Da Disney lavede animationsfilmen ”Løvernes konge” i 1994 om et drama mellem dyrene på den afrikanske savanne, blev den en uventet stor succes. Alene i Danmark solgte den mere end en million biografbilletter. Over hele verden strømmede folk til biograferne, og flere af sangene i filmen blev landeplager. Elton John sang ”Can you feel the love tonight”, og sangen ”Hakuna Matata” med dens besnærende rytmer og omkvæd, der på swahili betyder ”Ingen problemer”, kom på manges læber. Filmen fik to Oscar-statuetter med ud på savannen. Senere blev filmen til en stor Broadway-musicalsucces. Disney behøvede ikke mere at have bekymringer. De kunne virkelig give den gas på ”Hakuna Matata”
25 år efter har Disney-folkene nu lavet en ny udgave, hvor de forskellige dyr via ny computerteknologi spiller hovedrollerne, og man sidder med en stor forundring over, hvor godt det er. Løverne taler, så deres ansigtsmimik følger med. Ligeledes for vortesvin, fugle og aber. Det er klart, at denne disneyfisering af dyr har sine faldgruber, idet dyr bliver til mennesker, men historien bliver helt magisk og på en ny måde vedkommende.
Det er den samme historie som i 1994 om den gode løvekonge Mufasa, der får en søn, Simba, der engang skal overtage kongeværdigheden. Det passer ikke kongens bror Scar, der i sit magtbegær efterstræber tronen.
Det er på mange måder en klassisk historie om den gode konge og den onde konge. Det er historien om magt gennem medfølelse og godhed over for brutalitet og ødelæggelse. Der er tydelige spor til Shakespeares ”Hamlet”, hvor lille Simba, der på swahili betyder løve, må igennem et hamlet-agtigt forløb.
Simba ser sin far Mufasa dø, da Scar styrter ham i afgrunden, men Simba tror, at han selv har skylden, da faderen prøver at redde ham. Den unge ”prins” må flygte fra løveflokken og kærligheden i form af løvinden Nala. Ude i ”no-lions-land” møder han vortesvinet Pumba og den lille frække surikat Timon. De er også udstødte og lever deres liv på kanten. De opdrager ham i ren Hakuna Matata-ånd, men man kan ikke løbe fra sin herkomst, og Simba må tilbage og tage kampen op mod sin onde onkel, der har allieret sig med hyænerne.
Det, der fascinerer ved historien, er den ældgamle kamp mellem tilværelsens grundsubstanser, det gode og det onde. Løven har to sider. Den ædle og den grusomme. Det kendes også fra den bibelske ikonografi. Løven kan være Kristus eller Satan. Apostlen Peter skriver, at ”Djævelen går rundt blandt jer som en brølende løve” og vil æde os. Evangelisten Markus har løven som sit symbol. Det er Kristus-identiteten, der ligger bag denne brug. Kristus i stalden. Frelseren blandt de udstødte. I en replik fra filmen siges det, at den sande konges magt ligger i hans medfølelse. Den replik ligger i forlængelse af dette sidstnævnte Kristus-løvebillede.
Selvom man kender den gamle animationsfilm godt, så er der god grund til endnu en gang at lade sig rive med af denne gode grundfortælling. Stemmerne i den engelske udgave er lagt i munden på fremragende skuespillere og sangere, så som Donald Glover, Beyoncé og Billy Eichner.
Selv sad jeg og frydede mig meget over begyndelsen af filmen, hvor man ser en smuk solopgang over savannen med alle dyrene, der bøjer sig i respekt for solen (Skaberen) og priser den nye dag, som skal, som den gode konge siger, bruges med ansvar og respekt. Alt dette er ikke vores, men noget vi får betroet. Vi skal passe på det. Det er som de første vers af Bibelen. Det kan vi stadig lære en del af i disse klimatider!