Tiltrængt forsøg på at minde os om, at vi har brug for mere ro

Det moderne samfund larmer. Ny tænkepause-bog forsøger at indkredse roens væsen og kommer med bud på, hvordan vi kan finde tilbage til den

Verdenssundhedsorganisationen WHO har udpeget stressrelaterede sygdomme til at være en af de største farer for vores sundhed i 2020. Ro er derfor blevet noget, som mange moderne og travle mennesker efterspørger, som vi opsøger og forsøger at skabe identitet omkring.

Vi bliver nemlig konstant forstyrret. Og balladen er, at vi evolutionært er kodet til at opfylde vores basale behov så hurtigt som muligt og derfor reagere på forstyrrelserne. Men i et digitaliseret overflodssamfund som vores kan det risikere at løbe helt løbsk, hvis ikke vi lærer at kontrollere vores behov for at opfylde vores behov.

Forstyrrelser modarbejder som bekendt både koncentration og ødelægger ro. Derfor bliver vi nødt til bevidst at dyrke den og skabe rum for den, som man for eksempel gør, når man går en lang tur, mediterer eller læser en bog – hvilket dog ikke er ensbetydende med at undertrykke vores følelser og behov eller lade være med at anerkende dem, men i stedet forsøge at træne, kultivere og tæmme dem, så de ikke tager styringen over vores liv.

Forfatteren til denne tænkepause, lyd- og medieforsker Iben Have, tog selv i refugium for at finde ro til at skrive sin bog om ro, nærmere betegnet i det gamle kloster San Cataldo i det sydlige Italien. Om netop klosteret med dets bevidst iscenesatte ro, både visuelt, lydligt som socialt, tjener som ramme om hendes forsøg på at indkredse roens væsen og komme med bud på, hvordan vi kan finde tilbage til den.

Ro hænger sammen med vaner, regelmæssighed og forudsigelighed. Og netop vores moderne liv er langt mere uforudsigeligt end tidligere generationers og dermed langt mere uroligt. Det ligger ikke længere i kortene, at vi overtager den fædrene gård, og samfundets stigende fokus på individualisering gør det til vores helt eget projekt at finde kontinuitet, ro og balance, og skal man tro forfatteren, bør vi tage det på os og arbejde bevidst med det.

I sin bog drager hun således anskueliggørende paralleller mellem den stoiske filosofi og den moderne mindfulness, der er inspireret af buddhismen, og hvor målet er at opnå en tilstand af indre ro og sindsligevægt. Hun skriver blandt andet:

”Følger vi stoikerne, bør vi rense ud i de tanker, der kredser om forhold, vi alligevel ikke kan kontrollere eller ændre. Disse tanker skaber bare mental uro. Først når vi har erkendt det, er en indre ro og en hensigtsmæssig handlen mulig, sagde en af stoicismens fædre, Epiktet, for næsten 2.000 år siden.”

Tænkepauserne fra Aarhus Universitetsforlag har for længst vist deres værd, og vi kender formatet, som også denne gang, hvor det bliver afprøvet for 74. gang, holder vand, om end det ikke bliver fornyet. Iben Have vinkler knapt så hårdt og overraskende som nogle af sine forfatterkolleger, hvilket emnet måske heller ikke berettiger til, og således bevæger vi os med hende ved hånden roligt og pædagogisk rundt i roens – eller rettere sagt i den manglende ros – verden. Resultatet er en tankevækkende bog, der tjener som et tiltrængt forsøg på at råbe os op og hjælpe os til at finde ro i vores fortravlede hverdag. Og det er værd at spidse øren, for der er ikke meget, der tyder, at vi kan undvære den.