Forfatter: Vi har stadig brug for Heidegger

Martin Heidegger var antisemit, fremgår det af en ny bog om Heideggers private noter. Den tyske filosof skal dog ikke skrives ud af historien, mener bogens forfatter, Donatella Di Cesare, der har besøgt Danmark

Den 59-årige italienske Heidegger-ekspert Donatella Di Cesare har været i Danmark for at fortælle om sit anstrengte forhold til den tyske filosof, hvis tanker om jøder er blevet offentliggjort.
Den 59-årige italienske Heidegger-ekspert Donatella Di Cesare har været i Danmark for at fortælle om sit anstrengte forhold til den tyske filosof, hvis tanker om jøder er blevet offentliggjort. . Foto: Forlaget Vandkunsten.

Hvordan blev du bekendt med Heideggers private noter, ”De sorte hæfter”?

"Jeg blev ringet op af Heideggers barnebarn, som jeg har haft et godt forhold til, og som ville høre min mening om nogle afsnit i hæfterne. Her skriver han blandt andet, at jødespørgsmålet er et metafysisk spørgsmål. Det var chokerende læsning. Den anden sætning handler om verdensjøden. Jeg var helt ærlig og sagde, at det ændrer alt. Barnebarnet prøvede at få mig til at forstå, at hans bedstefar jo skrev disse ting, mens hans børn kæmpede på Østfronten og var meget påvirket af det. Mit svar var 'og hvad så'? Mange har svært ved at acceptere sandheden om Heidegger."

Hvad betyder han for dig?

"Jeg har altid haft et kompliceret forhold til Heidegger og været kritisk over for hans idéer, men jeg mener stadig, han er den vigtigste filosof i det 20. århundrede. Det er måske provokerende at sige, men jeg tror, at filosofien, også af jødiske tænkere, ville være utænkelig uden ham."

Hvad ændrer hæfterne?

"De kaster et nyt lys på holocaust og filosoffernes ansvar. Mange har ment, at nazismen var midlertidig politik for Heidegger. Men han var en filosofisk nazist. Hans idéer om nationalsocialisme længe før Hitler er meget interessant og har ændret vores syn på ham som en ikke-politisk tænker. I hæfterne forholder han sig til nationalsocialisme, socialisme, kommunisme og judaisk bolsjevisme. Han var kritiker af demokrati, parlamentarisme og liberalisme. Han var en radikal politisk tænker."

Satte Heidegger nazismen ind i filosofien eller omvendt?

"Hæfterne kaster nyt lys på hans værk helt tilbage til ”Væren og tid” fra 1927. Her taler han om folkefælles-skaber og nationer, og for mig er der allerede her et element, der kan føre frem til nationalsocialisme. Hans idé var, at man måtte overkomme den metafysiske jøde. Han så sig selv som bannerfører for filosofien i Tyskland med et folk af tænkere og poeter, der gik forrest i kampen for den vestlige civilisation, der var truet af teknologien, liberalismen og jøderne. Han så krigen som en global konflikt mellem disse vær-dier. Jøden var personificeringen af modernitet og fremskridt. Der var slet ikke plads til jøder i den nye verden. For ham var nationalsocialismen et biopolitisk projekt, hvor det var i orden at beslutte, hvem der skulle have lov til at leve i verden."

Hvad vidste han overhovedet om jøder?

"Han var slet ikke interesseret i deres historie eller religion. Hans holdning havde teologiske rødder og var bundet op på idéen om den kristelige antijudaisme, som vi i dag stadig ser flere steder. Det var en metafysisk jøde og ikke en konkret person."

Han havde en affære med den tysk-jødiske filosof Hannah Arendt. Hvordan hænger det sammen?

"Han afsluttede forholdet allerede i 1920'erne, formentlig fordi han ikke kunne være i kontakt med jødedommen helt konkret. Hun var jo eksponent for den fremmede verden."

Han mente, at jøderne selv var skyld i holocaust?

"Ja, det er meget chokerende at læse om jødernes selvudryddelse. Han mente, at som teknologien ville jøderne til slut opsluge sig selv. De var altså selv skyld i, at der kom gas ud af bruserne. Efter krigen mente han, at det var tyskerne, der var de egentlige ofre, fordi de allierede hindrede tyskerne i at nå deres mål om at redde verden."

Kan man overhovedet tage Heidegger seriøst nu?

"Vi har stadig brug for hans tanker om teknologi og politik. Han har grundlagt mange vigtige filosofiske retninger, men det er blevet mere kompliceret. Man kan være uenig og enig med Heidegger bare inden for samme sætning. Det betyder ikke, at vi skal smide hans værk væk. Det vil være skørt. Men reaktionen fra mange, at hans jødehad var en forbigående idé, kan jeg slet ikke forstå."