Vi har ingen indlysende dansk klassiker som italienerne har Dante, englænderne Shakespeare, og franskmændene Molière

Den italienske klassiker over alle klassikere, Alighieri Dante, er mest kendt for sit digt "Den guddommelige Komedie". Denne bog behandler hans andre skrifter

I Danmark har vi ingen indlysende dansk klassiker på samme måde, som italienerne har Alighieri Dante (1265-1321), skriver anmelder Søren Hindsholm. En ny bog om hans latinske skrifter giver et indblik i den plads og betydning, som Dante har for italienerne.
I Danmark har vi ingen indlysende dansk klassiker på samme måde, som italienerne har Alighieri Dante (1265-1321), skriver anmelder Søren Hindsholm. En ny bog om hans latinske skrifter giver et indblik i den plads og betydning, som Dante har for italienerne. . Foto: R. Ian Lloyd/Masterfile/Ritzau Scanpix.

Det kan være svært for os danskere at forstå Alighieri Dantes (1265-1321) status i Italien. Vi har ingen indlysende dansk klassiker på samme måde, som italienerne har Dante, englænderne Shakespeare, franskmændene Molière og tyskerne Goethe. Men i Italien er Dante digteren, ham som med værket "Den guddommelige Komedie" skabte et sprog og et poetisk univers, italienerne kunne være fælles om i de mange hundrede år, hvor Italien var splittet op i selvstændige bystater og små kongedømmer, som den tredje magtfaktor, pavestaten, hele tiden prøvede at spille ud mod hinanden og dominere.

I denne bog lærer vi Dantes andre skrifter at kende. Efter en kort biografi følger gennemgange af hans væsentlige skrifter, som modsat Den guddommelige Komedie er på latin. Dante forsvarer i det første af dem, at han skriver på italiensk i sit hovedværk. Hanne Roer, retorikforsker på Københavns Universitet, forklarer, at det er en magtkritik at vælge folkesproget italiensk i stedet for latin, som var videnskabens, den højere administrations og kirkens sprog. Ditlev Tamm, der selv har udgivet en fin oversættelse af Dantes værk om monarkiet, gennemgår kort dette værk. Det afviser pavens krav om at have både religiøs og verdslig magt, og Tamm skriver: ”Dante argumenterer for, at både pavens og kejserens magt afledes direkte fra Gud. Paven har derfor kun overhøjhed i åndelige sager, men ikke med hensyn til verdslig magt, som tilkommer kejseren.”

I et længere afsnit gennemgår Hanne Roer nogle af Dantes breve, og Christian Høgel, professor i klassiske studier, behandler og oversætter Dantes to ekloger, det vil sige hyrdedigte, der er skrevet med den romerske klassiker Vergil som forbillede. Sidste værk, der omtales og gengives i uddrag, også af Christian Høgel, er et naturvidenskabeligt værk, der vil forklare, hvorfor jorden rager op over vandet, når nu Aristoteles lærer os, at jordens plads i universet er under vandet.

Til sidst har professor i klassisk filologi Marianne Pade og Johann Ramminger en kort gennemgang af Dantes latin, hvordan det adskiller sig fra klassisk latin.

Lad det være sagt med det samme, at dele af bogen, særligt om brevene og eklogerne, er ret tekniske. Alligevel kan den læser, der er alment interesseret i Dante, få et udbytte af bogen. Den viser nemlig Dantes levende engagement i sin samtids kulturelle og politiske forhold, og den giver et indtryk, også til læsere uden kendskab til latin, af den rige citat-kunst, Dante beherskede, hvor klassiske og bibelske citater væves elegant sammen i teksten med et væld af betydninger og allusioner til følge; denne citatkunst står samtidig i forbindelse med Dantes evne til at variere sit latinske sprog efter emnet, og endelig ser vi Dante som en ægte polyhistor, der behersker alle sin tids videnskaber. Når man har dannet sig dette fulde indtryk af Dante, forstår man, hvordan han kunne skrive "Den guddommelige Komedie", der en syntese af hele middelalderkulturen.

Dante Alighieri: Latinske Skrifter. Ved Christian Høgel, Hanne Roer og Ditlev Tamm. 149 sider. 199,95 kroner. Gads Forlag i samarbejde med Latinselskabet.