Prøv avisen

Vi kunne ikke have gjort det bedre

Her ses Pia Søltoft til kransenedlæggelse på filosoffens gravsted på Assistens Kirkegården sammen med Niels Jørgen Cappelørn, Direktør for Kierkegaard Forskningscenteret i 2005. Foto: Reimar Juul

Der har været godt styr på økonomien hele vejen, mener Pia Søltoft, der er ansvarlig for Kierkegaard-fejringen

Pia Søltoft er en af de centrale arrangører bag markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. En markering, der formentlig ikke bliver, som hun havde håbet.

Har I forregnet jer?

Det mener jeg ikke. De planlagte ting bliver jo til noget. Det er kun projektet med citaterne i asfalten, der hænger, og det er et arbejde, vi selv har forberedt kvit og frit, fordi vi syntes, idéen var god.
LÆS OGSÅ: Manglende midler og dansk mentalitet

Udgangspunktet for hele jubilæet er jo også, at det er en slags græsrodsprojekt, hvor Programrådet for Kierkegaard 2013 er tovholder. Faktisk kan man sige, at vi får en fantastisk markering for de få midler, vi har indsamlet.
Hvad er problemet så?

At vi mangler en officiel og finansiel tilkendegivelse for at kunne trække et stort projekt som citaterne hjem og få kongressen ud over rampen. Og at vi mangler midler til en kampagne, der kan samle og synliggøre alle de mange forrygende begivenheder, der faktisk bliver til noget. Vi havde forestillet os, at Kulturministeriet ville støtte kampagnen, men ministeriet mener, at andre ting er vigtigere.

Burde I ikke have finansieringen på plads, inden I planlægger forløbet?

I 2010 lavede Søren Kierkegaard Forskningscenteret en strategi for sin rolle i markeringen. I 2011 indgik vi en aftale med Golden Days, Folkehøjskolerne i København og Teologisk Pædagogisk Center. Vi fik alle 750.000 til koordinering og udvikling af tiltag inden for hver vores kompetenceområde. Resten af finansieringen beror på fundraising til konkrete tiltag. Der har således i udgangspunktet ikke været en fast ramme for antallet af tiltag, ligesom der aldrig har været givet penge ud i det blå, men altid kun på baggrund af konkrete ansøgninger til specifikke projekter. Det er egentlig ganske enkelt og kræver ikke en overordnet økonomistyring. Og så undgår man netop faren for store underskud og misbrug af midler.

Har I overvurderet interessen for Søren Kierkegaard i Danmark?

Det mener jeg ikke. Der er nok snarere tale om, at vi kæmper imod en udbredt opfattelse, som bestemt ikke er forkert: at han er ganske vanskelig at forstå. Og det er jo lige præcis den indstilling, vi vil imødekomme ved ikke at dyrke ham som et ikon, men forsøge at udbrede kendskabet til hans tanker.

Hvis du skal være lidt selvkritisk, hvad kunne I så have gjort anderledes i processen?

Jeg mener ikke, vi kunne have gjort det bedre. Det er eksempelvis lykkedes os at få støtte fra fire forskellige ministerier, og det er jeg stolt over.