Redaktør for ny bogserie om klassisk musik: Vi har den rigeste musikarv i Norden, men vi ved det ikke

Meget dansk klassisk musik er ikke kendt efter fortjeneste, men det vil ny bogserie gøre op med. Det er som om, vi kun kan kapere én nationalkomponist, men i Carl Nielsens skygge findes fremragende værker, mener kender af klassisk musik og redaktør for serien

August Enna (tv.) og Ludolf Nielsen (th.) ”kom ind med firetoget” til musikmiljøet i København. De var selvlærte og var med til at udvikle dansk musik, blandt andet fordi de begge havde gode forbindelser til udlandet. – Fotos fra bogen.
August Enna (tv.) og Ludolf Nielsen (th.) ”kom ind med firetoget” til musikmiljøet i København. De var selvlærte og var med til at udvikle dansk musik, blandt andet fordi de begge havde gode forbindelser til udlandet. – Fotos fra bogen.

Hvis man stopper manden på gaden, er det ret sandsynligt, at han kender navnet Carl Nielsen. Hvis ikke han lige kender til hans symfonier, så kender han i hvert fald til ”Solen er så rød, mor” eller ”Jeg ved en lærkerede”. Siger du til gengæld navne som Ludolf Nielsen og August Enna, danske komponister, der var kendte i begyndelsen af 1900-tallet og Nielsens ligemænd og samtidige, så vil der med stor sikkerhed blive stille.

Men det skal være slut nu; De to første bind i en længere bogserie om danske komponister, redigeret af Jens Cornelius, vært på P2, forfatter og klassisk musikjournalist, er netop udkommet. Og det er i høj grad et oplysningsprojekt, der nu skydes i gang, siger redaktøren.

”Vi har i dag den fantastiske situation, at dansk musik siden 1990’erne er blevet indspillet i meget stort omfang. Rigtig meget musik er tilgængeligt, men hvis du vil vide bare en smule om mennesket bag, så er du på Herrens mark. Taler vi om forfattere eller billedkunstnere, så er selv mindre ånder beskrevet, men inden for klassisk musik er der store komponister, der aldrig er behandlet i litteratur,” siger Jens Cornelius.

”Jeg har selv været der: Du kan ikke google dig frem til ret meget, og på den danske wikipedia (online leksikon, red.) står måske meget få linjer. Der er en helt grundlæggende og ret besynderlig mangel på litteratur om danske komponister. Der er skrevet glimrende bøger om omkring 10 danske komponister, og naturligt nok de mest berømte: Carl Nielsen, Niels W. Gade, J.P.E. Hartmann, Rued Langgaard, Knudåge Riisager med flere. Men mange andre komponister, også kendte navne som Weyse og Lange-Müller, har der ikke været skrevet bøger om siden mellemkrigstiden,” siger han.

De to første bøger i komponistserien handler om netop August Enna og Ludolf Nielsen, men indtil videre har Jens Cornelius 50 navne på blokken, danske komponister, alle afdøde, som fortjener en levnedsbeskrivelse og præsentation af musikken efter nutidige standarder. Bøgerne skrives af fagkyndige eksperter i klassisk musik, og planen er, at der skal komme tre bøger om året, så længe der endnu er navne at tage af.

Skomagersønnen August Enna var oprindelig violinist og begyndte sin karriere med at spille på københavnske værtshuse og bordeller. Senere blev han komponist, og går man tilbage omkring år 1900, var han Danmarks suverænt mest kendte komponist i udlandet, fortæller Jens Cornelius.

”Operaen ’Heksen’ blev spillet i over 40 operahuse i Europa. I udlandet fulgte man meget med i hans produktion og opfattede ham som et stort navn. Men han blev efterhånden upopulær i Danmark. Dels havde han et ret hidsigt temperament, og dels fik han det ry, at han efterlignede den europæiske smag og altså ikke var dansk nok. Men han havde bare en anden og mere romantisk stil end eksempelvis Carl Nielsen, som det danske publikum elskede. Men August Enna var ikke en efterligner. Den myte bliver aflivet, hvis man gennemgår hele hans produktion og tager ham seriøst,” siger han.

Også Ludolf Nielsen var med til at udvikle dansk musik, mener Jens Cornelius.

”Disse to kom ’ind med firetoget’, og selvom de i en vis forstand var selvlærte komponister, var de på mange måder med til at udvikle dansk musik. De havde også en god forbindelse til udlandet. Hvis man skal prale lidt, så har Danmark, i forhold til resten af Norden, en meget rig musikarv og en stor tæthed af gode komponister. Det skyldes, at vi har korte afstande til byerne, og sandsynligvis også, at vi har haft forbindelse til kontinentet.”

Carl Nielsen blev danskernes darling og er kun blevet eksponentielt mere populær efter sin død. Kunne det være, at disse to samtidige komponister bare ikke er lige så gode? Nej, mener Jens Cornelius.

”Det er faktisk et problem, der gælder de fleste senromantiske komponister. For efter Carl Nielsen rammer en meget anti-romantisk bølge Danmark. Men spørger du mig, så er Ludolf Nielsen en enormt dygtig komponist med et teknisk højt niveau. Det sørgelige ved ham er, at man ved, han havde værker planlagt, som han opgav at skrive, fordi folkestemningen ikke var til det. Han anså det for håbløst.”

Heldigvis er der rigtig mange gode værker i den danske musikarv, og nu er der kun tilbage, at symfoniorkestrene begynder at spille dem, mener Jens Cornelius.

”Mange af værkerne er ikke opført i Danmark i generationer. Mange af de indspilninger, der findes af Ludolf Nielsen, er sjovt nok lavet i Tyskland. Jeg er med til at lægge noder til hans musik ud på en hjemmeside og kan se, at han har fans i hele verden. De bliver hentet ned i Mexico og Rusland. Men ingen af de romantiske komponister er rigtig på repertoiret i Danmark,” siger han.

”Det er en gammel diskussion, hvor meget dansk musik skal fylde i programmet. Det har ikke altid ført godt med sig at gøre det til en pligtopgave at spille dansk musik, men nogle af Ludolf Nielsens værker er så flotte og velskrevne, at de med lethed ville kunne glide direkte ind i for eksempel en torsdagskoncert. Det er, som om det er en særlig dansk ting, at vi har en mistro til os selv – vi stoler ikke rigtig på, at dansk musik kan være god nok, og det gælder faktisk også den nykomponerede klassiske musik af nulevende kunstnere.

Carl Nielsen er bestemt god og helt særegen, mener Jens Cornelius. Men hans store popularitet har ikke gjort noget godt for andre komponister, og selv ”giganter” som Vagn Holmboe og Niels Viggo Bentzon har ikke fået litteratur skrevet om sig.

”Carl Nielsen er af gode grunde blevet vores nationalkomponist, men det er, som om der er plads til ham og ikke andre. Da han døde, blev han genstand for forgudelse, og hans idealer blev gjort til standard, så danske komponister blev fortalt, at sådan skulle det lyde. Men vi kan ikke måle andre op imod ham, for han er helt sin egen. Han har nok ufrivilligt været med til at indsnævre horisonten, men det er ved at vende nu. Nu dukker de ukendte danske komponister op på Youtube og Spotify på nettet, så derfor er det på høje tid, de dækkes af med litteratur.”