men også her synes genrens popularitet i vækst.

Der er ifølge eksperter flere mulige årsager til den amerikanske podcast-renæssance. Den ene kan være, at udsendelserne ganske enkelt er blevet bedre og ikke længere kun er en legeplads for amatører. De mest populære podcasts i dag er - som ”Serial” - store produktioner med en professionel medarbejderstab. Samtidig er flere kendisser med egne podcasts begyndt at trække et større og bredere publikum til.

En anden årsag kan være, at podcasts er begyndt at give bedre mening økonomisk. Det koster langt mindre at producere en podcast end et tv- eller radioprogram, og annoncører er villige til at betale en høj pris for at sponsorere en succesrig podcast.

Den vigtigste årsag er imidlertid, at podcasts passer til det moderne menneskes individualistiske, digitale livsstil, siger Glenn Fleishman.

”Folk bliver mere og mere vant til at forbruge medier, mens de er i bevægelse, og podcasts er et ideelt medie i en æra, hvor alle har en smartphone i lommen og et par høretelefoner i ørene. Du er ikke nødt til at vente på, at dit yndlingsprogram er i æteren, men kan høre det, hvor og hvornår det passer dig. Samtidig har vi fået bedre og hurtigere trådløst internet, og det gør teknologien langt nemmere at bruge, end den var førhen,” forklarer han.

Den vurdering deles af flere andre iagttagere, der sammenligner podcast-mediet med internetbaserede ”on demand” (på efterspørgsel) abonnementstjenester såsom Netflix, der ved at give brugeren konstant tilgængelighed til film og tv-serier ændrer vores forhold til fjernsyns-mediet.

”Det, som Netflix gjorde for video, er det, som podcasts gør for radio i dag,” siger eksempelvis Norm Pattiz, der er chef for podcast-kanalen PodCastOne, til avisen Washington Post.

Podcast-mediet erimidlertid ikke bare en erstatning for traditionel radio, men også et kommunikationsmedie med næsten uudtømmelige muligheder, påpeger Glenn Fleishman.

”Det særlige ved podcasts er, at enhver med en halvgod mikrofon kan fremstille og udgive dem. Podcasts er et medie, som både børn og profesionelle radiojournalister kan bruge. Du kan lave en podcast for 200 mennesker eller for 200.000 mennesker, og der er en enorm mangfoldighed i den måde, som folk udnytter mediets muligheder på,” siger han.

Eksempelvis er nogle amerikanske kirker begyndt at lægge podcasts af deres gudstjenester på internettet, og folk med særlige hobbyer - fra kuglepenne til kameraer til kager - kan producere podcasts for andre, der deler deres interesser.

”Du kan lave en podcast for ingen penge eller for en masse penge. En anden fordel ved podcasts er, at de ikke er bundet af de samme begrænsninger som radiostationer, hvad angår tidsforbrug eller programsætning. I en tid, hvor de offentlige radiokanaler skærer ned på de smalle fortællinger, kan podcasts udfylde tomrummet,” siger Glenn Fleishman.

USA befinder sig ifølge flere amerikanske medier lige nu i en ”guldalder” for podcasts.

”Den entusiasme for podcasts, som 'Serial' genererer, er enormt positiv for hele genren og åbner for nye udviklinger i lydmediet. Jeg tror, at vi vil opleve mange nye fortællestemmer og -former. Vi vil komme til at opleve populære faglitterære forfattere, der formidler deres historier i podcasts - i stedet for i bogform, og det kan også føre til en renæssance for radiospillet og radiomontagen. Vi kan være på vej ind i en ny hørelsens tidsalder,” siger Glenn Fleishman.